70.000 vindere og 10.000 afviste: Her er fem overskrifter efter årets studieoptag

Rekordmange får tilbudt en uddannelsesplads i år. Få overblik over de vigtige tendenser her.

Sidste år var det med håndtryk og uden krav om social afstand, at de nye studerende på Københavns Universitet blev modtaget på Frue Plads. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Er jeg kommet ind på en videregående uddannelse? Og hvis ikke, hvad skal jeg så foretage mig nu?

Summen af forventninger, glæde og skuffelse var utvivlsomt høj, da landets studieansøgere sent i aftes fik svar fra Uddannelsesministeriet.

Her blev tallene for årets optag på landets videregående uddannelser frigivet sammen med adgangskravene på de enkelte studier.

I alt 94.604 har søgt ind på uddannelserne i år - det næsthøjeste antal nogensinde.

Samtidig er udbuddet af studiepladser ekstra højt i år, da regeringen og Folketinget i lyset af coronakrisen har bevilget penge til 5.000 ekstra studiepladser.

Herunder kan du se nogle af de vigtigste tendenser fra årets studieoptag.

1

Rekordhøjt studieoptag

Helt præcist 69.529 ansøgere får i år tilbudt en studieplads. Det er 3.086 flere end det hidtidige rekordår 2016.

Sammenlignet med sidste år er der tale om en stigning på seks procent.

Højdespringerne er uddannelserne professionsbachelor i finans og markedsføringsøkonomi, hvor der i år tilbydes plads til henholdvis 26 og 21 procent flere studerende.

Men også uddannelserne til civilingeniør og maskinmester har oplevet stor fremgang på henholdsvis 19 og 18 procent.

Selvom det var ventet, at coronakrisen ville få flere til at droppe sabbatåret med udsigt til færre ufaglærte job og begrænset rejseaktivitet, er optaget stadig en stor nyhed.

Det mener næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Nanna Højlund.

- Det er fantastisk, at så mange unge har søgt ind på en uddannelse i disse tider, hvor arbejdsmarkedet er så usikkert, og hvor vi er på vej ind i en økonomisk krise. Jeg har glædet mig, siden tallene kom ud i nat. Det er ikke rigtig til at finde noget at brokke sig over.

2

Ni procent flere på STEM-uddannelser

16.828 har søgt ind på en række naturvidenskabelige og erhvervsfaglige uddannelser, der samlet kaldes for STEM – Science, Technology, Engineering and Mathematics.

Det er en stigning på ni procent i forhold til sidste år, hvor især ingeniøruddannelserne måtte skuffe arbejdsgiverne med færre nye studerende.

Blandt andet ser indsatsen for at få flere kvinder til at interessere sig for programmering ud til at have båret frugt. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix)

Hos erhvervsorganisationen Dansk Industri er der derfor glæde i dag. Det fortæller underdirektør Mette Fjord Sørensen.

- Det er det, vi har efterlyst i årevis. Nu krydser vi bare fingre for, at der ikke er tale om engangsstigninger, men at turboen nu er slået til, så vi i de kommende år ser flere unge, der søger ind på de her uddannelser, siger hun.

- Inden coronakrisen var hver femte nye job et STEM-job. Og hvis vi skal i mål med at reducere CO2-udledningen og gennemføre den grønne omstilling, så bliver der brug for endnu flere unge med de her kompetencer.

Blandt andet skyldes fremgangen, at stadig flere unge kvinder får øjnene op for de tekniske uddannelser. Det gælder ikke mindst IT-Universitetet i København, hvor 27 procent af årets ansøgere er kvinder.

Det har Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang bidt mærke i.

- Det er en rigtig god udvikling. Især fordi Danmark er et af de lande i verden, der har den laveste andel af kvinder på it-uddannelserne.

3

Slut med at sprænge karakterskalaen

En anden udvikling i årets studieoptag, som bliver modtaget med glæde – ikke mindst hos de studerende – er, at ingen uddannelse kræver et højere gennemsnit end 12.

Det er første gang siden 2012 og resultatet af, at den daværende regering og samtlige af Folketingets partier i 2018 blev enige om at fjerne karakterbonussen for at starte hurtigt på et studie.

Sidste år krævede det et karaktergennemsnit på 12,4 at blive optaget på uddannelsen international business på Copenhagen Business School. (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

Reglen betød, at man kunne gange sit karaktergennemsnit med 1,08, hvis man begyndte på en uddannelse inden for to år efter studentereksamen.

Blandt andet har det betydet, at man tidligere skulle have et gennemsnit på mere end 12 for at læse international business på CBS eller biomedicin på Københavns Universitet.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd Johan Hedegaard Jørgensen er glad for de faldende adgangskrav – men de skal længere ned.

- Nu har man så taget toppen af de alt for høje kvotienter. Det er rigtig vigtigt. Men man kan for eksempel stadig få fordele ved at vælge mange højniveaufag i gymnasiet, og det skubber adgangskravene opad. Det ser vi gerne, at man også dropper.

4

Lidt flere har valgt velfærdsuddannelser

Nogle af tidens mest omtalte faggrupper, som for eksempel sygeplejersker, skolelærere, pædagoger og socialrådgivere oplever i år en fremgang hos de unge studieansøgere.

Flere end hver femte ansøger har fået plads på en af disse uddannelser, hvor der i år er optaget 510 flere end i 2019.

Derfor er noget af det, der vækker glæde i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

- Vi kunne godt have ønsket os lidt flere. Men det er meget, meget positivt, at de unge har fået øjnene op for de her fag, hvor der også bliver meget beskæftigelse fremover, siger næstformand Nanna Højlund.

Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang er knap så imponeret over optaget på lærer- og pædagoguddannelserne.

- Hvis man skal kradse lidt i overfladen, så er stigningen meget lille set i lyset af, hvor meget man har forsøgt at påvirke interessen for de her fag hos de unge.

- Der kan man lære noget af succesen fra ingeniøruddannelserne, som man har arbejdet på siden 1990'erne. Det viser, at der ikke er noget quick fix.

5

Over 10.000 afslag - hvad nu?

Mens knap 70.000 unge kan begynde at forberede sig på studielivet, så står et rekordhøjt antal ansøgere til gengæld tilbage med skuffelse.

10.686 kvalificerede ansøgere er blevet afvist og må se bort fra deres ønsker i denne omgang.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd ser med en vis bekymring på de mange afviste ansøgere.

- Nogle af dem er afvist af helt legitime grunde, fordi de ikke har levet op til kravene, men andre kan være blevet bremset af for høje adgangskrav, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

- Konsekvenserne ved ikke at blive optaget på en uddannelse kan godt blive ekstra barske i år, hvor man skal kæmpe med mange andre om de ufaglærte job. Der er en risiko for, at man ender med at havne i arbejdsløshed. Og jeg mener godt, man kan diskutere, om man kunne have taget højde for det noget før.

Som noget nyt i år vil de afviste ansøgere blive kontaktet af Studievalg Danmark og få tilbudt vejledning om deres muligheder – ikke mindst om de 373 uddannelser, der stadig har ledige pladser.

Det er stadig muligt at læse fag som datalogi, fysik, biokemi, diplomingeniør, tysk, dansk, erhvervsøkonomi, musikvidenskab og meget andet.

Facebook
Twitter