50 historiske fund på dansk ø: ’Jeg har aldrig fundet så meget guld på en gang’

I foråret 2017 fandt amatørarkæolog Terese Refsgaard seks stykker guld på en mark på Hjarnø. Siden er der blevet fundet meget mere.

(Foto: Michael Lyck © dr)

Det er tidlig morgen den 1. november 2017. Terese Refsgaard er ved at samle sin metaldetektor, så den er klar til dagens jagt. Hun har ventet i lang tid på denne dag.

- Jeg har store forventninger til det, vi skal. Jeg håber rigtig meget, at vi kan finde noget mere guld. Jeg har holdt det hemmeligt i syv måneder, nu vil jeg gerne have det afsluttet.

Gummistøvler og vindtæt overtøj er nødvendigt i dag. Vinden suser ind fra Horsens Fjord. Sammen med tre andre frivillige går Terese Refsgaard hen over stubbene på marken mod en lille plet næsten nede ved fjorden. Her har hun tidligere fundet guld.

Den første lille perle fandt hun helt tilbage i 2016. I foråret 2017 fandt hun så yderligere seks stykker guld. Nu skal det endeligt afklares, om der gemmer sig mere under jorden.

- Det var megafedt lige pludselig at stå med noget i hænderne, som ingen andre har stået med i flere tusinde år. Det kan næsten ikke blive bedre. Det er bare helt vildt, siger Terese Refsgaard, mens øjnene lyser af begejstring.

1500 år gammelt guld

Terese Refsgaard afleverede sine fund til Mads Ravn, der er forskningschef hos VejleMuseerne.

Han konstaterede, at guldet var fra Yngre Germansk Jernalder, som er perioden lige før Vikingetiden. Det vil sige, at det formentlig er blevet gravet ned i årene omkring år 500.

Museets interesse for fundet var så stort, at de straks satte gang i en stor eftersøgning.

- I dag skal vi have fundet krydset på kortet. Vi vil se om, vi kan finde det sted, hvor skatten blev gravet ned, forklarer Mads Ravn.

Han har snøret vandrestøvlerne og har taget en orange sikkerhedsvest over skuldrene for selv at deltage i eftersøgningen.

- Der kan godt ligge et stort fund begravet her, forudser han.

Holdt det hemmeligt i mere end et år

Da Terese Refsgaard afleverede det første guld på museet, blev hun bedt om at holde sit fund hemmeligt. De frivillige, der i dag går på marken, er derfor også særligt udvalgte til opgaven. Museet vil gerne undgå, at andre får færten af fundet.

- Vi vil jo gerne finde det guld, der er, inden det kommer ud i offentligheden, fordi der sker ofte det, at folk dukker op mere eller mindre autoriseret og graver, siger Mads Ravn.

- Det er ikke sikkert, de vil ødelægge noget, men risikoen er der, forklarer han.

Lyden af guld

Terese Refsgaard har høretelefoner på. Hun svinger metaldetektoren rytmisk fra side til side, mens hun går i lige linjer op og ned ad marken. Metaldetektoren sender lyd op i høretelefonerne, hver gang den går over et stykke metal.

- Der ligger en masse affald på markerne. Især ud til vejene, forklarer Terese Refsgaard.

Når detektoren giver udslag, stikker hun sin medbragte feltspade i jorden og undersøger, hvad der er årsag til lyden.

Det meste af tiden er det gamle knapper, søm og jernstumper fra tidligere tiders landbrugsmaskiner, der dukker frem under mulden.

Affaldet samler hun op, så det kommer væk fra eftersøgningsområdet.

Amatørarkæologerne lytter nøje til alle biplyde. Det trænede øre er i stand til at høre forskel på hvilken slags metal, der gemmer sig i jorden.

- Jern har en særlig lyd, sølv giver et højt klart signal, men lyden af guld er svær at afkode og ligner nogle gange lyden af affaldsjern, forklarer Terese Refsgaard.

- Derfor er vi nødt til at grave på alle de signaler vi får, så vi ikke overser noget, tilføjer hun.

Det første fund

Til dagligt arbejder Terese Refsgaard som tandplejer i Aarhus. I dag har hun taget fri for at jagte den oldgamle skat.

De andre frivillige har også droppet arbejdet for at deltage i eftersøgningen.

- Jeg bruger det meste af min fritid på det. Jeg synes, det er fedt at være med til at skrive historie for Danmark og Hjarnø. Det er det, der driver mig til at gå, siger Terese Refsgaard.

Efter et par timer på marken giver arbejdet pote: ”Så er der guld,” bliver der råbt. Det er amatørarkæolog Henrik Manse, der finder dagens første perle.

- Jamen det første jeg råbte, det var: "så er der guld," og det var fedt nok. Det var min første guldting, så det var fedt, lyder det fra en begejstret Henrik Manse.

På kort tid bliver der fundet tre forskellige perler.

- Der kan gå år imellem, en amatørarkæolog finder guld, og for nogle lykkes det aldrig, så det her er helt vildt, konstaterer en tilfreds Terese Refsgaard.

Museumsfolkene mener, at perlerne kan stamme fra det samme smykke, men fundene ligger spredt ud over 30 meter.

- Landmanden har jo gennem århundreder kørt her med sin plov. Derfor ligger fundet ikke samlet, men jeg håber, det kan lykkes at finder det sted, hvor skatten er gravet ned, siger forskningsleder, Mads Ravn.

Der blev fundet tre perler den første dag. Derfor har museet besluttet at fortsætte eftersøgningen til foråret.

Luftfoto af indsejlingen til Hjarnø (Foto: (C) DR Nyheder © dr)

Eftersøgningen tager et år

Alle fund bliver nøje registreret. Museumsfolkene sikrer positionen for hvert stykke guld med gps.

- På den måde snævrer vi ind, hvor skatten kan være gravet ned, og vi får en bedre ide om, hvor vi skal grave.

Der er gået over fire måneder siden Terese Refsgaard og de andre detektorfolk sidst gik på marken på Hjarnø.

De er overbeviste om, at der stadig ligger guld under jorden. Men de har ventet på, at landmanden har pløjet marken.

- Vi håber, at ploven har trukket mere guld op til overfladen, forklarer forskningschef for VejleMuseerne, Mads Ravn.

Men de skal skynde sig. For landmanden er allerede i gang med at så det korn, der skal høstes næste sommer. Og når først marken er sået til, kan de ikke længere gå på marken.

Detektorfolkene har travlt med at søge, fordi landmanden er ved at så korn på marken. (Foto: Dr © dr)

Næste mulighed for at lede er efter høst. Til den tid er der næsten gået et år, siden de startede med at lede.

- Vi er nødt til at have respekt for, at jorden tilhører landmanden, og så komme på de tidspunkter, hvor det ikke generer ham, forklarer Mads Ravn.

Gravemaskine skræller jorden

Mads Ravn fra VejleMuseerne har bestilt en gravemaskine. Den er så stor, at færgen til Hjarnø kun kunne medbringe dén på overfarten fra Snaptun. Det har været en tør sommer og høsten er kommet i hus, så nu har museet fået lov til at grave på marken.

Gravemaskinen skal skrabe 15 cm muld af ad gangen, indtil pløjelaget er væk. En metaldetektor kan kun finde guld, når det ligger helt tæt på overfladen. Så for hvert lag, der bliver skrabet af, går Terese Refsgaard, og de andre amatørarkæologer, over udgravningen.

Det viser sig ret hurtigt, at gravemaskinen er en god ide. Terese Refsgaard har fået et godt signal fra sin detektor. Med sin lille skovl vipper hun det øverste jordlag til side. Denne gang er det ikke en perle. Det er en halvbue af guld. Stykket vejer langt mere end de perler, der hidtil er fundet.

Gravemaskinen fjerner cirka 15 cm muld ad gangen, så detektorfolkene kan søge sig gennem de forskellige jordlag. (Foto: Michael Lyck © dr)

- Det er så fedt. Jeg er glad for, vi finder noget. Det er jo mig, der er skyld i, at de har sat gang i alt det her, så derfor er jeg rigtig glad for, at der kommer noget op, forklarer hun.

Mads Ravn er også begejstret. Guldstykket er et stykke klippeguld, som har været brugt som betalingsmiddel. Fundet fortæller noget vigtigt om guldskatten.

- Det er ikke bare sådan et enkelt smykke, der er nedlagt. Man har åbenbart samlet det hele sammen. Så spørgsmålet er, om det har været en eller anden katastrofe eller noget, hvor man har gemt det hele væk, siger Mads Ravn.

For hver skovlfuld jord gravemaskinen skraber væk, bliver der fundet et nyt stykke guld. På få timer er det samlede fund mere end fordoblet.

Guldet fortæller en vild historie

I alt bliver der registreret mere end 50 fund på marken på Hjarnø. 27 af dem er af det pureste guld.

- I mine 25 år som arkæolog har jeg aldrig fundet så meget guld på en gang, siger en glad Mads Ravn.

Terese Refsgaard har netop fundet et stykke klippeguld, som formentlig er blevet brugt som betalingsmiddel. (Foto: Dr © dr)

Han glæder sig særligt over, at guldet fortæller en vild historie om Hjarnø.

- Det viser, at Hjarnø har været i kontakt med Romerriget, som var ved at falde fra hinanden på det her tidspunkt. De har nok været med til at plyndre dernede, så vores fund er et lille levn fra en turbulent tid i verdenshistorien, hvor guldet taler sit eget klare sprog om magt og kaos, slutter Mads Ravn.

Det lykkedes ikke at finde det præcise sted, hvor skatten blev gravet ned.

Alle guldfund er det, man kalder danefæ og skal derfor overleveres til Nationalmuseet. Men først bliver alle genstandene udstillet på museet i Vejle i begyndelsen af det nye år.

Facebook
Twitter