50-årige Mette har KOL: Det havde været bedre at have kræft

Der sker uretfærdig forskelsbehandling i sundhedsvæsenet - og det går blandt andre ud over kol-patienter, konkluderer Det Etiske Råd.

Mette Rewitz er indlagt akut med lungesygdommen kol. Hun får en behandling, der hjælper hende til at trække vejret, men alt for få kol-patienter får den behandling, mener Det Etiske Råd. (Foto: Dr)

- Prøv at trække vejret.

Sygeplejersken kigger på Mette Rewitz, der ligger i hospitalssengen på lungemedicinsk afsnit på Gentofte Hospital. Hun har fået en maske på, der skal hjælpe hende med at trække vejret.

Mette Rewitz er 50 år gammel og lider af lungesygdommen kol. Hun er ved at få den såkaldte niv-behandling - en behandling til akut indlagte kol-patienter. Niv står for Non-invasiv Ventilation.

Hun trækker vejret ind og puster langsomt ud. Ved siden af hende står et apparat, som sygeplejersken skruer op på.

Apparatet hjælper musklerne i Mette Rewitz' lunger til at bevæge sig, så hun kan trække vejret. Når Mette Rewitz trækker luft ind, supplerer den med yderligere luft.

- For få kol-patienter får behandlingen

Behandlingen er med til at redde kol-patienters liv, når de kommer akut ind på sygehuset, fortæller overlæge Jon Torgny Wilcke, på lungemedicinsk afsnit på Gentofte Hospital, hvor Mette Rewitz er indlagt.

- Det er jo en af de absolut mest effektive akutte behandlinger i medicinsk verden overhovedet, siger han og fortsætter:

- I veltilrettede studier ser man simpelthen en reduktion i dødelighed fra 20 til 10 procent. Altså en halvering i dødelighed i den akutte behandling, forklarer han.

Men langt fra alle kol-patienter, der kunne have gavn af behandlingen, får den.

Det konkluderer Det Etiske Råd, der rådgiver Folketinget, ministre og offentlige myndigheder om blandt andet sundhedsvæsenet, i en ny udtalelse. I udtalelsen skriver rådet, at der "foregår betydelig og uretfærdig forskelsbehandling" i det danske sundhedsvæsen.

Det går blandt andet ud over kol-patienter, at prioriteringen i sundhedsvæsnet er skæv og uretfærdig, lyder det. Ifølge rådet er det nemlig tilfældigt, hvordan og hvor mange kol-patienter, der får tilbudt behandlingen.

I 2017 fik 21 procent behandlingen på nogle sygehuse, mens tallet er nede på fem procent på andre sygehuse. Det viser de nyeste tal fra Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.

Man vurderer ellers, at omkring hver fjerde indlagte kol-patient - altså 25 procent - kan have gavn af niv-behandlingen. Og det er også de officielle mål for 2019, at hver fjerde kol-patient skal have den tilbudt.

Etisk Råd: Kol-behandlingen er ikke så god som kræftbehandlingen

Det Etiske Råd har blandt andet sammenlignet den behandling, lungekræftpatienter får med den behandling kol-patienter får.

- Det er to sygdomme, som er meget alvorlige og dødelige. Men der meget stor forskel på de ressourcer, samfundet sætter af i den ene situation og den anden situation, siger formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen.

- Der er simpelthen bedre opbakning til kræftpatienter. Der er pakkeforløb, der er efterkontrol, og det hele er programmeret og pakket. Til kol-patienten er det jo mere, som det nu kan blive med de kræfter, der er, fortsætter han.

Det billede nikker overlæge Jon Torgny Wilcke på lungemedicink afsnit på Gentofte Hospital genkendende til.

- Det forløb, man har med cancer med kontaktsygeplejerske, kontaktlæge, sammenhæng i undersøgelse og diagnose og behandling, mangler vi fuldstændig i den kroniske sygdom – altså især kol, siger Jon Torgny Wilcke.

Mette: Der bliver set ned på os

På stuen på Gentofte Hospital har Mette Rawitz nu fået masken af.

- Man kan mærke, at den virkelig hjælper en med at trække vejret. Og det er altså en kæmpe lettelse, siger hun.

Hun er flere gange blevet indlagt akut, hvor niv-behandlingen har reddet hendes liv.

Men som patient oplever hun også, at kol er en underprioriteret sygdom, der ikke altid bliver taget alvorligt, siger hun.

- Det har været meget rodet. Der er mange forskellige læger, sygeplejersker og sygehuse. Jeg synes, det er en stor gang rod.

- Jeg ville egentlig synes, det havde været bedre, at det havde været kræft, jeg havde fået i stedet for kol. For det havde været nemmere. Der bliver set ned på os kol-patienter. Det er bare nogle, der har røget i mange år.

Politikere: Etisk Råd har ret

Christiansborg erkender flere sundhedsordførere, at man ikke har været gode nok til at sikre en fair prioritering i sundhedsvæsnet.

- Jeg kan kun give Etisk Råd ret. Vi mangler prioriteringer i forhold til, at vi kan give den her lighed i sundhed, som vi alle sammen taler om, siger formand for Sundhedsudvalget og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt.

Hun bliver bakket op af Socialdemokraterne og Venstre.

- Det er en stor og en vigtig problemstilling, og det er et vigtigt indspark, siger Jane Heitmann, sundhedsordfører fra Venstre.

Men hvorfor prioriterer I ikke bedre?

- Der foregår hver eneste dag en benhård prioritering i sundhedsvæsnet. Og ja, der er også uretfærdigheder, og det er klart, der har vi også et politisk ansvar for at gøre op med de uretfærdigheder, siger Jane Heitmann.

Har I glemt andre sygdomme, når I har fokuseret så meget på kræft?

- Vi har ikke glemt nogen sygdomme, men det er klart, at vi i forhold til kronikerne - blandt andet kol-patienter, har en særlig opgave i nu at få taget hånd om de udfordringer, der er i forhold til det stigende antal kroniske patienter, vi vil se i fremtiden.

Heller ikke Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne mener, at der er blevet fokuseret for meget på kræft.

- Men der er nogle andre, vi måske ikke har fokuseret nok på. Og det er det, vi skal have rettet op på, siger Flemming Møller Mortensen (S).

HYPPIGSTE DØDSÅRSAGER I DANMARK:

  • Kræft: 16.116 dødsfald

  • Hjertesygdomme: 8.304 dødsfald

  • Sygdomme i åndedrætsorganer: 6.094 dødsfaldKilde: Dødsårsagsregisteret 2016

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk