452 er smittet med coronavirus siden i går

Der bliver stadig testet mange for coronavirus rundt om i landet hver dag (arkivfoto) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Seks er døde og 129 er indlagte, og det er ti flere indlagte end i går.

Det er det højeste antal indlagte på denne side af sommeren, men væsentlig lavere end i april, hvor der var over 500 indlagte.

Samtidig er den såkaldte positivprocent stigende. Der er en større andel af dem, der bliver testet, som viser sig at være smittet.

Tegn på stigende smitte

Det kan være et tegn på stigende smitte, som ikke bliver opdaget, fordi vi de seneste uger har haft et faldende antal tests.

Lørdag var positivprocenten oppe på 1,6. I sommer var de nede på 0,1 og da det nuværende udbrud toppede i slutningen af september var den oppe på 1,2.

Det seneste døgn er 29.654 blevet testet.

Se alle tal her.

Facebook
Twitter