Trænger du til en pause fra krig og corona? Her er 5 ting, der (måske) er gået din næse forbi

Bliv opdateret på hackede insekter, jule-opsendelsen af James Webb-teleskopet og det kæmpe boom af vilde planter på hylderne.

(© illustration af Nicolai Bruun)

Først coronapandemien, og så krigen i Ukraine.

Der har været - og er stadig - længerevarende begivenheder, som kræver en intensiv dækning, hvilket alt andet lige kan betyde, at andre ting får mindre spalteplads.

Derfor har vi spurgt fem entusiaster inden for hver deres felt, hvad de synes, er det vigtigste, som er sket i mellemtiden hos dem.

De må selv vælge, hvad de sætter fokus på.

Vi begynder i rummet, rammer stenalderen, besøger fremtiden og tager videre til vands, inden vi slutter i din have eller altankasse.

1

AstroTina: Opsendelsen første juledag vil revolutionere astrofysikken

Efter årtiers forberedelse stod James Webb-rumteleskopet klar til at blive opsendt ombord på en Ariane 5-raket den 25. december 2021. Det fik lidt opmærksom, men slet ikke nok, mener astrofysiker Tina Ibsen. (Foto: © BILL INGALLS/NASA)

Den første på banen er astrofysiker Tina Ibsen, der formidler astronomi samt rumfart under brandet 'AstroTina'.

Og hun er ikke i tvivl om sit svar.

- Jeg vil sætte fokus på opsendelsen af James Webb-teleskopet, fordi det forhåbentlig kommer til at revolutionere astrofysikken.

Det har måske fået lidt opmærksomhed, men langt fra nok, mener hun.

- Jeg synes helt klart, at der skulle have været et storstilet DR-show i stil med Mars-landingerne.

Opsendelsen skete første juledag 2021 og er "den største opsendelse, der er sket, i rigtig mange år", fortæller hun.

Med teleskopet vil det blive muligt at tage billeder af planeter og se, om der er vand, en atmosfære og tegn på liv.

Det betyder, at det måske snart er slut med at kigge op på stjernerne, mens du grubler over, om der andre derude. For netop det skal teleskopet give svar på.

- Det er det store spørgsmål, vi har. Er liv noget, der opstår, når de rigtige betingelser er tilstede, eller er det idet, at der sker noget særligt, at livet kommer til jorden - det aner vi faktisk ikke, siger Tina Ibsen.

2

Arkæolog: Genetiske analyser af skeletter har været revolutionerende

En jættestue (3250-3100 f. Kr.) er et gravanlæg, der blev brugt til begravelser i bondestenalderen. Og nu har man ifølge arkæolog Lasse Sørensen fundet ud af vigtige ting om de mennesker, der lå begravet der. (© (c) Colorbox)

De genetiske analyser af skeletter!

Sådan lyder svaret fra Lasse Sørensen, når han fortæller om det mest revolutionerende, der er sket på hans felt.

Han er arkæolog og forskningschef for Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid på Nationalmuseet.

Helt præcist drejer det sig om, at der under coronakrisen er blevet publiceret nogle nye analyser af skeletter fra jættestuer (gravanlæg i bondestenalderen, red.) i Schweiz og Irland.

- Alle de her undersøgelser er noget af det, jeg synes har revolutioneret noget under coronakrisen.

Lasse Sørensen forklarer, at man ofte har diskuteret, hvem der er blevet begravet i jættestuerne, men nu kan man se, at det er familier.

Derudover kan analyserne være med til at vise, hvordan mennesker i stenalderen har bevæget sig. Hvor de har levet som børn, teenagere og voksne.

- Det kan man se ud fra tænderne, fordi emaljen er dannet på forskellige tidspunkter.

Eksempelvis kan man se, at mændene typisk er blevet i deres nærområder, mens kvinderne er blevet giftet ind fra alle mulige steder, siger han.

3

Fremtidsforsker: 'Fantastisk', at vi i stor stil hacker levende væsener

Græshoppen er et af de insekter, som man lige nu 'hacker', fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. (Foto: © NJERI MWANGI)

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, stifter af firmaet Future Navigator, siger, at det er værd at holde øje med de mange hackingforsøg, der foregår rundt i verden.

Ikke dem, der handler om at få adgang til andres password, men derimod dem, der forsøger at hacke levende væsener som insekter.

- Dyrene er bare et lille eksempel på teknologien. Det er en udvikling, der er i gang lige nu, og mange kigger på det og arbejder med det.

- Som fremtidsforsker er det spændende og ret fantastisk, at man kan overtage andre levende væseners hjerner.

Ligesom med alt andet teknologi kan det dog både bruges til noget godt og skidt. På den gode side, tænk, hvis et hacket insekt vil kunne bruges i redningsaktioner og sendes ind i ruiner i Ukraine for at tjekke, om der er overlevende.

Omvendt vil det måske på sigt kunne misbruges eller endda overføres til mennesker. Så hvor langt skal man gå, spørger Liselotte Lyngsø.

4

Sebastian Klein: Hvalrossen er 'den altoverskyggende nyhed'

Hvalros på besøg i Hvide Sande tirsdag den 23. marts 2021. (Foto: © ASTRID DALUM, ASTRID DALUM)

Det er ikke længe siden, at hvalrossen Freja var på rundtur ved de danske havne, herunder Hvide Sande.

Og netop hvalrossen, samt det den lærer os, mener naturformidler og tv-vært Sebastian Klein, er den 'altoverskyggende nyhed' på naturfronten.

Da hvalrossen kom til de danske havne, skabte den ifølge ham nemlig en del debat, fordi dem, der ville se dyret helt tæt på, blev bedt om at holde afstand blandt andet af en biolog.

Også selvom hvalrossen ikke var sky og faktisk havde en forkærlighed for at ligge tæt på folk, forklarer Sebastian Klein.

- Det er det, som har været mest interessant. Ofte tænker folk, det er forkert at gå tæt på, for vi er opdraget til, at det er forstyrrende. Men det er faktisk ikke rigtigt.

Og sammen med havørne og sæler er den altså et eksempel på, at vi skal begynde at vænne os til, at dyr ikke nødvendigvis er bange for mennesker og ikke ser os som fjender, idet vi stopper med at jage dem, mener han.

5

Biolog: Pludselig bugner det med vilde danske planter på hylderne

En blanding af vilde markblomster, som er blevet lettere at skaffe på eksempelvis gartnerier. (Foto: © John Randeris, John Randeris)

Blåhat, kattehale og en smørgul kællingetand.

I lang tid har det været nærmest umuligt at få fat i vilde planter og frø fra Danmark.

Men i de seneste år - og formentlig med et skub fra coronakrisen - er der sket et 'kæmpe spring', som gør, at folk nu for alvor kan købe de danske, vilde planter på gartnerier, abonnementer og i webshops.

Det fortæller biolog og havedesigner Katrine Grace Turner fra firmaet Vildskab. En vigtig udvikling, hun mener, vi skal hæfte os ved.

- De planter og frø, som stammer fra Danmark, er netop dem, vores insekter skal have at spise, så de kan vokse og blive store.

- Insekterne kan ikke bare tage en kinesisk plante. De er mega kræsne, og derfor er det meget vigtigt, at de har adgang til de danske hjemmehørende arter.

Ifølge Katrine Grace Turner tager det nemlig mange tusinde år, før et insekt vænner sig til en plante, og derfor har insekterne stadig ikke fundet sig til rette med nogle udenlandske planter.