Så kedeligt som at se maling tørre.

Sådan lød det fra DR’s daværende politiske redaktør Uffe Tang i 2018, da han i P1 Morgen skulle forholde sig til en kampagne fra en række kommuner i hovedstaden, der var utilfredse med, hvor mange penge de mistede i udligning.

Men faktisk er udligningen - der populært sagt tager fra rige kommuner og giver til fattige - noget, som virkelig kan sætte sindene i kog på landets borgmesterkontorer. 8 ud af 10 borgmestre er utilfredse med den måde, som udligningen fungerer på i dag, viser en rundspørge lavet af DR.

En af dem er Holger Schou Rasmussen (S), der er borgmester i landets fattigste kommune, Lolland.

- Jeg sammenligner det med et hjul, der er fyldt med blyklodser for at holde det afbalanceret. Men nu har man efterhånden puttet så mange blyklodser på, at hjulet kører så skævt, at blyklodserne er ved at falde af. Og det betyder jo, at man er på vej til at køre galt, siger han.

I den mere velstillede ende af landet er hans borgmesterkollega Sofia Osmani (K) heller ikke tilfreds med, hvordan udligningen rammer hendes kommune, Lyngby-Taarbæk. Hun synes nemlig, at det har taget overhånd.

- Vores borgere betaler en rimelig høj skat og har et relativt lavt rådighedsbeløb, fordi de har deres faste udgifter at betale. Samtidig får de en service fra kommunen som nogle gange faktisk er lavere end i de kommuner, som de betaler udligning til. Og det, synes jeg godt, kan være et problem, lyder det fra Sofia Osmani.

Ekspert: Nogle får for meget, andre for lidt

I år bliver der flyttet omkring 18 milliarder kroner fra staten og rige kommuner til de fattige kommuner som følge af udligningen.

Årsagen er, at alle kommuner skal have mulighed for at levere en nogenlunde ensartet service til deres borgere.

Umiddelbart lyder det måske meget let at forstå, men det er et kompleks system, der afgør, om kommunerne skal have eller mister penge. Og systemet er i stigende grad blevet skævt, forklarer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

- Det er ikke meningen, at der skal være den samme service eller samme mulighed for det i hele landet. Men der er nogle faktorer, der forfordeler nogle kommuner frem for andre, og det er noget, der har udviklet sig over tid, siger han.

- Der er tendens til at bykommuner, universitetsbyer og København har bedre muligheder for at afholde udgifter for deres borgere.

I dag tager systemet blandt andet højde for, hvor mange familier der bor i almene boliger i kommunen. Logikken bag det er, at familier i almene boliger koster kommunen flere penge.

- Men det gør de ikke nødvendigvis, hvis det bare er normale velfungerende borgere, der bor i de almene boliger inde i byerne, siger Per Nikolaj Bukh.

Udgifterne knyttet til kommunernes alderssammensætning er der også debat om. Blandt andet fordi udgifterne, der vurderes at være ved de specifikke aldersgrupper, ikke vægtes fuldstændigt i regnestykket.

- Hvis man er en kommune, der har mange ældre, så har man langt større udgifter, end hvad man får kompensation for. Og det betyder jo så, at hvis en ens befolkning i kommunen ældes, så får man stigende udfordringer med at få det til at hænge sammen, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Frosne vandrør og dårlig luft

Selvom Lolland er den kommune, som får mest i udligning, og Lyngby-Taarbæk er en af de kommuner med de højeste indtægter, har de begge skullet finde besparelser i budgettet for i år.

Og for borgerne kan udligningssystemets konsekvenser mærkes.

På Lolland betyder det blandt andet, at der ikke bruges nær så mange penge på at holde kommunale ejendomme ved lige som i andre dele af landet, fortæller Holger Schou Rasmussen.

Det har betydet, at indeklimaet på en af kommunens skoler nu er blevet så ringe, at kommunen har fået et påbud fra Arbejdstilsynet om at sikre en bedre ventilation. En opgave, der ventes at koste op mod ni millioner.

- Så der ligger altså nogle regninger og venter på os i forhold til alle de her bygninger, siger Holger Schou Rasmussen.

I Lyngby-Taarbæk er borgerne i gennemsnit langt mere velstillede end borgerne på Lolland. Faktisk er grundlaget for at kunne hive skat i kassen på kommune- og ejendomsskat i Lyngby-Taarbæk kommune på 291.888 kroner mod 163.175 kroner på Lolland.

Alligevel oplever forældre til børn i kommunens institutioner medarbejdere, der skal løbe rigtig hurtigt og slidte lokaler. I et tilfælde frøs vandrørene til sidste vinter, så en institution ikke havde rindende vand i fire dage.

En del af forklaringen skal ifølge borgmester Sofia Osmani findes i, at kommunen hvert år mister mange penge på udligningen.

- Jeg kan godt forstå, at man som borger sætter spørgsmålstegn ved det og tænker: Det kan ikke være rimeligt, at vi betaler så meget i skat, og så ikke får noget mere i service? Den frustration den deler jeg sådan set – jeg er jo også borger her i kommunen, siger Sofia Osmani.

Giftgasser og flammekastere

Så hvad enten en kommune modtager eller mister penge som følge af udligningen, spiller det altså en afgørende rolle for, hvilken service du oplever som borger.

Borgmestrene kæmper derfor lige nu om at få den afgørende indflydelse på, hvordan systemet kan indrettes i fremtiden.

Flere af dem har sågar samlet sig i forskellige kommunealliancer og kæmper hårdt for, at deres dagsorden trumfer.

Der er ’Stop Forskelsbehandlingen’, der består af 31 hovedstadskommuner, som vil have antallet af milliarder, der omfordeles fra rig til fattig, ned. Eller de otte provinskommuner i ’Bedre Balance’ der ønsker den særlige hovedstadsudligning til livs.

Endelig er der syv østjyske kommuner i ’Rimelig Udligning’, der mener, at systemet er fyldt med fejl, som forfordeler landdistriktskommunerne.

Fælles for dem alle er, at de er bevæbnet til tænderne med analyser og talmateriale, der fortæller, hvorfor netop de er særligt udfordret af udligningssystemet.

Eller som Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (S) har beskrevet det i en kronik på Altinget.dk, da han sammenlignede debatten med slaget ved Verdun i Frankrig under 2. Verdenskrig.

”Nogle bruger giftgasser, andre flammekastere i bestræbelserne på at nedkæmpe fjenden, men fronterne flytter sig ikke ud af stedet. Ingen kan helt huske eller gennemskue krigens rationale, som fortaber sig i gaståger og velsmurt propaganda.”

Håb om helt nyt system

Her i foråret tager regeringen hul på forhandlingerne om en reform af det nuværende system.

Og det er altså noget af en hvepserede, som social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) skal stikke hænderne i.

I Lyngby-Taarbæk håber Sofia Osmani på, at en reform af systemet vil afspejle nogle af de udfordringer, der er i hendes kommune - og blandt andet tage højde for hvor dyrt det er at bo i kommunen. Hun frygter dog også for, at en reform kan gøre det endnu sværere at få tingene til at hænge sammen.

- Hvis vi ser historisk på det, så betyder det jo en regning for en kommune som vores, hver gang det her system reformeres. Så jeg frygter, at vi får en ekstra regning igen, og den får vi meget svært ved at finansiere på anden måde end ved at hæve skatterne i kommunen, siger hun.

Håbet om en gennemgribende reform deler Holger Schou Rasmussen. Han så gerne, at politikerne på Christiansborg kastede hele det nuværende system i skraldespanden og byggede et nyt. For det er der behov for, mener han.

Samtidig erkender han også, at det er en svær opgave at løse, og derfor er forventningen også kun, at der bliver tale om en justering af det eksisterende.

- Så går der et par år, og så står vi i den samme suppedas, siger han.

- Det er sådan, jeg tror det ender. Jeg kan så bare ikke forestille mig nogen som helst situation, hvor Lolland kan blive værre stillet, end vi er i dag.