50-70-årige ser ikke sig selv som gamle

50-70-årige lever i dag en helt anden alderdom end deres forældre. De udlever drømme og lader ikke alder være noget, der begrænser dem.

60 eller 70 er ingen alder, når man stadig er rask og rørig. Og de store børn kan klare sig selv. (© Stock exchange)

Der er dømt alt andet end smalhans og nedtrapning blandt de 50-70-årige, der ikke længere betragter sig selv som en generation af gamle, skriver Berlingske Tidende.

Eksperter ser det som et udtryk for, at aldersbegrebet er under voldsom forandring

De 50-70-årige opfører sig væsentligt forskelligt fra deres forældre, da de var i samme alder. De anser ikke alder som en hindring eller noget, der bør begrænse dem i deres udfoldelse og muligheder.

Først gammel efter de 80

- Det at være gammel definerer de selv som tiden efter 80 år - det er to år efter, at en gennemsnitlig skandinav er død, siger projektleder Mie Ole Lauritzen.fra DI Fødevarer som står bag en stor undersøgelse af generation 50+.

En nylig undersøgelse fra Nordea viste tilsvarende, at det store flertal hellere vil bruge deres penge på at udleve egne drømme og ambitioner end at efterlade en stor arv til børnene.

Aldersbegrebet forandrer sig

Eksperter ser det som et udtryk for, at aldersbegrebet er under voldsom forandring i disse år. De taler om en helt ny livsfase mellem det at være voksen og gammel.

-De 50-70-årige opfører sig væsentligt forskelligt fra deres forældre, da de var i samme alder.

De 50-årige i dag anser ikke alder som en hindring eller noget, der bør begrænse dem i deres udfoldelse og muligheder, siger Mie Ole Lauritzen, projektleder i DI Fødevarer, som står bag en storstilet antropologisk undersøgelse af generation 50+ og deres økonomiske betydning for danske virksomheder.

Facebook
Twitter