6 påstande om 'nordisk socialisme': Professor dumper Trumps rapport

Større huse, billigere biler og et højere gennemsnitligt privatforbrug siger intet om den reelle levestandard, mener professor i samfundsvidenskab.

I en ny rapport fra præsident Donald Trumps økonomiske rådgivere bliver den 'nordiske socialisme' kritiseret for at skabe lav levestandard. (Foto: JUSTIN CASTERLINE © Scanpix)

Det nordiske velfærdssamfund er kommet på dagsordenen i USA op til midtvejsvalget 6. november.

Mens nogle politikere på den amerikanske venstrefløj er fortalere for en samfundsmodel, der ligner den danske, går præsident Donald Trump modsat til værks:

I en ny økonomisk rapport fra det Det Hvide Hus med titlen ‘The Opportunity Costs of Socialism’ (Socialismens alternativomkostninger, red.) konkluderes det, at levestandarden i USA er mindst 15 procent højere end i de nordiske lande - herunder Danmark.

- Selvom de nogle gange bliver fremhævet som de mere relevante succeshistorier, når det kommer til socialisme, så understøtter erfaringerne fra de nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, red.) konklusionen om, at socialisme sænker levestandarden, står der blandt andet i rapporten.

Trumps økonomiske rådgivere underbygger deres overordnede påstand med en række tal for økonomiske og samfundsmæssige forhold, der sammenligner de nordiske lande med USA.

Helt konkret peger økonomerne på faktorer såsom, at amerikanerne eksempelvis har større boliger, adgang til billigere biler og et højere gennemsnitligt privatforbrug.

Men kan sådanne økonomiske faktorer bruges til at konkludere noget overordnet om levestandard?

DR har bedt professor i samfundsvidenskab og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet, Bent Greve om at vurdere en række af rapportens budskaber og påstande.

Konklusion i rapporten: BNP per indbygger i USA er omkring 20 procent over det gennemsnitlige niveau i Danmark, Finland, Island og Sverige.

Bent Greve: - Det er rigtig nok, at de ligger højere i BNP per indbygger, men det er et gennemsnitstal. Det siger ikke noget om, hvordan levestandarden er fordelt. I USA er der en meget større spredning i levestandarden end i de nordiske lande.

Konklusion i rapporten: Nordiske tilflyttere til USA har omkring 50 procent højere indkomst end den gennemsnitlige indkomst i deres hjemland.

Bent Greve: - Den oplysning kan man ikke bruge til ret meget. For dem, der flytter til USA, er typisk folk med en høj uddannelse og stærke, specialiserede kompetencer. Det er hovedsageligt de højtspecialiserede, der har mulighed for at bevæge sig, og de job er typisk meget højtlønnede.

Konklusion i rapporten: Det er billigere at eje en pickup-truck i USA end i de nordiske lande. En gennemsnitlig lønmodtager skal arbejde 4,4 timer om ugen i USA for at dække udgifter til en Ford Ranger - hvorimod en gennemsnitlig lønmodtager i Danmark skal arbejde i 6 timer.

Bent Greve: - Det siger blot noget om de politiske valg, der er blevet truffet omkring afgifts- og skattesystemet. Danmark har historisk set valgt at have en høj afgift på biler for at beskytte betalingsbalancen, da vi ikke selv producerer biler, og fordi det fungerer som en beskatning til folk, der har mange penge.

Konklusion i rapporten: Det gennemsnitlige privatforbrug per person er 31 procent lavere i Danmark end i USA.

Bent Greve: - Ja, privatforbruget er højere i USA, men det er udtryk for et gennemsnit. I USA er der nogle få, der har råd til rigtig meget, mens der er mange, der ikke har råd til særligt meget, og derfor ser vi også, at graden af fattigdom er højere i USA end i Danmark.

Konklusion i rapporten: Husene er større i USA. Tidligere undersøgelse har påvist, at den gennemsnitlige husstørrelse i de nordiske lande er mindre end gennemsnittet for de fattigste husstande i USA.)

Bent Greve: - Det interessante er ikke nødvendigvis størrelsen af huset. Det siger ikke i sig selv noget om levestandarden. Der er en lang række kvalitetsparametre, som man også skal kigge på for at lave en fornuftig sammenligning af landene - som for eksempel adgang til vand, varme og sanitet.

Konklusion i rapport: Patienter lever i gennemsnit længere med en kræftdiagnose og seniorer venter kortere tid på at komme til en specialist.

Bent Greve: - Det kan godt være, at der er nogle enkelte indikationer på levestandard her. Men hvis du i stedet kigger på middellevetid, så går det faktisk dårligt i USA. De seneste tal fra OECD (2016) viser, at middellevetiden for danske mænd er 79 år, mens den er 76,1 for amerikanske mænd. For kvinder er den 82,8 år i Danmark og 81,1 år i USA. Middellevetid er en god indikator på, hvordan sundhedstilstanden i et land er, og der ligger USA altså dårligt sammenlignet med andre.

Overser velfærdsydelser

På baggrund af de nævnte delkonklusioner i rapporten, mener professor Bent Greve, at det er uholdbart at konkludere noget generelt om levestandarden.

- Det kan godt være, at de har en højere disponibel indkomst end i de nordiske lande, men de har ikke en lang række af de offentlige serviceydelser, som vi har i Danmark. Uddannelse er dyrt i USA, mange må tegne private sundhedsforsikringer, og der er ikke pasningsordninger for børn på samme måde, som vi har herhjemme. Man kan ikke bare sige, at fordi man flytter til USA, så får man væsentlig bedre levestandard, end man har i dag, siger professor Bent Greve fra Roskilde Universitet.

DR Nyheder har tidligere talt med Jacob Kirkegaard, som er senior fellow ved Peterson Institute for International Economics i Washington D.C., og ifølge ham, er der ingen tvivl om, at rapporten skal læses ind i den nuværende politiske debat.

Han kalder også rapportens konklusioner for “uden for kontekst og politisk tendentiøse".

- Der er tale om et pseudo-intellektuelt figenblad, som republikanerne kan bruge til at slå igen med, siger han og understreger, at man skal være meget forsigtig med at sammenligne levestandarder på tværs af lande, som Det Hvide Hus gør her.

Facebook
Twitter