40 år efter: JA til EU ... Men ikke til MERE EU

For 40 år siden stemte et flertal af danskerne Danmark ind i EF. Og hvis der var folkeafstemning i dag, ville resultatet have været det samme.

For 40 år siden stemte et flertal af danskerne Danmark ind i EF. Og hvis der var folkeafstemning i dag, ville resultatet have været det samme. Men vi ønsker ikke mere EU. (© DR @ Mie Hvidkjær)

Den 2. oktober 1972 stemte 63 procent af danskerne ja til EF.

Hvis der i dag 40 år senere - den 2. oktober 2012 - blev afholdt en afstemning, hvor danskerne skulle sige ja eller nej til EU, ville der stadig være et klart flertal for et medlemskab. Det viser en ny måling, som Epinion har lavet for DR Nyheder.

Målingen viser nemlig, at 58 procent af danskerne ville stemme "ja" til Danmarks medlemskab af EU, hvis vi skulle til stemmeurnerne i dag.

Ikke MERE EU

Men krisen kradser i Europa, og skepsissen mod unionen lever i bedste velgående. For selv om de fleste danskere ifølge målingen ønsker et medlemskab af den europæiske union, ønsker flertallet ikke at give mere magt og flere beføjelser til EU.

- Det er to modsatrettede tendenser, som vi ser i målingen. Den ene viser, at et flertal af danskerne stadig ønsker EU, mens den anden viser, at vi siger nej til mere EU, forklarer Kenneth Thue Nielsen, der er DRs analyseredaktør.

Epinions måling viser, at 56 procent af danskerne ville stemme nej til en ny traktat, der ville betyde mere EU i dag.

- Der er dem, man kan kalde super-europæere. Men så er det også de skeptiske tilhængere. Det er en gruppe af mennesker, der er EU-tilhængere, men samtidig er skeptiske over for mere EU, forklarer Kenneth Thue Nielsen.

Et EU, danskerne ikke ønsker

Tendensen med de EU-skeptiske danskere danner også forståelsesramme for valgresultaterne om EU-traktater og Euro-valuta i 1992, 1993, 1998 og 2000, forklarer Kenneth Thue Nielsen.

For ifølge Kenneth Thue Nielsen er det især de EU-skeptiske vælgere, der er tungen på vægtskålen, når danskerne stemmer om EU. Det kan man især se ud fra afstemningen om EU-traktater i 1992 og 1993. I 1992 vi stemte nej til Maastricht-traktaten, men da de fire forbehold kom ind i 1993, stemte danskerne ja.

Det samme er meget tydeligt i 2000, hvor danskerne gik til valg om euroen.

- Det er jo er et meget synligt eksempel på den slags EU, danskerne ikke ønsker, siger Kenneth Thue Nielsen.

Skeptiske danskere lever

Og konklusionen ovenpå Epinions måling er klar:

- Den EU-skeptiske danskere lever i bedste velgående også her på 40-årsdagen, siger Kenneth Thue Nielsen.

Facebook
Twitter