75 af os leverer gode ideer: 'Kære Inger Støjberg...'

Løb, sang, aktivitetscentre, nabohjælp, sprogundervisning og lukning af muslimske skoler er blandt forslagene til bedre integration.

Hvordan løser vi integrationsproblemer i Danmark? Se med herunder.

I aften har 100 mennesker fra hele landet dannet ring om integrationsministeren i DR1-programmet 'Hva' nu minister: Inger Støjberg i stolen' for at få løsninger på integrationsudfordringerne.

Over to uger har DR på alle platforme sat fokus på den gode og den dårlige integration, og i den afsluttende udsendelse samler vært Kåre Quist op på de mange forslag fra borgerne til vellykket integration.

Neden for får du forslag fra 75 vidt forskellige mennesker, som alle er stærkt engagerede i integrationsudfordringerne i Danmark.

Både skolelærere, Ikea-medarbejdere og frivillige i humanistiske organisationer kommer med deres bedste bud fra deres hverdag til god integration.

Sang skal forene flygtninge og lokale danskere

Uzma Ahmed, konsulent i Sameksistens:

- I projektet synger flygtninge sammen med Vokalselskabet Glas på Røde Kors' asylcentre. Derudover arbejder jeg med transformativ integration, der handler om kapacitetsopbygning i lokalsamfundene, hvor minoriteter bliver empowered til at tage hånd om eget liv.

- Projektets mission er at bygge bro mellem lokale borgere og asylansøgere for at skabe god sameksistens, interkulturel udveksling og nedbrydning af fordomme.

Aktivitetscenter for unge på Nørrebro

Anoir Hassouni, direktør for Ressourcecentret Ydre Nørrebro (RCYN):

- RCYN er et aktivitetscenter på Nørrebro med stor succes, hvor de unge bliver udfordret uddannelses-, beskæftigelses- og samfundsmæssigt til at være aktive i deres lokalområde, det vil sige Haraldsgadekvarteret på Nørrebro.

- De unges aktive ansvars- og medborgerskabsfølelse bliver udviklet gennem metoden "fra bruger til frivillig". De unge får skabt en identitet gennem et sundt fællesskab og lærer, hvad der skal til for at realisere deres drømme. Nøgleordet er ansvar - uanset om man er frivillig, bruger eller ansat, er man ansvarlig for at få tingene til at ske.

Enklere lovgivning

Amira Doski, pædagogmedhjælper i Integrationshuset Kringlebakken i København:

- Kære minister, hvis integrationen skal lykkes, skal der være en mere klar og enkel lovgivning på integrationsområdet, som folk kan forstå.

Fokus på dem, der gerne vil

Mariam El Jawad, bruger af Integrationshuset Kringlebakken, studerende og "Bydels-mor":

- Kære minister, hvis integrationen skal lykkes, skal politikerne flytte fokus hen på alle os, der gerne vil bidrage og være en del af fællesskabet.

Tidligere forbyggende indsatser

Lisbeth Vibe Utzon, leder af Integrationshuset Kringlebakken:

- Kære minister, hvis integrationen skal lykkes, skal vi have flere tidligt forebyggende integrationsindsatser, med sprog-, samfunds- og kulturforståelse.

- Hvis integrationen skal lykkes, skal vi sammen arbejde for at skabe et inkluderende samfund med fokus på menneskets ressourcer, hvor alle føler, at de kan bidrage til fællesskabet.

Mere kvalitet i praktikforløbene

Birgitta Kajn, tillidsrepræsentant og sælger i køkkenafdelingen i Ikea i Gentofte:

- Arbejde/praktik på det danske arbejdsmarked er den bedste måde at blive en del af det danske samfund. Men det er ikke, som det ofte er i dag, en hel praktikdag uden at tale et ord dansk. Vi er nødt til at have bedre kvalitet/indhold på praktikforløb.

- Der er alt for mange tilskudsordninger, og vi har to arbejdsmarkeder - et ordinært arbejde og et arbejdsmarked med tilskud. Dette gør, at danskere med anden etnisk baggrund ofte ikke kommer ind på det danske arbejdsmarkedet.

Praktikanter skal have en 'buddy', der taler godt dansk

Rikke Debois, arbejder i HR afdeling i Ikea i Gentofte:

- Sikre bedre kvalitet i praktikperioden, forstået på den måde, at der skal være et godt samarbejde mellem virksomheden og kommunen. Praktikanterne skal have en daglig 'buddy' under deres virksomhedspraktik, der taler godt dansk. Der bør kun være én kontaktperson i virksomheden, som fungerer som koordinator mellem kommunen og praktikanterne. Praktikanterne skal efter deres praktikperiode på 12 uger have en MUS-samtale med deres daglige leder, med deres kontaktperson i virksomheden og med kommunen.

Kvinder skal hjælpes på arbejdsmarkedet

Teresia Palm, HR-manager, Ikea Danmark:

- Et initiativ, som kunne være med til at styrke integrationen, er at få kvinder bedre integreret i det danske samfund. Der er mange kvinder, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet i Danmark.

- Der findes allerede etablerede initiativer i lokalsamfundet, som for eksempel fonden for social ansvarlighed og Bydelsmødrene, der møder og hjælper en del indvandrerkvinder i Danmark.

- Når flygtningene kommer ind i en virksomhed, har de brug for stor støtte. Både for at forstå, hvordan en familie fungerer og arbejder i Danmark, hvordan man kommer på arbejde, at man møder til tiden, hvordan man hjælper hinanden og samarbejder. Dette er ikke helt nemt, hvis personen ikke forstår sproget.

Er tilskud til privatskoler den gale retning?

Hans H. Præstebo, formand for skolebestyrelse på Ellebjerg Skole:

- I skolebestyrelserne på de udfordrede skoler arbejder vi hårdt på, at så mange som muligt vælger folkeskolen til. Men i det nye regeringsgrundlag vil I hæve tilskuddet til privatskolerne. Er det ikke et skridt i den gale retning, sådan at det bliver endnu nemmere for muslimske og ressourcestærke familier at fravælge folkeskolen, som jo ellers skulle være et fundament i integrationsopgaven? I vores tilfælde er privatskolerne aftagere af mange af de familier, som jo netop er afgørende for, at vi får bæredygtige skoler med en fornuftig blanding af ressourcestærke og udfordrede familier.

Alle skal i job og lære dansk

Dansk Folkepartis lokalforening i Rødovre - Per Erlandsen, Kim Hammer, Niels Spittau, Peter Mikael Jensen og Nina Brun:

- Alle, som agter at bosætte sig her i landet, skal lære dansk og sættes i jobtilbud. Kan eller vil man ikke efterkomme disse simple krav, er der ingen kontanthjælp eller offentlig forsørgelse. Ingen skal kunne nægte at tage et job, hvor man har mulighed for at være sammen med mennesker af det modsatte køn eller komme i berøring med svinekød eller ikke halal-slagtet kød. Det er religionspåbud, som hører middelalderen til - ikke et moderne samfund som det danske.

Stil relevante spørgsmål i indfødsretsprøven

Badar Shar, jurist hos skatteankestyrelsen, frivillig Fatimas hånd, tidligere medlem af Nydansk Ungdomsråd under Dansk Ungdoms Fællesråd. (Badar Shar har netop selv bestået indfødsretsprøven):

- I december måned vil der være mange håbefulde, som tager indfødsretprøven igen. Mit forslag til dig er, at du udformer en prøve, der stiller relevante spørgsmål. En prøve, som opfordrer folk til at se Olsen Banden-filmene og ikke bare belønner dem for udenadslære, så de husker, at den første film udkom i 1968 og ikke 1970.

- Vi skaber bedre integration ved at gøre folk nysgerrig på hinandens kultur, ikke ved at tvinge dem til at lære ting udenad.

Løb, der forener

Integrationsprojektet Mo's Friends, et løbefællesskab med fokus på samvær og integration - Esben Hornum, Mohammed, Abdirazak Madafin, Zuwena Abbas og Allan Persson:

- I løbeklubben Mo’s Friends har vi engagement og fokus på gode resultater, gode løbetider, gode møder på tværs af nationaliteter, kulturer og køn, gode venskaber, god personlig udvikling og god integration. Når vi løber rundt i Aarhus by, så er vi ikke flygtninge, asylansøgere og etniske danskere. Så er vi Mo’s Friends og venner.

- Vi har antennerne ude. Vi tager ud på asylcentre, sprogcentre osv. for at fortælle, at der altid er plads til nye løbere i Mo’s Friends. Vi vil jo gerne have fat i de gode løbere. Ministeren kan hjælpe os ved at fortælle den gode historie til alle sine venner. Og hun er velkommen til at komme med på en løbetur.

Samarbejde mellem gymnasier og asylcentre

Nanna-Helene Pagels, frivillig hos Ungdommens Røde Kors:

- Vi skal etableret et større samarbejde mellem gymnasier og asylcentre. Dette vil give de unge, uledsagede flygtninge muligheden for at snakke med unge, danske gymnasieelever. Der vil her være rig mulighed for at lære og forstå, hvad der interesserer de unge danskere, og hvad de får deres hverdag til at gå med.

Nabohjælp

Hugo Thuge, beboer i Brøndby Strand (første postnummer med et flertal af ikke-etniske danskere):

- Hvordan kan vi som beboere og naboer bidrage? Vi kan øse af vores egne erfaringer, vi kan forklare det danske skolesystem, vi kan være mentorer, vi kan give lektiehjælp, vi kan være rollemodeller og så videre.

- Mange af de familier, der har mest brug for hjælp, er familier, der har haft rigelig kontakt med systemet, eller har beskedne forudsætninger for at gennemskue de tilbudte indsatser. Det er her, vi som naboer, ansatte og beboerdemokrater kommer ind i billedet. Vi har oplevet, at vi i mange sammenhænge nyder større tillid end systemet, og at vi bliver spurgt til råds.

En ordentlig retorik er første skridt

Freja Johnsen Sjørvad, arbejder med integration i Roskilde:

- For mig er det absolut største problem omkring integration den retorik, der føres. Der er et 'os' og et 'dem'. Vi kender ikke hinanden, med vi ved, at vi er forskellige, for det har vi fået at vide. Men det behøver ikke nødvendigvis at være negativt. Forskelle er, hvad vi gør dem til gennem vores fortællinger. Men hvis vi alle taler ordentligt om hinanden og til hinanden og holder vores fokus på de succeser, vi faktisk har rigtig mange af, så tror jeg, vi tager et kæmpe skridt i forhold til at skabe rum til god integration i Danmark.

Danmark skal være ærkedansk

Cheanne Nielsen, Dansk Folkepartis lokalforening i København:

- I 'Ali og hans brødre' fortæller Ali, der er efterkommer i Danmark, at han ikke vil i gymnasiet, fordi han har haft en hård opvækst. Jeg respekterer Alis historie, men jeg respekterer ikke, at han har givet op. Han drømmer om at blive advokat, men får lov til at spilde sit liv i stedet.

- Der skal være konsekvens. Hold Danmark ærkedansk. Det vil også gavne Ali.

Mindre stigmatisering

Linda Simnica, frivillig i Ungdommens Røde Kors:

- Kære Inger Støjberg. Da jeg fik at vide, at jeg skulle komme med et forslag til dig i forhold til bedre integration, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg ville bede dig om. Siden du blev integrationsminister, har din retorik om 'indvandrere', som du kalder os, selv om vi har boet i Danmark hele vores liv, været nedladende, diskriminerende og stigmatiserende. Din retorik er med til at fastholde et 'dem' og et 'os', og det skader integrationen. Du har i hvert fald fået mig til at føle mig mindre dansk, og jeg ved, at mange andre har det på samme måde.

- Jeg håber, du fremover vil være mere inkluderende og tænke over, at vi alle er sammen om det danske samfund.

Tal fordommene væk

Mirka Mozer, direktør på Indvandrerkvindecentret Nørrebro, Faiso Wasame, Sarah Wasame og Azra Bashir:

- Fordomme opstår, fordi vi ikke kender hinanden. Det er vigtigt for integrationen, at der bliver skabt rum til, at man kan mødes på tværs af kulturer, sprog og religion. I organisationer som Indvandrerkvindecentret på Nørrebro mødes mange kvinder og børn med mange forskellige baggrunde og forudsætninger. Når vi taler sammen, så bliver vi klogere på hinanden og finder ud af, at vi faktisk ikke er så forskellige. Vi har de samme drømme og ønsker for vores liv og for vores børn.

Giv alle med etnisk minoritetsbaggrund dansk statsborgerskab

Eline Feldman, medlem af Rådet for Etniske Minoriteter:

- Alt for mange unge med etnisk minoritetsbaggrund oplever, at der ikke er plads til dem - at de ikke er velkomne, som de er. At de skal yde en ekstra indsats og alligevel ikke bliver accepteret som en del af fællesskabet.

- Løsning: Giv alle unge, der er født i Danmark, dansk statsborgerskab - uanset deres forældres statsborgerskab. Det vil modvirke oplevelsen af forskelsbehandling, som mange unge mærker, når deres danskhed skal testes, før de kan få statsborgerskab. Med dette meget simple greb kan ministeren sikre, at flere unge med etnisk minoritetsbaggrund involverer sig i samfundet og bliver medspillere fremfor modspillere.

Muslimske skoler skal lukkes

Kasper Sørmer-Sørensen, Dansk Folkepartis lokalforening i København:

- Hvad ser jeg så som løsning på problemet? Jeg mener først og fremmest, at de muslimske skoler/gymnasier med kun muslimer bør lukkes. Da jeg på ingen måde ser noget gavnligt ved det, hvad angår en fornuftig integration.

- Hvad angår det, at der er flere indvandrer, der ikke føler sig danske, så kan problemet være langt sværere at løse, da der kan være mange grunde til, at de personer ikke føler sig danske. Jeg mener, at det eventuelt kan løses ved at tilbyde de personer 'undervisning' i den danske historie.

Det skal kunne betale sig at investere i flygtninge

Tobias Foght, frivillig i Ungdommens Røde Kors:

- Jeg oplever som 'uprofessionel' frivillig i Ungdommens Røde Kors, at den største umiddelbare udfordring er at få nytilkomne flygtninge til at føle sig ønskede/brugbare i det danske samfund - og i forlængelse heraf kunne få dem hurtigt i arbejde eller under uddannelse.

- Det er mit indtryk, at mange flygtninge hurtigt løber panden mod muren - hovedsageligt på grund af barrieren med dansk sprog og det faglige spring, der er imellem deres hjemlande og Danmark.

- Jeg ser et potentiale i at øge de økonomiske incitamenter for arbejdsgiverne således, at de bliver mere risikovillige til at investere i flygtninge.

Brug de individuelle ressourcer

Zainab Ali Zada, beboer i Brøndby Strand:

- Flygtninge og indvandrere betragtes som objekter/projekter og placeres i én og samme kasse. Løsningen er først og fremmest at se flygtninge og indvandrer som mennesker med forskellige baggrund, ressourcer og begrænsninger og ikke som objekter og projekter.

- Integrationsministeriet skal fastsætte rammerne for integration, herunder krav til sprog, kulturkendskab og erhvervsliv, men samtidig give den enkelte borger medansvar og pligt til at lave sin egen integrationsplan med individuelle fokusområder.

Hjælp flygtningene før migranter

Birgith Hyldgaard, Dansk Folkepartis lokalforening i Roskilde:

- Jeg mener, man blander flygtninge, indvandrere og migranter sammen. De bør deles op, og flygtninge skal hjælpes fortrinsvist.

- Bekvemlighedsflygtninge skal afvises inden grænsen og sendes tilbage, hvis de ikke kan klare sig selv økonomisk. Vi har alt for mange i små, lukkede samfund, hvor de ikke kan tale dansk, og det er både forældre og voksne børn, som stadig bor hjemme.

Tag mindre hensyn

Isabella Sara Sarcher, Dansk Folkepartis lokalforening i København:

- I Danmark skal vi stille strenge og hårde krav til indvandre. Det er ikke for meget at forvente, de der kommer til landet faktisk vil integrere sig. Den integration sker ikke gennem konstant hensynstagen - tværtimod gør dette kun skade. Hvis man konstant viser hensyn og prøver at tilpasse samfundet rundt om en enkelt minoritet, vil disse mennesker begynde at kræve mere og mere, sætte sig i offerrollen og føle sig berigtiget til mere end den almene dansker. Tværtimod skal indvandrere selv tage ansvar for deres integration, ikke kræve hensyn, men tilpasse sig det samfund de selv har valgt at flytte til.

Danskhedsbegrebet skal udvides

Mahmoud Daoud, Medlem af Rådet for Etniske Minoriteter:

- Vi oplever stadig i dag, at borger bliver betegnet udefra deres etniske baggrund eller religion, hvilket stadig skaber et 'os' og et 'dem'. Så længe at vi har 'os' og 'dem', så tror jeg, at udfordringerne med, at borgere med anden etnisk baggrund vil føle sig dansk, vil blive ved at eksistere.

- Integrationsministeren bør arbejde på at reformere forståelsen af ordet danskhed, således at den også rummer borgere, der ikke nødvendigvis er lys og har blå øjne, spiser svinekød og drikker øl. Danskhed skal være et begreb, der rummer os alle sammen på tværs af etnisk og kulturel baggrund

Flygtninge skal tale om udfordringer på modersmålet

Frederik Gammelby, frivillig Dansk Flygtningehjælp:

- For at flygtninge kan blive en aktiv del af jobmarkedet, forudsættes det, at de får mulighed for at håndtere de sociale udfordringer, der opstår som flygtning i et nyt land. Det skal integrationsloven understøtte.

- MindSpring er et gruppeforløb for flygtninge, hvor de på deres eget sprog taler om kulturelle normer, børneopdragelse og netværksdannelse. Erfaringer fra MindSpring Kompetencecenter viser, at dét kan være med til at skabe et solidt afsæt til et aktivt liv som borger i Danmark. Vi opfordrer ministeren til at give flygtninge over hele landet muligheden for at deltage i sådanne tilbud.

Svinekød eller sharwarma er ligegyldigt

Mohamed Zrewil:

- Lær sproget, tag en uddannelse og find et arbejde. Det var min strategi til at blive integreret.

- Danskerene er ligeglade, hvilken gud eller religion du dyrker, eller om du spiser svinekød eller shawarma, så længe du passer dig selv, dit job og din familie - samt bidrager til fællesskabet.

- Vi har en stor opgave

Dede Dedi:

- Jeg synes, at vi kan starte med at acceptere dem som alle andre danskere. Stoppe med at bruge sætninger som, at de skal hjem til deres hjemlande. Vi skal vise dem, at det er Danmark, som er deres hjemland.

- Det første skridt for integrationen er, at de skal kunne acceptere Danmark som deres hjemland, og der har vi andre en stor opgave.

For hver gang...

Jørgen Michelsen:

- Leveregler for en integrationsminister: For hver gang du siger en ekskluderende ting, så sig to inkluderende. For hver gang du laver en ekskluderende lov, så lav to inkluderende. For hver gang du taler om et problem med integration, så tal om to løsninger. For hver gang du siger 'os' eller 'dem', så sig to gange 'vi'.

Nøglen ligger hos forældrene

Stig Leon Jensen:

- Problemet med den manglende integration ligger alene hos indvandrerne. De holder fast i deres middelalderkultur i et moderne samfund. Hjemmegående arabisktalende kvinder opfostrer 'danske' børn, hvilket udmønter sig i, at de ikke taler vores sprog ordentligt, når de starter i skole.

- Der bliver stillet alt for få krav til de nyankomne. Så længe pengene kommer flydende, er der ikke noget incitament til at ændre på noget. Nøglen ligger hos forældrene. Hvis de ville acceptere, at deres børn blev danske og bakkede op om skolearbejdet, ville de nemt blive integreret.

Find et fritidsjob

Julie Martin Hansen:

- Jeg synes, at de unge på 14 til 17 år skal have lille fritidsjob efter skole, hvor de lærer at arbejde og lærer sproget og kulturen.

- Jeg er selv fra udlandet og har boet her i 40 år. Gennem arbejde lærte jeg sprog og kultur, og hvordan danskere gør.

Iværksætteri som vej ud af offentlig forsørgelse

Stephen Vestbirk:

- Lad dem gå sammen i et landsbyfællesskab og give deres bud på, hvordan de kan være iværksættere. Der er mange tomme huse på landet. Lad dem give deres bud på, hvordan de kan frigøre sig fra offentlig hjælp og blive selvbærende uden økonomisk støtte. Jeg kan underbygge dette.

Vi forlanger for meget af dem, der kommer

Henrik Holm:

- Integrationen lykkes kun, hvis vi ikke forlanger for meget af den. Vi skal forlange meget mindre af den og slet ikke forlange det umulige, assimilation, hvis den skal lykkes.

- Integrationen vil kun lykkes, hvis vi ser alle som mennesker. Vi har alle et ansigt, en krop, et liv og visse rettigheder, som er udsat for pres.

Udvis gensidig respekt og vær lovlydig

Zahid Iqbal:

- Kære Inger. De danske politikere bør tage ved lære af, hvad der skete med grønlænderne tilbage i 60'erne. Når politikkere i dag taler om ordet 'integration', så lad os være ærlige: Så mener de egentlig 'assimilation', og den hede debat om danskhed giver dermed også en mening. Er det ikke korrekt, og hvornår i historien er det lykkedes at assimilere et samfund?

- I min optik er danskhed at udvise gensidig respekt og være en lovlydig borger af dette land.

Penge til dem, der rejser hjem

Jesper Larsen:

- Stop for asyl.

- Langt flere flygtninge end i dag bør hjemsendes. Stor pose penge til uintegrerbare indvandrere, der frivilligt rejser hjem.

- Handlingsplan for ghettoerne. Kun folk i arbejde, studerende og pensionister får lov at flytte ind. Eventuelt tab ved manglende udlejning betales af staten.

- Byg små, almene boligområder spredt i landet. Måske lidt sværere at finde arbejde, men integrationen vil gå langt bedre.

Man kan være dansk på mange måder

Jasmin Schou, skolelærer AHI International School

- Integration har været præget af en stadigt mere ubehagelig tone. Der bruges ord og udtryk og generaliseringer, der for bare ti år siden var utænkelige, og mange nye danskere, især muslimer, føler sig udstillet og mistænkeliggjort, og det er stærkt demotiverende især for de unge.

- Politikerne har et stort ansvar, og mit ønske er, at politikerne vil indse, at langt de fleste nydanskere gerne vil være en del af samfundet, og at de vil gå forrest med det gode eksempel: At tale ordentligt til og om hinanden, afholde sig fra at generalisere og forstå, at man kan være dansk på mange forskellige måder.

Promover dialog lokalt

Tom Carlsen:

- Jeg synes, at man skal gøre mere lokalt for at promovere dialog. De steder, hvor flygtningene bliver placeret, skal være udgangspunktet og på den måde få opbygget nogle fællesskaber flygtninge og danskere imellem.

- Jeg tror, at der er mange danskere, der godt kunne tænke sig at hjælpe på den ene eller anden måde, men måske ikke er klar over hvordan - dette skal tydeliggøres og initiativer skal tages.

Én til én integration som beskæftigelse af militærnægtere

Lotte Bruhn:

- Hvad med at oprette en ordning, tilknyttet sprogskolerne, hvor militærnægtere i deres tjenestetid bliver sat sammen med en flygtning i et én-til-én-integrationsforløb, som supplement til sprogskolernes undervisning?

- Ud over intensiv sprogtræning kan militærnægterne introducere flygtningene til den danske kultur og det danske samfund. Det kunne fremme den gensidige kulturforståelse og føre til venskaber.

Stil krav til etniske danskere

Inge Staub Nielsen:

- Et godt bud på integration ville være at følge i Jan Gintbergs spor og lære som minimum én flygtning at kende. Jeg synes, der stilles alt for få krav til etniske danskere med henhold til integration.

- Er politikere berøringsangste, bange for at miste stemmer eller hvorfor opfordrer de os i det mindste ikke bare til at give et nap med, når fremmede skal lære Danmark og danskheden at kende? Alene kan ingen – men sammen kan vi alt.

Politikerne skal være positive

Carsten Starbæk:

- Hvis man vil opnå noget godt, skal man være positiv i holdning og attitude. Når vi hører flere af vores politikere altid kun fremføre det negative om integration, så vil vores integration aldrig lykkes. Jeg ved godt, der er stemmer i at tale negativt, men det gavner ikke Danmark - tværtimod.

- Vi skal selvfølgelig heller ikke være naive og tro, at alle der kommer, vil integration, som vi ønsker det. Det må vi så sørge for sker alligevel på en positiv måde. Den kan godt være stram og bestemt, men det behøver ikke blive gjort til noget negativt.

Undgå ghettodannelser

Kasper Laustsen:

- Hvad skal der til for, at man politisk kan ‘bestemme', hvor tilkommere skal bo? Der kan givetvis være problemer i at flytte befolkningen ud af socialt udsatte boligområder, som allerede bor der.

- Så måske man skal nøjes med et langsigtet perspektiv og ‘bestemme’/placere indvandrere, som kommer hertil eller får asyl i fremtiden. Oplagt er naturligvis Udkantsdanmark, hvor der ikke er mulighed for at samle sig i ‘ghettoer’ eller isolere sig.

Stig ned fra den høje hest

Kirsten Koch Nielsen:

- Jeg tror, at det vil fremme integrationen, hvis danskerne steg ned fra den høje hest og erkendte, at vi ikke har eneret på den eneste rigtige levevis.

- Jeg ser og hører alt for mange stupide, intolerante, selvretfærdige og fordomsfulde danskere fælde dom over mennesker, som de aldrig har mødt og talt med.

Integration skal starte i folkeskolen

Diana Jørgensen:

- Det er en nødvendighed, at vi som danskere lærer at tænke i fællesskaber kontra individet. Dette skal starte allerede i folkeskolen, hvor elever i lang højere grad skal arbejde i læringsfællesskaber frem for den individbaserede undervisningsform.

- Lærerne skal være meget mere inkluderende i hele deres tankegang, hvilket de langt fra lykkes med pt.

Nydanskere skal gøre en indsats

Niels Villefrance Andersen:

- For det første skal nydanskere ud og arbejde. De skal ikke kun på sprogskole. Sprog læres i høj grad på arbejdspladser. Her får de også danske kontakter. Privat indkvartering fremfor ghettoer. At komme ind i det danske samfund kunne gå gennem: Sportsklubber, foreningsliv, efterskoler og højskoler.

- Der er folk i Danmark, der har meget plads i store huse. Første sal kunne lejes ud. Med mindre vi bare ønsker at sende flygtninge videre til lejligheder i Ishøj og Brøndby Strand.

Alle synspunkter skal frem

Ebbe Laurs Sørensen:

- Eftersom at vi har et vel fungerende demokrati, så bør det komme alle til gode! Mit forslag er, at der bliver produceret en programrække i tv, til udsendelse i bedste sendetid. Et program a`la`"Clemens Direkte"- måske endda med ham som vært?

- Deri skal alle ledere af muslimske friskoler, moskeer og muslimske foreninger af alle slags komme til orde og meget gerne med muslimske politikere, muslimske komikere og andre muslimske kulturpersonligheder som deltagere. Og jeg mener alle - alle synspunkter skal komme frem.

Giv utilpassede unge en læreplads

Lars Frost:

- Et væsentlig bidrag til integrationen er at sørge for, at de unge uanset etnisk baggrund med problemer i skolen får en læreplads i teenageårene. Giv håndværksmestrene dem gratis eller med tilskud, det er meget bedre end pædagoger.

- På den måde vil vi undgå, at de rodløse og identitetsforvirrede unge vælger bander og får struktur og ro på de indre linjer.

Efterskoler er et middel til integration

Aase Holst Jørgensen:

- Mit forslag er, at folkeskolens 10. klasse gøres obligatorisk eller gives som tilbud på efterskole! Det modner utrolig meget, at unge mennesker kommer væk fra gamle mønstre og lærer at finde ud af: “Hvem er jeg?”.

- Det ville være meget gavnligt for integrationen. Så brug midler på, at 10. kl. kan tages/tilbydes på efterskole.

Drop diskussionen om danskhed

Kirsten Koch:

- Et godt skridt på vej til bedre integration ville være, hvis man droppede diskussionen om danskhed og danske værdier. Det er efter min mening meget mere afgørende, at mennesker, der bor i Danmark, føler sig som en del af del af samfundet. Og at de føler, at de KAN og får lov til at bidrage. På den ene eller anden måde. Og uden at blive stemplet på forhånd, på grund af deres hudfarve eller etnicitet.

Udlændingepolitikken går i forkert retning

Signe Hermann:

- Det er et ganske rimeligt princip, at man ikke skal stille folk opgaver, som man gør det umuligt eller meget svært for dem at løse, men det er desværre den retning, dansk udlændingepolitik er gået i mange år.

- Man har fuldkommen sammenblandet de forskellige grupper af udlændinge og indvandrere, selvom de på alle måder er meget forskellige, både hvad angår uddannelsesniveau, arbejdsparathed, integrationsmuligheder og a priori-tilknytning til landet.

Problemer med kravene

Petina Schirmer Arskog:

- Først og fremmest ser jeg store problemer med de nuværende krav til tilflytterne i forbindelse med at opnå (permanent) ophold i landet. Det er rigtig fint, at der forlanges en hvis grad af danskkundskaber, og at der forventes en bred almenviden hos folk, der ønsker ophold i landet.

- Problemerne med de nuværende regler er, at borgeren trods gode danskkundskaber ikke får et reelt indblik i, hvordan vi lever eller viden omkring de samfundsforhold, lovmæssigt og etisk og moralsk, som er nødvendige for den enkelte at være bevidst om, for at kunne skabe sig et ordentligt liv, med mulighed for at blive selvforsørgende.

Der skal personlig kontakt til

Gunhild Marie Skytt Haastrup:

- Hvis integration skal lykkes, skal der personlig kontakt til. Hver indvandrerfamilie eller enkeltperson skal have en dansk kontaktfamilie eller kontaktperson. Og det kan man opmuntre og inspirere til ved at lave spændende fællesarrangementer. Det er ikke ved de ydre rammer, at integrationen finder sted. Det er gennem mødet med mennesker i det nye land. Og vi danskere forandres og beriges også ved det møde. Jeg bor ved siden af en kurdisk familie. Og det er for os alle en rejse ind i nyt land.

Vi skal rumme hinanden

Birgit Arbirk:

- Vi har ansvar - de har ansvar. Vi taler ikke om assimilation, men om integration. Vi kommer i møde, og de kommer i møde i respekt for hinanden og ved at respektere demokratiet. Vi skal rumme hinanden. Jeg har kun et ufravigeligt krav. De, der ønsker at leve her i Danmark, skal lære at tale dansk. Der skal tales dansk også i hjemmet. Men også gerne det sprog, de ankomne talte i deres hjemland.

- Vi kan godt bruge tosprogede indbyggere. Jeg mødte en mand, der havde en tyrkisk far og en dansk mor. Foruden tyrkisk og dansk talte han tysk og engelsk. Det er jo den slags mennesker, vi har brug for.

Ens opdragelse af køn - og dansk

Lise Raagaard Møller:

- Integration er, når nydanskere opdrager drenge og piger ens - og ikke forguder drenge, og når alle taler dansk i det offentlige rum, i skoler, biografer, supermarkeder og så videre.

Ansvar for at bygge rede

Karen Sylvest:

- Når asylansøgere kommer til Danmark, er det vigtigt, at de hurtigt får meningsfulde opgaver. Der er ikke noget mere meningsfyldt end at skabe sig en bolig. Kan man ikke give de nye borgere adgang til renoveringsmodne boliger, give dem nogle materialer og bede dem om at gå i gang med at gøre boligen beboelig? Det har et fornuftigt formål for de flygtende, og det burde også give værdi til Danmark. Det er med til at holde arbejdsevnen ved lige, og det giver fysisk og mentalt overskud.

Vær opmærksom på social kontrol

Vibeke Spangen:

- Det værste er social kontrol. Jeg arbejder på en skole, og rigtig mange unge klarer sig fint, får venner og fine karakter. Men der er hvert år nogle, der bliver ramt af social kontrol. Især for pigernes vedkommende. Kontrollen spænder over, hvilke venner de har, om de går med tørklæde. Mange siger, at de selv vælger - og det gør de nok også - men nogle bliver også tvunget til det, idet de tager det af på vej til skole. Så få fat i de gamle forældre, der presser de unge til den gamle livsstil, men at de selv må vælge, hvad de vil tage med fra deres kultur og den nye kultur.

Insister som mentor på ligestilling mellem køn

Lisbeth Trnka:

- Min erfaring er, at for at opnå en vellykket integration skal nydanskere hurtigst muligt have danske mentorer, lære dansk sprog på sprogskole, lære dansk kultur fra mentorer, danske normer, lære hvordan man handler ind i Føtex eller Netto - og lære om demokrati, kvinderettigheder, børns rettigheder osv.. Det vanskeligste undervejs er, når man fortæller, at kvinder og mænd er ligestillede, at mænd skal være med til familiemøder, der arrangeres af f.eks. bydelsmødre. Når jeg siger det, lytter man forundret, men min erfaring viser, at man ikke vil involvere de andre 50%. Det er vanskeligt, når man som jeg har kæmpet for lige rettigheder til både mænd og kvinder.

Åbn døren, dansker

Rinor Berisha:

- Min løsning på integrationen og de problemstillinger, der hører til integrationen, er helt definitivt at invitere en ikke-etnisk dansk borger ind hos en rigtig dansk kernefamilie, og helst så hurtigt som muligt - gerne fra barnsben.

- Hér får den ikke-etniske dansker først og fremmest en dansk ven, som han for det første taler og kommunikerer med på dansk. Derudover får han et indblik i den danske families tilgang til tingene. Og først når den ikke etniske dansker får et indblik i denne tilgang - altså grundlæggende danske værdier - så er vedkommende på rette vej.

Stat og kommune må sørge for de basale behov

Steen Klærke:

- Stat og kommune skal sørge for bolig, økonomi, sprogundervisning, børnehaver og andre eventuelle fundamentale behov. Selve integrationen - altså kendskab til familieliv, venskab, kollegialitet, humor mm - skal civilsamfundet sørge for. Det er familier, der åbner deres døre for nydanske familier, og sportsklubber og alle andre foreninger inddrager nydanskerne i livet udenfor vores egen familie.

Drop fordommene

- Jeg synes, at danskerne i vores samfund skal droppe alle former for fordomme overfor nydanskere. Som udgangspunkt forventer jeg, at alle nydanskere har det sådan, at de gerne vil bidrage til samfundet, og på den anden side forventer jeg, at alle danskere byder dem velkommen, uanset hvilke irrationelle fordomme, de end måtte have.

- Jeg synes, at vi mangler oplysning i Danmark - hos danskere og nydanskere - ellers får vi det aldrig til at fungere.

Hold fast i værdierne - og tænk over retorikken

Eman Nariman:

- Hold fast i de danske værdier, åbenhed, tillid, respekt og tolerance. Leverpostej er ikke en værdi.

- Skru ned for os-dem-retorik, den skaber splittelse og sætter især de unge efterkommere i et stort identits-dilemma og tvinger dem til at træffe et umuligt valg mellem familien og samfundet.

- Husk, at kulturen er menneskeskabt og dermed er foranderlig. Vær ikke forarget over, at Danmark i dag ligner ikke Danmark for halvtreds år siden.

- Danmark er et demokratisk land. Her er der ikke blads til tvang, piger og kvinder må ikke tvinges til at gå med tørklæde, ligeledes skal piger og kvinder, der selv vælger at bære tørklæde ikke tvinges til at tage det af.

Integration begynder fra fødslen

Eva Pedersen:

- Det er vigtigt, at integration begynder fra fødslen. Nybagte mødre inviteres til at deltage i mødregrupper med danske forældre. Når barnet begynder i vuggestue inviteres forældrene til en hyggelig dag i institutionen, hvor der bl.a bliver fortalt, hvad forældrenes ansvar er for, at deres lille barn skal få så god en tid som muligt. Der skal være løbende evaluering af forældrenes indsats. Det samme gælder senere, når barnet begynder i børnehave og skole.

- Hvis politikerne taler grimt, gør vi det også

Helle Degnbol:

- Jeg ønsker en høflig og venlig, imødekommende holdning fra politikernes side over for udefrakommende, en gæstfrihed i stil med den åbenhed, min familie og venner udviste og selv vandt ved. Hvis politikerne er taler grimt, gør vi det også. Sammen kunne vi være så stærke.

- Og jeg ønsker et internationalt hus og mødested. Et stort åbent spændende levende kulturhus, hvor alle kan mødes, men som i første række præsenterer os "danskere" for alle de forskellige herboende ikke-oprindelig-danskeres kulturer.

Realistiske mål

Adrian Heartstone:

- Integrationsministeriet skal have mere fokus på at finde realistiske mål, en udlænding kan nå for at blive en del af det danske samfund. Det skal være mere tiltrækkende – og ikke kun pga. velfærden. Jeg tror, at der er mange, som kommer til Danmark og ikke aner, hvad de har af muligheder og hvordan disse kan opnås.

- Hvis ny-ankommende skal over den første forhindring, sproget, så skal regeringen gå helhjertet ind og tilbyde effektiv danskundervisning. Desuden mener jeg det er vigtigt at de fra starten lærer om danske normer og værdier, historie (ikke Harald Blåtand, men kvinderne på arbejdsmarkedet, religionens udvikling/fald, videnskab osv.)

Begge parter er ligeværdige

Vibeke Johansen:

- Hvorfor snakker man altid om integration og aldrig om inklusion? Skyldes det, at inklusion kræver noget af danskerne? Integration betyder, at man opsluges og assimileres og bliver ligesom os. Ved inklusion lærer begge parter noget af hinanden, og begge parter er ligeværdige i kontakten med hinanden.

- Danskerne bør være inkluderende, men mange er i høj grad ekskluderende.

Facebook
Twitter