En alt for travl hverdag, for få (uddannede) og erfarne kollegaer, for mange skæve vagter og følelsen af ikke at kunne stå inde for sit arbejde.

Det er nogle af de årsager, en række sygeplejersker nævner, når de bliver spurgt til, hvorfor de ikke længere arbejder i det offentlige sundhedsvæsen.

Det fremgår af en kvalitativ rapport fra Københavns Professionshøjskole, som bygger på svar fra 435 sygeplejersker, der har forladt det offentlige sundhedsvæsen.

Nu arbejder en del af dem i stedet som sygeplejersker hos praktiserende læger, på privathospitaler, i vikarbureauer eller i Norge.

Andre arbejder i medicinalindustrien med forskning eller undervisning, mens nogle har foretaget et decideret brancheskift.

Gennemgående for svarene i rapporten er, at sygeplejerskerne godt kan lide deres fag, men at de ikke kan fungere under arbejdsforholdene i det offentlige.

- De kan godt lide at udøve omsorg, pleje og faglig kompetent behandling, og de vil gerne levere et godt stykke arbejde overfor patienterne og vores sundhedsvæsen, siger Nana Vaaben, der er docent ved Københavns Professionshøjskole og en af forskerne bag rapporten, til P1 Morgen.

- Men som forholdene er lige nu, synes de ikke, de kan komme til det. Og hvis man ikke kan komme til at udrette det, der gjorde at man valgte sit fag, så mister man meningen, og så finder man noget andet.

Mange af sygeplejerskerne svarer, at de er bange for, at de overser eller glemmer noget, fordi arbejdsmiljøet er stresset, og der er for få medarbejdere på afdelingerne.

- De har svært ved at stå inde for patientsikkerheden og synes ikke, de kan levere en ordentlig pleje, siger Nana Vaaben.

- Så de er bekymrede for både patienterne, for deres eget helbred og faktisk også for deres familie, fordi det er svært at få familielivet til at hænge sammen.

Højere løn løser ikke alle problemer

Spørgsmålet om løn er det, sygeplejerskerne oftest nævner i rapporten.

Ifølge Nana Vaaben er det ikke overraskende, da det var en stor skuffelse for mange sygeplejersker, at strejken i 2021 ikke førte til den lønstigning, de havde håbet på.

- Men man skal heller ikke bilde sig ind, at det er nok bare at sætte lønnen op. Der skal også ske nogle andre ting, siger Nana Vaaben.

Mange af sygeplejerskerne føler sig behandlet som en metervare, og især det stressede arbejdsmiljø og de skæve vagter presser dem.

- De bliver rigtig tit ringet op i deres fritid og bedt om eller tvunget til at blive længere på arbejde, og det er selvsagt ikke befordrende for lysten til at blive i sit job.

Derfor har de fleste af sygeplejerskerne ikke mange pæne ord at sige om ledelsen på hospitalerne.

På den anden side svarer de også, at de nærmeste ledere faktisk oftest ikke har indflydelse på områder som løn og skæve vagter, som betyder mest for sygeplejerskerne.

Derfor sker der det, Nana Vaaben kalder en "uheldig dekobling".

- Dem, der har indflydelse, har ikke indsigt i dagligdagen for sygeplejerskerne og dem, der har indsigt, har ikke indflydelse.

I stedet retter mange af sygeplejerskerne i høj grad deres frustrationer videre op i systemet til politikerne på Christiansborg.

En fjerdedel af rekutteringerne er forgæves

En analyse, som Damvad Analytics i 2021 udarbejde for Danske Professionshøjskoler, viste, at vi kommer til at mangle op mod 10.000 sygeplejersker i Danmark i 2030.

Det skyldes især den demografiske udvikling, som betyder, at der bliver flere plejekrævende ældre.

Derfor kommer der et behov for flere sygeplejersker, ikke mindst med forskellige specialiseringer og ekspertiser. Men det offentlige sundhedsvæsen har allerede nu problemer med at besætte de stillinger, det slår op.

Den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viste, at 27 procent af de opslåede stillinger som sygeplejerske var forgæves.

Derfor er det helt essentielt, hvis det offentlige sundhedsvæsen skal hænge sammen, at man formår at holde fast på de sygeplejersker, der er.

Fanget i en ond spiral

Hvis man skal lykkes med at hive nogle af de sygeplejersker, der har forladt det offentlige sundhedsvæsen, tilbage, så skal man især sørge for nok uddannet og erfarent personale på afdelingerne, fortæller Nana Vaaben.

Men man er havnet i lidt af en ond spiral, for når sygeplejerskerne som nu i høj grad forlader faget, så presser man dem, der er tilbage, endnu mere.

- Nogle af lederne bliver presset ud i situationer, hvor de giver sig til at flytte rundt på sygeplejerskerne som brikker og eventuelt tvinge dem til at tage vagter, siger Nana Vaaben.

- Det skaber en selvforstærkende effekt, hvor de mister nogle sygeplejersker på den bekostning. Så kan det godt være, at de får dækket vagtplanen i dag, men det bliver sværere næste måned, fordi man har mistet endnu en sygeplejerske.

En fjerdedel af sygeplejerskerne i undersøgelsen svarer, at de aldrig vender tilbage til det offentlige sundhedsvæsen, fordi de ikke har fantasi til at forestille sig, at de ændringer, der vil ske, bliver drastiske nok til at det skulle blive aktuelt for dem at vende tilbage.

- Vilkårene vejer i øjeblikket tungere end meningsfuldheden for de her sygeplejersker. Der er faktisk rigtig mange af dem, der ærgrer sig over at det skal være nødvendigt at forlade det offentlige sundhedsvæsen for at få ordentlige arbejdsvilkår, siger Nana Vaaben.

Du kan høre hele interviewet med Nana Vaaben i dagens udgave af P1 Morgen her.