Så vil jeg hellere tage livet af mig selv.

Sådan lyder den kontante udmelding fra 60-årige Csaba Setet adspurgt om, hvorvidt han ønsker at ende sine dage på et plejehjem.

Csaba Setet har ungarske rødder, men har levet langt størstedelen af sit liv som hjemløs i København. Et langt og hårdt liv, som har sat sine tydelige spor på hans helbred.

Derfor kan det også skurre lidt i ørene, at han uden videre betænkning ville takke nej, såfremt kommunen, på hvis gader og stræder han har levet i mere end 50 år, i morgen ringede og tilbød ham at bytte livet på gaden ud med en seng og tre faste måltider på et af kommunens plejehjem.

- Jeg ville aldrig passe ind. Jeg er ikke normal, jeg reagerer ikke normalt, og jeg kan ikke ting, der er normale, siger Csaba Setet.

Og den opfattelse står han ikke alene med.

Den gennemsnitlige levealder i Danmark er stigende, og den samme tendens gør sig gældende, selvom hele livet, eller dele deraf, leves på gaden.

Derfor efterspørger de hjemløses landsorganisation, SAND, at der oprettes flere pladser på specialiserede plejetilbud til de ældre hjemløse, som af forskellige årsager ikke passer ind i rammerne på et af landets gængse plejehjem, når livet lakker mod enden.

Ikke verdens bedste nabo

Csaba Setets modstand mod tanken om tilværelsen på et plejehjem bygger selvfølgelig dels på et hensyntagen til egne behov, men den beror i høj grad også på hensyn til de øvrige plejehjemsbeboere.

Han lider af alvorlig posttraumatisk stresssyndrom, som betyder, at han stort set ikke sover om natten. Med hans egne ord føles det, som om han har "et fjernsyn kørende inde i hovedet".

- Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne slukke for lortet, for det kører konstant. Men det kan jeg ikke, og jeg ser konstant alt det grimme, der er overgået mig, forklarer han.

Sygdommen resulterer også i, at Csaba Setet ud på aftenen og i nattetimerne får vredesudbrud, hvor han ender i højlydte diskussioner og skænderier med sig selv - hvorfor han heller ikke anser sig selv som værende en ønskværdig nabo på et normalt plejehjem.

- Så er det bedre at stå og skrige ad et træ ude i en park. For jeg tror sgu ikke naboen vil acceptere den slags midt om natten.

- Det kræver jo i hvert fald, at min nabo forstår, hvad der foregår, og at personen ikke kommer rendende eller ringer til politiet, forklarer han.

Leve livet ud blandt ligesindede

Mest af alt ønsker Csaba Setet ikke at ende sine dage med at være til besvær for andre, efter et langt liv hvor han i høj grad har skullet klare sig selv.

Derfor er det også vigtigt for ham, at ønsket om et mere specialiseret plejetilbud målrettet folk som ham ikke bliver forvekslet med besværlighed.

- Jeg har meget svært ved at forestille mig, at hjemløse er mere besværlige end normale borgere. Det er folk, der er vant til at klare sig selv.

- Hjemløse har altså noget selvrespekt. Det tror folk bare ofte ikke, fordi de ser dem stå med en guldbajer i hånden, forklarer Csaba Setet.

I stedet ønsker han at leve sine dage ud et sted, hvor han er omgivet af folk, der forstår sig på det liv, han har levet.

- Det er meget vigtigt, at de øvrige beboere har samme baggrund som mig. Og det er lige så vigtigt, at personalet har den samme forståelse, siger han.

Sådan et sted arbejder man blandt andet på i den lille midtjyske landsby Sahl. Her er planen at oprette et plejetilbud med 10 pladser målrettet ældre hjemløse, hvor der skal være plads til mere "larm og druk", end det måske er tilfældet på landets gængse plejehjem.

En plads netop sådan et sted kunne Csaba Setet godt se sig selv i, og ellers er der ikke mange ledige alternativer.

- Ellers kradser jeg af på gaden. Jeg tager ikke frivilligt ind på et af kommunens steder, og jeg vil ikke på et normalt plejehjem. Det vil aldrig gå.

Hør hele interviewet med Csaba Setet i DR-podcasten 'Tiden'.