57 procent af danskerne i måling: Pensionsalderen skal ikke være ens for alle

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil ændre pensionssystemet.

Jørgen Jensen regner ikke med at kunne arbejde, til han kan gå på folkepension som 68-årig. (Foto: Camilla Faurholdt-Löfvall © DR Nyheder)

Vi lever længere, og derfor har politikerne besluttet, at vi også skal arbejde længere for at få den offentlige husholdningskasse til at stemme.

Men spørger man befolkningen, skal nogle af os kunne trække sig tilbage før andre.

I en måling lavet af Epinion for DR Nyheder svarer 57 procent, at folkepensionsalderen ikke skal være ens for alle. En af dem, der har den holdning, er 54-årige Jørgen Jensen, som har været i murerfaget siden 1979.

De mange år med slidsomt arbejde har sat deres tydelige spor på hans krop. I 2015 fik han et nyt knæ, og han regner ikke med at kunne holde, til han kan gå på folkepension som 68-årig.

- Så skal jeg i hvert fald godt nok finde en murermester, som – ud over firmabiler – også har rollatorer og rullestole i sortimentet, siger han.

S og DF vil justere pensionsalder

I sidste uge gik Socialdemokratiet ud med et udspil om, at dem, der er mest nedslidte og har arbejdet længst, skal have ret til at gå tidligere på pension.

- Det er alle vel undt at kunne trække sig værdigt tilbage og have nogle gode år med børnebørn og fritidsinteresser. Det er derfor, vi skal differentiere pensionsalderen, siger formand Mette Frederiksen (S).

Hun har endnu ikke givet et konkret bud på, hvem der skal have ret til at trække sig tilbage tidligere end andre, eller hvilke kriterier der skal afgøre det.

Egentlig havde Mette Frederiksen lagt op til først at diskutere den endelige model for en differentieret tilbagetrækningsalder, hvis hun skulle ende som statsminister efter folketingsvalget.

Men i går skubbede Dansk Folkeparti så yderligere til pensionsdebatten ved at melde ud, at partiet allerede inden folketingsvalget vil forsøge at finde et flertal for forslaget.

Formand Kristian Thulesen Dahl (DF) vil i første omgang forhandle med de øvrige partier bag det politiske forlig, som medførte, at pensionsalderen nu stiger i takt med befolkningens levealder.

  • Folkepensionen er en offentlig ydelse, som sikrer, at alle har en indkomst, når de når pensionsalderen. Folkepensionen består af et grundbeløb og et eller flere tillæg.

  • Folkepensionsalderen stiger gradvist.

  • Jo yngre, du er, jo ældre skal du være for at kunne gå på folkepension.

  • For personer født før 1. juli 1954 er folkepensionsalderen 65,5 år, hvilket er det tidligste tidspunkt, man i dag kan få folkepension.

Hvis det ikke er muligt at lande en aftale med forligspartierne – herunder Venstre og De Konservative – melder Kristian Thulesen Dahl sig klar til at forhandle videre uden om regeringen.

Han finder målingen fra Epinion "meget opløftende".

- For den vidner om, at rigtig mange danskere faktisk kerer sig om de af vores medborgere, som er nedslidte og har nogle jobtyper, hvor det er svært at blive helt til folkepensionen, siger Kristian Thulesen Dahl.

Næste træk ligger nu hos regeringen, der ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil indkalde til et møde, hvor partierne kan præsentere deres bud på en løsning for de nedslidte.

Regeringen er åben for ny aftale

Venstres politiske ordfører, Britt Bager, pointerer, at der allerede eksisterer ordninger for de nedslidte, herunder seniorførtidspensionsordningen, men at Venstre er klar til at forhandle.

- Det kræver selvfølgelig, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti bliver mere tydelige omkring, hvad det er, de ønsker at få gennemført, og hvordan finansieringen skal findes, siger hun.

Hun vil endnu ikke give et bud på, om en aftale inden valget er realistisk.

- Nu skal vi mødes, og så skal vi se på, hvad der er af konkrete modeller og finansieringsforslag. Jeg vil ikke garantere, at der kommer en aftale, men jeg vil garantere, at vi lytter på de modeller, der bliver fremført.

Til sidst kan man bare ikke mere

Murersvend Jørgen Jensen håber, at der kommer en god løsning. Men han er ikke videre fortrøstningsfuld, når han ser tilbage på de politiske ændringer af pensionssystemet i de forgangne år.

For eksempel hævede han sin efterløn og flyttede pengene over på sin pensionsopsparing, første gang der blev mulighed for det, da han oplevede, at politikerne udhulede efterlønnen. I dag kan han godt ærgre sig over ikke at have det sikkerhedsnet.

Alligevel ligger et brancheskift ham fjernt. I stedet overvejer han, om det på sigt kan blive nødvendigt at sælge huset for at få råd til at trække sig tilbage før folkepensionen.

- I min verden er det sådan, at jo ældre og svagere, vi bliver derude, jo flere ulykker vil der også ske. For når man løber på stilladser og laver murerarbejde fra platforme, så skal man være i rimelig fornuftig fysisk form. Der er en årrække, hvor man kan, og så kan man bare ikke mere.

Om målingen

  • Undersøgelsen bygger på 2.516 interview med danskere på 18 år og derover.

  • Interviewene er indsamlet online på Epinions Danmarkspanel i perioden fra 14. til 28. januar 2019.

  • Nogle af interviewene er altså lavet, efter Socialdemokratiet kom med sit udspil.

  • Den maksimale usikkerhed på de samlede resultater er +/- 2,0 procentpoint.

Facebook
Twitter