53 biler beslaglagt på en måned efter ny lov om vanvidskørsel: 'Overraskende' høje tal

Vanvidsbilisterne er uden for pædagogisk rækkevidde, mener Rådet for Sikker Trafik.

Ny lov koster overraskende mange bilister både bil og kørekort (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

53 gange den seneste måned har politiet beslaglagt en bil og sigtet føreren for vanvidsbilisme på grund af alt for høj fart eller kørsel i påvirket tilstand.

Det svarer til næsten to gange hver dag.

Det viser en opgørelse fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. Og det overrasker faktisk politiassistent Christian Berthelsen, der står for opgørelsen.

Ikke så meget det, at man i starten sigtede og konfiskerede biler. Men nu burde det være sivet ind hos de fleste: Vanvittig kørsel koster biler.

- Men hvis jeg så kigger på tallene for bare den seneste uge, så overrasker det mig, at vi stadigvæk tager så mange køretøjer, fordi det netop er så meget oppe i medierne lige nu, siger Christian Berthelsen.

Alene den seneste uge er der konfiskeret 12 biler på grund af vanvidsbilisme. De fleste på grund af alt for høj hastighed.

- Jeg ved ikke, om det først går op for folk, at det her virkelig er alvor, den dag vi tager deres bil fra dem. Jeg håber, at man inden for ganske kort tid kommer til fornuft og lader være med at køre på den her måde.

En af dem var en ung mand i det midtjydske. Han blev blitzet med 208 kilometer i timen på en strækning, hvor man må køre 80. Politiet konfiskerende hans BMW.

Uden for pædagogisk rækkevidde

Hos Rådet for Sikker Trafik er direktør Mogens Kjærgaard Møller overrasket over det høje antal sigtelser.

- Jeg synes godt nok, det er mange personer, der kaster sig ud i den her vanvittige form for adfærd - ikke mindst i lyset af al den fokus, der har været på vanvidskørsel.

Mogens Kjærgaard Møller er i dag direktør for Rådet for Sikker Trafik, men var tidligere vicepolitidirektør. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Han mener ikke, at de mange tilfælde er et tegn på, at loven ikke virker forebyggende over for personer, der kører alt for stærkt eller i påvirket tilstand.

- De bliver bragt ud af omløb og får taget kørekortet og kommer i hvert fald ikke til at køre igen på lovlig vis, siger direktøren for Rådet for Sikker Trafik.

Kan man ikke komme problemet til livs på en anden måde?

- Vi har måttet erkende i Rådet for Sikker Trafik, at vores kampagner ikke rammer de mennesker, der laver den her form for kørsel. De er helt uden for pædagogisk rækkevidde. Det er politiet, der må gøre noget her, siger han.

Ifølge politiet er det ofte unge mænd, der bliver taget i at køre for stærkt eller køre påvirket af rusmidler.

Kunne ikke styre sig i hurtige biler

En som godt kan lide høj fart er 21-årige Christian Foldager fra Nordjylland.

Han har før haft hurtige biler som Audi og Mercedes. Og alt for høj hastighed sammen med uopmærksomhed har fået ham til at køre galt.

- Audien havde over 200 hestekræfter. Den kørte jeg langt over 200 i hver dag. Det var nærmest hverdag, for jeg var uovervindelig og udødelig, for jeg var jo kørt galt én gang, så det kunne ikke ske igen, siger Christian Foldager.

Christian Foldager har været i to soloulykker, fordi han kørte for stærkt og var for uopmærksom. Nu har han lagt de hurtige biler på hylden.

Men det gjorde det. Og i en alder af bare 21 år er han altså kørt galt to gange, heldigvis uden at han selv eller andre kom alvorligt til skade.

Men han tror ikke, den nye lov hjælper på unge med hang til høje hastigheder.

- Det ligger i blodet. Det er svært at gøre noget ved, og jeg har selv været der, siger Christian Foldager.

Nu kører han i en Volkswagen Lupo i erkendelse af, at han ikke kan styre de mange hestekræfter.

Ingen af de 53 sager om vanvidskørsel i april er endnu afgjort ved Retten, og derfor er der heller ikke nogen af bilerne, der endnu er beslaglagt permanent.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk