64-årige Birthe efter vågenterapi: Vups sagde det - og så blomstrede det

Hun har kæmpet med svære depressioner igennem flere år. Men efter et forløb med vågenterapi føler Birthe Frimann Nielsen sig rask og trapper ned på sin antidepressive medicin. Eksperter vurderer, at terapiformen kan hjælpe mange.

Sidste efterår var 64-årige Birthe Frimann Nielsen indlagt på det psykiatriske hospital i Risskov ved Aarhus. Hun var plaget af svære depressioner.

- Hver morgen havde jeg det sådan - årh, nu starter der et helvede igen. Det var bare sort i sort, og jeg lukkede af til alle mennesker, fortæller hun.

Lægerne tilbød hende at deltage i et pilotprojekt, der skulle undersøge mulighederne for at gennemføre såkaldt vågenterapi på hospitalet, og det tog hun imod:

- Jeg tænkte bare dejligt - endelig en behandlingsform, der ikke bare var medicin med de bivirkninger, der nu er, siger Birthe Frimann Nielsen.

Svært at holde sig vågen

36 timer i træk - tre gange på en uge måtte Birthe Frimann Nielsen holde sig vågen.

- Det var rigtig rigtig svært, især den første nat. Der er mørkt og stille på gangen, så jeg måtte lave gymnastik, drikke kaffe og høre radio for at holde mig i gang, fortæller hun.

'Føles som et mirakel'

De vågne timer bliver kombineret med lysterapi fra en særlig skarp lampe hver morgen. Birthe Frimann Nielsen blev fulgt i forløbet i ni uger, og så skete der noget:

- Vups sagde det, og så kørte det. Det blomstrede bare, og folk omkring mig sagde, at det var et mirakel, og sådan har jeg det faktisk også selv. Jeg har haft det psykisk rigtig godt de sidste fem måneder, fortæller Birthe Frimann Nielsen, der er pensioneret folkeskolelærer.

Hun er i gang med at trappe ned på sin medicin og er nu nede på halv dosis.

Gunstige erfaringer

Flere undersøgelser peger ifølge eksperterne på Aarhus Universitetshospital på, at 66 procent af alle patienter med depression vil kunne komme ud af deres depressive tilstand ved hjælp af vågenterapi.

- Erfaringerne er overordentligt gunstige, og nogle patienter responderer så godt, at det er kommet bag på os, fortæller professor og overlæge, Poul Videbech.

Depressive patienter har en døgnrytme, der er forstyrret, og det er den, som lægerne forsøger at nulstille. Patienterne bliver kørt så trætte, at de kan sove en tung, uforstyrret søvn, når de endelig får lov at sove.

Håbet med forsøget er i fremtiden at kunne lindre patienternes depression hurtigere og nedbringe indlæggelsestiden.

Se indslaget om vågenterapi fra seneste udsendelse af 21 Søndag øverst i artiklen. Klik på play.

FacebookTwitter