77 bekræftet smittet med coronavirus det seneste døgn

Alene i Aarhus er 27 registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

Antallet af indlagte er uændret fra i går, hvor der var 24 indlagt med coronavirus. (arkiv) (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

77 er bekræftet smittet med coronavirus det seneste døgn.

Ingen er registreret døde med coronavirus siden i går. I alt har 616 med coronavirus mistet livet.

Antallet af indlagte er uændret fra i går, hvor der var 24 indlagt med coronavirus.

Tre af de indlagte patienter ligger på intensivafdeling, hvilket er en stigning på én siden mandag. To coronapatienter ligger i respirator.

Der er i alt testet 1.193.168 personer i Danmark, og der er i alt foretaget 1.605.991 coronaprøver.

De seneste dage har der især været fokus på Aarhus, hvor smittetallet er steget den seneste uge.

I weekenden blev 50 testet positive for coronavirus, og i de seneste tal fra i dag klokken 14 er der registreret 27 nye coronasmittede siden i går. Dermed er 107 testet positive for coronavirus i Aarhus den seneste uge:

Fokus har dog også været på Ringsted den seneste uge, hvor antallet af coronasmittede på Danish Crowns slagteri bare er steget og steget. Det viser sig også, når man ser på smittede per 100.000 indbyggere.

I Ringsted er er der den seneste uge 179 smittede per 100.000. Til sammenligning er tallet 9,8 i København og 29,7 i Aarhus.

Det seneste døgn er der dog kun registreret ét nyt tilfælde af coronavirus i Ringsted.

Facebook
Twitter