Er det vigtigst at bruge penge på daginstitutioner eller plejehjem, og er det miljøet eller erhvervet, der skal have de bedste vilkår?

De spørgsmål og mange andre skal skoleelever i 8., 9. 0g 10. klasser landet over tage stilling til de næste uger, efter årets udgave af skolevalget nu er skudt i gang.

I alt er 60.000 elever i folkeskolens ældste klasser tilmeldt Skolevalg 2017, der kulminerer den 2. februar, hvor de unge får lov at stemme, som var det et rigtigt folketingsvalg.

Det er et vigtigt skridt på vejen til at forberede de unge til at være aktive, demokratiske borgere, siger Johannes Andersen, der forsker i unge og politik som lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

- Ens ansvarlighed vokser, når man har mulighed for at stemme. Skolevalget skal både motivere skolerne til at undervise mere i samfundsfag og skærpe interessen for demokratiet og lysten til at stemme, siger han.

Det er netop pointen med skolevalget, som Undervisningsministeriet står bag, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA):

- Skolevalg er med til at give de ældste elever i grundskolen både indsigt i og erfaringer med, hvordan de kan få indflydelse, og hvilke rettigheder de har i vores demokrati, skriver ministeren i en mail.

Forud for selve afstemningen går tre uger med valgkamp ført både af de unge selv og af landets ungdomspartier.

Først skal eleverne vælge, hvilke mærkesager der er de vigtigste for dem. Dem skal de så forsøge at promovere mest muligt, inden det til sidst er ungdomspartierne, der tager over og kæmper om de unges kryds på stemmesedlen.

Herunder kan du se ministeriets introfilm til valget.