65-årige Grethe blev afvist af hjerteafdelingen på grund af corona – kort efter fik hun en blodprop i hjertet

98 hjertepatienter tilknyttet Odense Universitetshospital modtog brev om, at deres behandling måtte udskydes på grund af corona. Lægelig direktør beklager forløbet.

Blodproppen i Grethe Huths hjerte var så skadelig, at hun i dag lider af hjertesvigt med en pumpefunktion på ca. halvdelen af et normalt hjerte. (Foto: (Privat foto) Grethe Huth)

Hidtil har forklaringen på det faldende antal hjertepatienter på landets hjerteafdelinger under coronakrisen været, at patienterne selv valgte at blive væk, men det var ikke tilfældet for Grethe Huth og 97 andre hjertepatienter.

Den 65-årige hjertepatient Grethe Huth kontaktede sin læge med hjertekramper i begyndelsen af april sidste år.

- Jeg fik hjertekrampe ved den mindste aktivitet. Det blev værre og værre, og jeg blev bekymret for, om der kunne være noget alvorligt galt. Og selvom nyhederne var fulde af nyheder om corona, og at man skulle holde sig væk, medmindre det var alvorligt, så tog jeg altså kontakt til min læge. Jeg frygtede jo netop, det var noget alvorligt, fortæller Grethe Huth til P1 Morgen.

Hun blev med det samme henvist til ambulant behandling på Svendborg Sygehus. Lægen skrev i henvisningen, at hendes hjertekramper var tydeligt forværret, og at man anbefalede subakut kardiologisk udredning.

Subakut udredning skal normalt finde sted inden for kort tid, men sådan kom det ikke til at gå i Grethes sag.

Dagen efter samtalen med lægen modtog Grethe et brev fra Svendborg Sygehus, hvor der stod, at de ikke kunne tilse hende lige nu:

“Årsagen til dette er, at vi på sygehuset ruster os til at hjælpe de mange borgere, der forventes at blive syge af coronavirus,” lød begrundelsen i brevet, som DR Nyheder har set. Sygehuset skrev videre, at de senest 1. juli ville give besked om, hvornår Grethe kunne komme ind til behandling.

- Det er altså tre måneder, jeg skulle gå i uvished. Det synes jeg var ret længe. Især fordi min egen læge ikke havde set mig fysisk. Og det havde hun også skrevet i henvisningen. Jeg var jo bange for at der var noget alvorligt galt. Jeg vidste jo godt, man kun skulle kontakte lægen, hvis man havde mistanke om noget alvorligt. Det var jo ikke noget eksem eller andet, som nok bedre kunne vente, siger Grethe.

De efterfølgende dage fik Grethe det dårligere og dårligere. Den 12. april fik Grethe det så dårligt, at hun måtte ringe 112. Hun blev hentet i ambulance, og på Odense Universitetshospital konstaterede de en stor blodprop i hjertet, som blev opereret akut med en ballonudvidelse.

Blodproppen i Grethe Huths hjerte var så skadelig, at hun i dag lider af hjertesvigt med en pumpefunktion på ca. halvdelen af et normalt hjerte. Ifølge Grethe betyder det, at hun nu må leve med en betydelig forringet livskvalitet resten af sit liv og dagligt tage dyr medicin med dertilhørende bivirkninger.

- På den ene side føler jeg, at jeg har fået en meget fin behandling på hospitalet og er både taknemmelig og imponeret over de læger og ikke mindst sygeplejersker, som jeg har mødt. Samtidig er jeg selvfølgelig ked af min nuværende situation, der måske kunne være undgået, og at jeg fremover vil være en dyr og tidskrævende patient i sundhedsvæsenet. Det er jo meget uheldigt og uhensigtsmæssigt for både mig og hospitalerne. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, at det måske kunne være undgået, hvis jeg var blevet undersøgt som min egen læge indstillede mig til, siger Grethe Huth.

Hvorfor kontaktede du ikke selv afdelingen og sagde, at du ville have en tid?

- Jeg havde jo i baghovedet, at jeg ikke ville fylde op på hospitalet, når de nu havde skrevet, at der skulle være plads til Covid-patienter. Jeg er jo heller ikke hjertelæge, så når en hjertelæge vurderer, at det er forsvarligt at lade mig vente i tre måneder, så går jeg udfra, at det er sikkert.

Hjerteforeningen er blevet forholdt Grethe Huths sag og konklusionen derfra er klar: Grethe blev svigtet.

- Hun skulle have været undersøgt hurtigere. Med den henvisning, så skulle der være røde lamper, der blinkede, siger forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason til P1 Morgen.

Han er også bekymret for, at Grethes sag næppe er enestående.

- Jeg er bange for, vi slet ikke kender omfanget af problemet, da det ikke er noget, der bliver opgjort. Men det jeg hører fra kollegaer ude på afdelingerne, er, at der er flere patienter, der, ligesom Grethe, bliver afvist af hospitalerne og altså ikke af sig selv bliver væk. Og de risikerer at få store skader på grund af den lange ventetid, siger han.

Knap 100 hjertepatienter har modtaget et brev som Grethes fra OUH’s sygehuse. Det bekræfter OUH i en e-mail til P1 Morgen:

“I alt 98 hjertepatienter har fra OUH’s sygehuse i Odense og Svendborg modtaget den omtalte formulering, baseret på Sundhedsstyrelsens opfordring 13. marts om at udsætte al ikke-akut og livstruende behandling, hvis det er fagligt forsvarligt,” står der i e-mailen.

Ledelsen på sygehuset, hvor Grethe ikke kunne få behandling, beklager forløbet.

- Jeg beklager meget Gretes forløb. Her bagefter er det tydeligt, at hun jo skulle have været undersøgt, siger Bjarne Dahler-Eriksen, lægelig direktør på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus til P1 Morgen.

Han henviser til Sundhedsstyrelsens opfordring i foråret om at udskyde ikke-livstruende behandlinger.

- Det er altid en lægelig vurdering, der ligger til grund for, hvordan vi prioriterer i sundhedsvæsenet. Det er et dilemma, vi hele tiden står med: Hvem kan vente og hvem kan ikke? Og efter at Sundhedsstyrelsen 13. marts opfordrer os til at udskyde al ikke-akut behandling, er der nogle hjertepatienter, der kommer til at vente længere, siger Bjarne Dahler Eriksen.

Den lægelige direktør understreger, at de hos OUH har lært af forløbet under første bølge og derfor ikke afviste lige så mange i anden bølge.

- Vi fandt ud af, at vi faktisk godt kunne håndtere dem, selvom vi også havde Covid-patienter,” afslutter han.

Det har ikke været muligt for P1 Morgen at få et nationalt overblik over, hvor mange hjertepatienter der ligesom Grethe har fået udskudt deres behandling med henvisning til corona-situationen.

Men færre hjertepatienter fik akut og subakut behandling under COVID-19-krisen. Det viser en rapport fra RKKP, der er regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram.

Der er et “markant fald i udredning og behandling af patienter med brystsmerter og stabile hjerteproblemer. Dette kan skyldes, at sundhedsvæsenet på nogle områder har udskudt elektive KAG- og hjerte-CT behandlinger (der kan vente til senere). Det er en aktiv og kontrolleret indsats, der er en konsekvens af omstillingen af sundhedsvæsenet, men som belaster de borgere, som nu må vente længere på udredning og behandling,” står der i rapporten.

- Det har haft betydning for andre patienter, at vi fokuserer så kraftigt på covid-19. Vi skal væk fra den snævre fortolkning af sundhed med at ingen må dø af covid, siger direktør for RKKP Jens Winther Jensen.

Selvom der ikke findes landsdækkende data på, hvor mange hjertepatienter der har lidt skade under nedlukningerne, er der bred enighed hos de hjertelæger P1 Morgen har talt med om, at det har store konsekvenser, når hjertepatienter ikke kommer i behandling i tide.

En af dem er formanden for Dansk Cardiologisk Selskab og professor i hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, Steen Dalby Kristensen:

- Jeg vil helst ikke kritisere en kollega, men tre måneder er for lang tid at vente, hvis man har tiltagende hjertekramper. Og vi er selv meget bekymrede for, at nogle af vores patienter, som ikke er akutte, simpelthen kommer til at vente for længe. Under lock-down steg ventetiden for disse patienter, fordi personalet på mange hjerteafdelinger var udlånt til Covid-afdelinger. Nogle af disse patienter kan vise sig at have svær hjertesygdom og en meget lang ventetid er ikke rimelig.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk