8 gode råd: Sådan kommer du gennem gymnasiet uden stress og angst

Træk stikket ud, organisér og engagér dig. Sådan lyder nogle af rådene fra en stressrådgiver og formanden for gymnasieeleverne.

Det er ikke alle, der holder så længe på gymnasiet, at de får deres hue på. En ny trivselmåling viser, at hele 70 procent af pigerne på de danske gymnasier 'tit' eller 'meget tit' føler sig pressede, mens det gælder for knap 50 procent af drengene. (Foto: Anders Debel hansen © Scanpix)

I en ny trivselsundersøgelse foretaget af Børne- og Undervisningsministeriet fremgår det, at hver tredje gymnasieelev har overvejet at droppe ud af gymnasiet, mens mange føler sig presset af egne krav og forventninger til skolearbejdet.

Men hvad kan man gøre for at mindske problemer med stress og angst i løbet af gymnasietiden, så det hele er til at holde ud - og så gymnasieeleverne ikke dropper ud?

Vi har allieret os med stressrådgiveren Thomas Pape og formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Mejlgaard, i jagten på gode råd.

1

Engagér dig

Hvis du har overskud til det, kan det ifølge Martin Mejlgaard fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning være en god idé at engagere dig på dit gymnasium.

- Det at tage del i det sociale liv for eksempel igennem caféudvalg, festudvalg, skoleblad, og elevråd kan være utrolig godt. Men det er klart individuelt, hvad der inspirerer en, siger han.

Det kan give venner og bekendte omkring på gymnasiet og øge tilhørsforholdet.

2

Det er ok at trække stikket

Men hvis man får overbebyrdet sig selv med for mange planer, aktiviteter og aftaler, skal man give sig selv lov til at trække stikket.

- Hvis tingene føles hektiske og stressede, skal vi være gode til at mærke efter. Man behøver ikke altid føle sig forpligtet til at nå alle de ting, som man måske fornemmer, der forventes af en, siger Martin Mejlgaard.

Han bakkes op af Thomas Pape, der er stressrådgiver og mentaltræner i rådgivningsvirksomheden Spine. Han har arbejdet med stress i over 15 år, og virksomheden har over 7.000 samtaler med unge bag sig.

- Få sat ord på de indre krav. Hvorfor SKAL du absolut være i et kor, for eksempel, hvis du i en periode har vildt travlt med lektier? Er det lige nu, du skal kunne det? Mærk efter, om det er indre eller ydre krav.

3

Husk og prioritér restitution

- De unge - og deres forældre - er nødt til at forstå, at restitution ikke er spild af tid, siger Thomas Pape

Han sammenligner eleverne med smartphones:

- De kan alt muligt fedt. Men kun når der er batteri på.

Man skal prioritere søvn, ro, stilhed - og i forhold til mange introverte skal de ekstrovrte huske, at man godt må være alene.

Man kan i dén forbindelse udnytte, at mennesker er flokdyr.

- Klassen kan aftale, hvornår det er ok ikke at svare, så alle kan sove. Hvis nu man aftaler, at efter 22:30 behøver man ikke svare på Messenger, så kan man slippe for FOMO (Fear of missing out, red.) og i stedet få sin søvn.

4

Organisér din uge - brug en kalender

Thomas Pape forklarer, at en fysisk kalender er et yderst brugbart redskab.

- Estimér de ting, du skal i løbet af en uge. Få en fysisk kalender og begynd at plotte ting ind, siger han.

- På den måde kan du se, hvor hurtigt hele ugen bliver fyldt op. Unge i dag skal og vil alt, alt for meget. Sørg for, at der også er lidt luft.

5

Snak om din sårbarhed

Unge i gymnasierne er alt for dårlige til at snakke om deres angst og sårbarhed og holder sig mest til at snakke om trygge ting. Og mange gymnasieelever tumler med de samme problemer uden at vide det.

Thomas Pape forklarer, at de har lavet et forsøg i en klasse, hvor de fjernede deres mobiltelefoner i pauserne.

- Så begyndte de at tale og dele deres tanker meget mere med hinanden. Over fire uger så vi en stigning på 27 procent, der angiver, at de inden for den seneste uge har villet dele personlige ting med hinanden. Og det er noget, der går igen, når vi spørger omkring.

På samme måde bør man, ifølge formanden for de danske gymnasieelever, spørge ind til hinanden og være opmærksom på hinanden.

- Hvis nogen har meget fravær eller virker nedtrykte, skal vi turde spørge ind til dem. Det er lidt tabuiseret at mistrives i gymnasiet, siger han.

6

Find et præstationsfrit rum

Ifølge stressrådgiveren kan det også være fornuftigt at finde et såkaldt præstationsfrit rum, hvor man laver noget, der ikke behøver dokumenteres eller måles.

- Det kan være, du spiller guitar uden at skulle vise det til andre. Eller du kan bage en kage uden at lægge den på Instagram. Eller fiske eller tage fotos, siger han.

Pointen er, at det skal være noget, du bare har for sig selv og kan bruge til at koble lidt af og tanke op uden at tænke på, hvad andre synes om det.

7

Afhold ugens vigtigste møde - med dig selv

Man bør evaluere løbende for sig selv, argumenterer Thomas Pape.

- Du kan ikke ændre noget fremadrettet, hvis du ikke kigger tilbage.

Han nævner et eksempel, han bruger i sine rådgivningstimer, hvor han spørger eleverne, om de ikke tror, at Kevin Magnussen ser sine løb efter, han har kørt dem.

- Selvfølgelig gør han det, og det skal vi også gøre. Hvad var godt og skidt i sidste uge? Hvorfor nåede jeg mine mål - eller hvorfor gjorde jeg ikke? Man er nødt til at få gymnasieeleverne til selv at reflektere over ugen, siger han.

Men har de overhovedet tid til de her møder med sig selv, at lave kalender og alt det her?

- Hvis du ikke får planlagt, hvordan du kommer derhen, hvor du vil hen - altså til dine mål - hvordan skal det så ske? Det handler om adfærd og vane. Den enkelte kan selv gøre noget, men det kan klassen og forældre også.

8

Skær ned på karakterer - og kom ind i kampen, forældre!

I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning så de gerne, at hele uddannelsesystemet omkring gymnasierne blev ændret visse steder.

- Vi så gerne, at man kun havde karakterer i afsluttende fag i 1.g. Og så burde man arbejde for færre elever i klasserne og droppe uddannelsesloftet. I aftalepapiret, den nye regering fremlagde, havde de skrevet 'psykologhjælp til unge'.

- Hvis man kunne få dem ud på selve gymnasierne, så det er lettere tilgængeligt, ville det virkelig gøre en forskel, tror jeg, siger Martin Mejlgaard.

Og Thomas Pape? Han så gerne, at både gymnasierne og forældrene blandede sig mere i de unges privatliv.

- Man vil ikke kaldes curlingforældre, men de unge er så sårbare i den her alder. Der er så meget usikkerhed omkring deres identitet. Vi forældre skal gå tæt på dem, siger han.

- Og giv nu nærhed til jeres børn! Forældre bruger telefonen alt for meget. Jeg forstår ikke, at der er konsensus om, at når børn er 14-16 år, er de ved at være voksne. Tag dem med på en køretur. Snak!

Facebook
Twitter