4-årige Aliyah er en gevinst for børnefattige Langeland

Takket være flygtningebørn som somaliske Aliyah Abdul Rahman er der nu liv i et ekstra børnehus på Langeland.

Aliyah Abdul Rahman er et ud af de 20 børn med flygtningebaggrund, der lige nu går i de langelandske daginstitutioner.

”Kom nu!" siger fireårige Aliyah Abdul Rahman til sin mor og far, idet hun får viklet sine hænder fri af deres og stikker af sted.

Den lilla rygsæk med prinsesse-motiv rutscher fra side til side på ryggen, da hun løber i forvejen hen mod metallågen til Børnehaven Vejlen. Hun hinker ivrigt det sidste stykke op til døren.

For tre år siden kom familien Abdul Rahman til Danmark som flygtninge fra Somalia. Nu bor de i Rudkøbing på Langeland, og det betyder to ekstra børn, Aliyah og hendes lillebror, til øens dagtilbud.

- Da Aliyah startede, var hun bange, og hun græd. Men nu er hun glad, siger Aliyahs mor, Hana Ahmed.

En gevinst for øen

Hos kommunen er glæden gengældt, lyder det fra øens skole- og dagtilbudschef, Lone Bjerregaard.

- Det er en kæmpe gevinst for Langeland Kommune, at vi har fået de her flygtningebørn, og det er det både i forhold til børnene, vores børnehaver og personale.

Med ankomsten af flere flygtningefamilier som Aliyah Abdul Rahmans, er antallet af børn i børnehaverne nemlig nu det højeste siden 2012.

I april åbnede et ekstra hus i Børnehaven Vejlen for at få plads nok, og der er også blevet ansat et par ekstra pædagoger.

- På Langeland har vi har et ønske om at bevare vores skoler, børnehaver og også de arbejdspladser, vi har. Så derfor er det rigtig positivt, siger Lone Bjerregaard.

Dansk børnepasningskultur var fremmed

I Somalia, hvor Aliyah Abdul Rahmans familie kommer fra, er det ikke lige så almindeligt at sende sine børn i institution, før de starter i skole.

Derfor var det en meget anderledes virkelighed, der mødte familien på Langeland. Det mærkede de særligt, da de fik Aliyahs lillebror, forklarer Hana Ahmed.

- Da han fyldte 11 måneder, kom der et brev, som sagde, at ”din søn skal i dagpleje”. Jeg blev både forskrækket og bange, fordi jeg ikke forstod systemet i Danmark.

Forstod ikke, at de skulle købe gummistøvler

I dag sætter forældreparret pris på den danske institutionskultur. De oplever, at børnene udvikler sig og bliver dygtige til at tale dansk, samtidig med de leger med de andre børn.

Alligevel husker Hana Ahmed tydeligt, hvor vanskeligt det var, da hendes datter som treårig startede i dansk børnehave, mens ingen af forældrene endnu kunne tale sproget.

- Hvis de for eksempel gerne ville have, at vi skulle købe regntøj eller gummistøver til Aliyah, forstod vi det ikke, selvom vi tænkte og tænkte. Det var svært, siger hun.

Mor hjælper andre flygtningefamilier

Begge Aliyah Abdul Rahmans forældre går på sprogskole og drømmer om at tage en voksenuddannelse.

Hana Ahmed taler efterhånden så godt dansk, at hun gerne hjælper de nye flygtningefamilier i børnehaven, der har problemer med at forstå, hvad pædagogerne siger.

Blandt andet oversatte hun invitationen til børnehavens fastelavnsfest fra dansk til arabisk.

- Jeg vil gerne hjælpe, hvis de har brug for det. Jeg forstår, hvordan de har det, for vi var jo i samme situation, forklarer hun.