57-årig løber blev kvæstet efter løb i lyn og torden

Politiet bekræfter, at tre personer er lettere tilskadekomne som en konsekvens af lynnedslag ved Cph Half.

Det københavnske halvmaraton Cph Half blev ramt af et voldsomt uvejr, da tusindvis af løbere søndag blev sendt af sted på ruten i København.

Blandt andet var der både lyn, torden og massivt regnvejr undervejs.

Tre personer bekræftes af politiet som værende lettere tilskadekomne efter afledte konsekvenser af lynnedslag.

Der er tale om en 57-årig mandlig løber, en 29-årig kvindelig fotograf og en 52-årig kvinde, der var tilknyttet løbet. Det oplyser Københavns Politi.

Ingen af personerne blev ramt direkte af lynnedslag.

De tre personer har fået mindre kvæstelser efter konsekvenserne af de mange lynnedslag, men meldes alle uden for livsfare.

Klik videre og se det våde løb i billeder.

  • 21.000 løbere valgte i dag at deltage til Copenhagen Half Marathon. Det endte dog med en våd løbetur. (Foto: Heine Pedersen © Scanpix)
  • Deltagerne løb sig gennem vandmasserne på over 20 cm, indtil løbet til sidst blev aflyst. (Foto: Heine Pedersen © Heine Pedersen)
  • Det voldsomme vejr resulterede i et mægtigt lyn, der kortsluttede tidtagningen af løbet. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)
  • Løberne blev ikke kun udsat for regn, torden og lyn. Løberne blev også ramt af kæmpehagl. (Foto: BAX LINDHARDT)
1 / 4

/ritzau/ DR Nyheder/

Facebook
Twitter