70 år efter: Danske krigssejlere får endelig skulderklap for D-dag

De har været overset i årtier. Men nu får danske krigssejler-veteraner anerkendelse for indsats på D-dag i 1944.

800 civile danske søfolk sejlede for de allierede på D-dag. Det er begyndelsesdagen for de allierede troppers angreb på tyskerne ved strandene i Normandiet. (Foto: © Billede fra dokumentaren 'Dansker på D-dag', DR)

6. juni 1944 skete en af de mest spektakulære militæroperationer i verdenshistorien.

Og når verdenslederne Barack Obama, Angela Merkel, François Hollande og Vladimir Putin i dag deltager i en stort anlagt højtidelighed i Normandiet i anledningen af 70 året for D-Dag, får de selskab af danske krigssejlervetaraner.

Efter syv årtier får gruppen deres hyldest for indsatsen under 2. verdenskrig.

For over 800 danske søfolk deltog på de allieredes side på D-dag og spillede dermed en rolle i aktionen, som blev begyndelsen til enden for den tyske besættelsesmagt.

- Krigssejlerne blev glemt. Det er ikke sjovt at blive glemt. Men det er jo også forståeligt. 5. maj 1945 var alle modstandsfolkene i Danmark. Så danskerne kunne jo råbe hurra til dem. Men krigssejlerne kom hjem lidt ad gangen. Så der var ikke nogen særlig hjemkomst, fortæller den 90-årige krigssejlerveteran Erik Kragelund i en ny dokumentar om dansker-gruppen.

Anerkendes i sidste øjeblik

Med de allierede styrkers landgang på Normandiets kyst lykkedes det den dag at bryde igennem tyskernes stærke forsvarsmur.

'Operation Overlord' var kodenavnet for aktionen, der blev indledt på D-dag ved Omaha Beach.

I årevis har krigssejlerne levet i skyggen af de danske modstandsfolk, som gennem årene er blevet anerkendt for deres kamp mod nazisterne under besættelsen af Danmark.

- Man må sige, at det er på høje tid og i sidste øjeblik. De fleste af krigsejlerne lever jo ikke mere, siger historiker og forfatter Jakob Sørensen.

De danske krigssejlere var helt almindelige søfolk, som 9. april 1940 blev stillet over for et voldsomt ultimatum.

De arbejdede under den danske handelsflåde og sejlede på farvande verden over, og fik midt ude på havet nyheden om Tysklands besættelse af Danmark.

Over 1.000 mistede livet

Krigssejlerne fik derfor valget mellem at sejle hjem til Danmark eller sejle til nærmeste havn, der enten var neutral eller under de allieredes kontrol.

- Stort set alle valgte at melde sig på engelske skibe for at hjælpe de allierede. De fortsatte egentligt med at lave deres civile arbejde, men det blev jo alligevel meget anderledes på grund af krigen, og over 1.000 af dem mistede livet, fortæller Jakob Sørensen.

I alt 6.000 danske søfolk sejlede på de allieredes skibe fra 1940 til befrielsen i 1945. Og de 800 af dem deltog ved at fragte forsyninger til vands fra Storbritannien til Normandiet.

De kom med materiel og flere soldater, der skulle nedkæmpe tyskerne i det besatte franske område.

- Efter befrielsen har man været optaget af, hvad der skete i Danmark. Modstandskampen virkede dragende på folk. Det har betydet, at den her gruppe, der sejlede ude i verden, ikke har manifesteret sig ved spektakulære aktioner og berømte likvideringer. Og de er gledet i baggrunden, siger Jakob Sørensen.

Udstilling skal fortælle historien om danskerne

I Normandiet åbner der nu en udstilling, som skal fortælle historien om de danske krigssejlere.

I alt deltager 17 statsoverhoveder ved højtideligheden.

Fra Danmark deltager dronningen, forsvarsminister Nicolai Wammen (S), forsvarschef Peter Bartram og syv danske krigssejler-veteraner.

Fredag aften klokken 21.00 sender DR K dokumentaren 'Dansker på D-dag', hvor nogle af de sidste tilbageværende krigssejlere fortæller om dengang, de valgte at være med til at nedkæmpe de tyske tropper.