5 tendenser: Derfor fik børn disse navne i 2019

Navneforsker fremhæver kometen Ellie, feminine a'er og forskellen på land og by.

Navne er i konstant udvikling, men der er nogle overordnede trends. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Hvad skal barnet hedde?

Det er der hvert år forældre, der spørger sig selv om.

I 2019 faldt valget 486 gange på Emma, men kun én gang på Gurli.

Hos drengene har 568 fået det mest populære navn William, mens ingen fra årgang '19 skal gå igennem livet med navnet Torben.

Men udover hvilke der er populære, hvad kan man så udlede af de navne, som blev uddelt i 2019?

Det svarer navneforsker fra Københavns Universitet Michael Lerche Nielsen på.

Gammelt er godt

De ældre generationer leverer ofte inspirationen til navngivningen af de yngre. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Som altid kigger mange af os bagud, når vi skal finde inspirationen til næste generations navne, fortæller Michael Lerche Nielsen.

- Navne som Erik (169) og Anker (210) er tordnet frem, og det er navne, som typisk vil være oldeforældre for de børn, der bliver født nu.

- Det passer fint med tommelfingerreglen om, at man ikke vælger forældregenerationen eller bedsteforældregenerationens navne til sine børn, sikkert fordi man kender nogen med de navne, som man synes, er eller var irriterende, siger han.

Færre får samme navn

Det er ikke længere så populært at have et populært navn. (Foto: BENIS ARAPOVIC // WWW.SHOCK.CO.B © WWW.SHOCK.CO.BA)

I de årgange, hvor navne som Camilla og Mathias var mest populære, blev de givet til mere end 1.200 drenge og piger.

Sådan er det ikke længere, og i 2019 er topscorerne Emma med 486 og William med 568 nyfødte navnesøskende.

- I 60'erne hed alle jo stort set Henrik og Michael, men i dag er det langt mere diffust, og det skyldes nok, at folk har flere interesser og segmenter, de deler sig op i end tidligere.

- I 1985 udgjorde de ti mest populære drengenavne 34,4 procent af en årgang. I 2019 var det 15,3 procent. For piger er det gået fra 26,7 procent til 14,3 procent, siger Michael Lerche Nielsen.

Kometnavnene

I 2004 fik ingen navnet Ellie. Sidste år var det flere hundrede. (© ColourBox)

Fra 1985 frem til 2004 var der ingen piger, der fik navnet Ellie. I 2005 var der to, og siden er navnets popularitet skudt i vejret, så det sidste år endte som det 17. mest populære på listen*.

- Ellie er kommet op fra nærmest ingenting på ganske få år, og det vil jeg kalde et kometnavn, for det kommer trampende ind på listen i træsko.

- Hos drengene er det Viggo (nr. 17) og Hugo (nr. 27). De er ikke helt så nye, men de har også taget store spring op ad listen, lyder det.

*Dækker over alle navne, der fonetisk lyder som Ellie, altså fx også Elly og Elli.

Det feminine a

Ni af ti af de mest populære pigenavne ender på a. (Foto: Ulf Wittrock © Brinkweg 131855 Aerzen)

Ni ud af ti af de mest populære pigenavne slutter med a, og det er egentlig ikke så overraskende, forklarer Michael Lerche Nielsen.

- A er historisk set noget, der signalerer noget feminint i sproget, og der er lavet undersøgelser af navnenes stavelsesstruktur, der viser, at a bliver anset for en feminin endelse overalt i Europa.

- Og de senere år er a-formerne virkelig tordnet igennem, og ofte på bekostning af e. Sofie er for eksempel blevet skubbet ned af Sofia.

Forskel på by og land

Der er forskel mellem land og by, når det kommer til navne. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Selvom vi bor i et lille land, er der stadig geografiske forskelle på, hvad vi synes, at vores børn skal hedde. Det viser top-10-listerne, der er fordelt på regioner.

- Man kan se, at August og Arthur er topscorere i hovedstadsområdet, og det er de navne, der springer højest op på listerne for tiden, og omvendt er Lucas og Ida de mest almindelige i Nordjylland, og de er begge på vej nedad samlet set.

- Det viser, at der er en konservatisme, når man kommer uden for de store byområder, hvor man altså nok er lidt mere innovative med navnene.

Facebook
Twitter