58.000 står i kø til en bolig i en hård ghetto

Regeringen vil rive ned i eftertragtede boligområder, selv om ventelisten svarer til antal indbyggere i Horsens.

Beboerne i Bispehaven i Aarhus demonstrerede fredag mod regeringens planer om at rive boliger ned i områder, der opfylder kriterierne for at være en såkaldt hård ghetto. (Foto: Bo amstrup © Scanpix)

Antallet svarer til indbyggertallet i Danmarks ottende største by, Horsens.

Så mange personer - 58.000 - står netop nu på venteliste til at få en almen bolig i en af landets 16 såkaldt hårde ghettoer.

Det viser tal som Danmarks Almene Boliger har trukket for DR Nyheder. Tallet overrasker ikke direktøren for Østjysk Bolig, der administrerer Bispehaven i Aarhus.

Området har på papiret status som en hård ghetto. Men i virkeligheden har man ikke haft en ledig lejlighed i Bispehaven siden 1980, fortæller han.

- Det påvirker ikke udlejningen, at Bispehaven står på ghettolisten. Vi har en meget lang venteliste på mere end 5.000 personer, så det har lange udsigter med at komme til. Alle der får tilbudt en bolig takker ja, siger Allan Søstrøm, direktør for Østjysk Bolig.

Ny ghettoliste på vej

Det kan snart blive endnu sværere at få en lejlighed i Bispehaven og andre lignende områder. Lørdag offentliggør Transport, Bygnings- og Boligministeriet den seneste ghettoliste. Her skal de 16 boligområder, der er kategoriseret som de ‘hårdeste’ ghettoer, reducere mængden af almene familieboliger med 60 procent inden 2030.

Det bestemmer regeringens ghettoplan, som Folketinget netop har vedtaget. I Bispehaven kan det betyde, at tre blokke skal rives ned.

- Det er frygteligt. Det strider mod al sund fornuft. Vi har et godt boligområde. Vi har nogle gode boliger og en lang venteliste. Det eneste vi får ud af at rive 300 boliger ned er at gøre ventelisten endnu længere, siger Allan Søstrøm fra Østjysk Bolig.

Halv pris i forhold til privat marked

Ifølge ham er der en naturlig forklaring på, at de almene boliger er eftertragtede. På trods af et stempel som ghetto.

- Det er en attraktiv husleje og en attraktiv beliggenhed. Kommer man op i en af de højere beliggende lejligheder, så er udsigten heller ikke værst, siger han.

I Bispehaven koster en lejlighed på 60 kvadratmeter 3.500 kroner. Til sammenligning koster en lejlighed af tilsvarende størrelse på det private marked i Aarhus lidt over 6.000 kroner.

Venstre: Billigste boliger er ikke i god stand

Selv om der står 58.000 mennesker i kø for at bo i de områder, hvor bulldozerne måske skal slippes løs, får det ikke regeringspartiet Venstre til at tøve.

- Vi ønsker ikke, at der flytter flere mennesker ind af samme type, som har fået området på ghettolisten. Vi ønsker, at der kommer til at bo en blandet skare af danskere i boligområderne. Det tror vi på vil aflaste nogle af de udfordringer, der er, siger Venstres boligordfører, Carsten Kissmeyer.

Hvordan vil I sikre, at der fortsat er billige boliger til rådighed, når I river de billige, eftertragtede lejligheder ned?

- Det tror jeg faktisk der vil være. Men essensen er jo, at nogle af boligerne ikke er i særlig god stand. Det gælder for de billigste boliger, at deres kvalitet er ikke særlig god. Derfor ønsker vi at højne boligstandarden i Danmark og det tror vi på, at vi gør med denne model, siger Carsten Kissmeyer (V).

Boligforening har pligt til vedligehold

Det passer ifølge direktøren for Østjysk Bolig ikke. Som boligforening har de pligt til at holde boligerne i stand, forklarer han.

- Vi har en forpligtelse til at huse folk og sikre, at husene er i god stand. Men vi kan hverken sørge for, at folk ikke ender i kriminalitet eller selv skabe de 117 arbejdspladser i området, som er det vi konkret mangler for at komme af ghettolisten, siger Allan Søstrøm.

Et boligområde kommer på ghettolisten, hvis andelen af ikke-vestlige indvandrere er for høj, kriminaliteten er over et vist niveau, gennemsnitsindkomsten og uddannelsesniveau er for lavt og der er for mange beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet.