75 år siden jødernes redning til Sverige: 'Vi må ikke glemme, hvad folk gjorde'

Over 7.000 danske jøder blev reddet fra forfølgelse og bragt til Sverige i oktober 1943.

Birgitte Borgschmidt var pakket ind i sin røde flyverdragt og havde sin far i hånden, da de i mørke blev sejlet fra Danmark mod Sverige.

Hun var fire år og skrækslagen.

- Jeg husker sejlturen som noget frygteligt og forfærdeligt. Jeg var bange og kastede op hele vejen. Jeg havde lige mistet min mor som tre-årig og var faldet til hos mine bedsteforældre, og så skulle jeg rives op igen. Alt blev taget fra mig. Det var traumatisk, siger hun.

Birgitte Borgschmidts far havde sørget for at få en madras med og en thermokande med te, de kunne varme sig på, mens båden gled gennem Øresund.

I dag er hun 79 år og har sammen med mange andre taget deltaget i en mindehøjtidelighed i Gilleleje Kirke i anledning af, at det er 75 år siden, at over 7.000 danske jøder blev reddet fra forfølgelse og bragt til Sverige i fiskerbåde og andre småskibe fra blandt andet den nordsjællandske by.

Også statsminister Lars Løkke Rasmussen og Israels præsident, Reuven Rivlin, deltog i markeringen.

Det var stort set alle danske jøder, der formåede at komme sikkert til Sverige. Men lige under 500 blev taget til fange og sendt til Theresienstadt i Tjekkiet. 60 af dem døde i koncentrationslejren.

Hjælpen må ikke glemmes

Det var ikke en billig tur til Sverige for de danske jøder. Nogle fiskere i Danmark tog høje priser for at komme med.

Ifølge Sofie Lene Bak, der er historiker ved Københavns Universitet og forfatter til flere bøger om holocaust i Danmark, betalte de fleste omkring 1.000 kroner per person svarende til cirka 20.000 kroner i dag.

Det var ikke alle jøder, der havde råd til at betale pengene, og det betød, at det ofte var de rige, der kom først til Sverige. Men da modstandsbevægelsen begyndte at involvere sig i transporten, skaffede de penge til nogle af de jøder, der ikke selv havde råd, fortæller Sofie Lene Bak.

Birgitte Borgschmidt ved ikke, hvad hendes far betalte for at komme med en båd. Men for hende handler det ikke om udbyttet, men om at nogle trådte til for at hjælpe.

- Vi må ikke glemme, hvad folk gjorde her i Danmark. Det var fantastisk, at vi kunne flygte til Sverige og blive reddet. Der var nogle, der risikerede deres liv for os, siger hun.

'Vi skal lukke flygtninge ind i vores hjem'

I Sverige stod myndighederne klar til at tage imod de mange mennesker, der kom i land. Her fik de mad, blev visiteret og forhørt.

Her ses fire jødiske søskende fotograferet foran den robåd, som fragtede dem til Sverige. Med i båden var også deres moster og en fisker. Kort før ankomsten til Rå syd for Helsingborg knækkede den ene åre. En af dem holder årestumpen. Bag på det originale foto står: "Kære Far. Hermed en Hilsen fra os alle fire." (Foto: (ukendt fotograf) © Frihedsmuseet/Nationalmuseet)

Birgitte Borgschmidt kom i første omgang til Lund, hvor hun boede hos en professorfamilie. Efterfølgende blev hun sendt til en plejefamilie i Stockholm, der tog sig af hende, indtil hun som seks-årig kom tilbage til Danmark.

- Jeg har været hos nogle gode plejeforældre, og Kai blev min storesøster. Hun er med i dag, fordi vi skal fejre det, siger hun og peger smilende mod en ældre kvinde.

- Det er en festdag. Men jeg tænker også på dem, der ikke klarede det.

Birgitte Borgschmidt glædes over, at dagen bliver markeret.

- Det er vigtigt, at vi fortæller historierne igen. Vi har racisme og nazisme i dag. Og jeg tænker meget på de flygtninge i dag, der kommer til forskellige lande og ikke får den varme velkomst, som jeg fik. Vi skal lukke flygtninge ind i vores hjem, siger hun.

Senere i dag vil mindehøjtidligheden fortsætte med en ceremoni i Københavns synagoge. DR 2 Dagen sender live fra begivenheden klokken 17.55 og frem til 19.20.

Facebook
Twitter