8 ud af 13 ghetto-borgmestre: Det er for svært at komme af ghettolisten

- Man skal have mulighed for at komme ud af det, og der må vi sige, at det godt nok kræver meget, siger en af borgmestrene.

I Korskærparken i Fredericia har man sammen med jobcenteret lavet et forløb for unge mellem 18 og 29 år, der skal ruste dem til uddannelse og arbejde. Andelen af beboere, der står uden for arbejdsmarkedet, må nemlig ikke være for høj - så kan området ikke komme af ghettolisten. (© dr)

Nye legepladser. Renovering af lejlighederne. Fleksibel udlejning til pendlere og studerende. Hjælp til at søge job og uddannelse.

Selv om kommunerne sætter masser af initiativer i gang for at få boligområder af den meget omtalte ghettoliste, er det for svært.

Sådan lyder det fra flere borgmestre i de kommuner, der har boligområder på listen.

I alt mener otte ud af de 13 borgmestre med ghettoområder i deres kommuner, at det overordnet set er for svært at komme af regeringens ghettoliste med de nuværende kriterier. Det svarer de i en rundspørge, DR Nyheder har lavet.

- Der er ingen tvivl om, at hvis du er fanget i noget, så vil du gerne ud af det, og så skal man have mulighed for at komme ud af det, og der må vi sige, at det godt nok kræver meget at komme af de her lister. Det er et problem, siger Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S).

I Fredericia Kommune er boligområdet Korskæ

rparken på listen. Her har man blandt andet renoveret alle bygninger for et milliardbeløb og på den måde tiltrukket andre beboere, forklarer borgmesteren. Området er på ghettolisten, fordi der er for mange beboere af anden etnisk herkomst, fordi en for høj andel af beboerne ikke har anden uddannelse end folkeskoleeksamen, og fordi for mange står uden for arbejdsmarkedet.

Unge på vej mod uddannelse

Det har kommunen prøvet at rette op på ved blandt andet at lave forløb sammen med Fredericia Jobcenter til unge mellem 18-29 år for at ruste dem til at tage en uddannelse og senere et arbejde.

21-årige Sheyenne Schmidt Andersen, der bor i Korskærparken, er en af de unge, der er med i forløbet, da DR Nyheder besøger Medborgerhuset i området.

- Det der er vigtigst lige nu er, at jeg får nogle små sejre og får bygget selvværdet op igen og har nogle mennesker til at hjælpe mig med at finde ud af, hvad der er realistisk fremover, hvad er det jeg egentlig gerne vil, og hvordan jeg kommer i gang med det. Jeg får rigtig meget støtte herovrefra, fortæller hun.

Cirka to ud af tre af de unge, der har været igennem et forløb er kommet i uddannelse eller job, viser tal fra Korskærparken.

På grund af det og andre initiativer i Korskærparken kan borgmesteren ikke forstå, at området stadig bliver kaldt en ghetto.

- Der burde være noget lys forenden af tunnelen, så man kunne komme af listen efter alle de tiltag, vi har lavet, siger Jacob Bjerregaard.

Det er nogle forskellige kriterier, der betyder, at man havner på listen. Fx kriminalitetsraten og ledighed. Kunne man ikke vende den om og sige: Gør I nok for at barbere det antal ned - I har jo mulighederne.

- De senere år har vi lavet et hav af indsatser i Korskærparken, vi har renoveret lejlighederne, fået flere grønne områder, investeret massivt i uddannelse og beskæftigelsesindsatser derude, investeret i sociale indsatser, så vi har rykket os rigtig meget, og det har beboersammensætningen også. Og derfor er det en udfordring, hvis vi fortsat skal kalde det for ghetto, siger Jacob Bjerregaard.

(© dr)

- Ghettostemplet gør det ikke nemmere

I Kolding er borgmester Jørn Pedersen (V) enig med Fredericias borgmester i, at det overordnet set er for svært at komme af ghettolisten, når et område først er på. Han hæfter sig især ved, at hvis et område i år kommer på listen over hårde ghettoområder, så forpligtes kommunen til at nedbringe andelen af almene familieboliger i området til højst 40 procent inden 2030. Også selv om området ændrer status i mellemtiden, hvilket i sidste ende kan betyde, at folk må flytte, eller bygninger skal rives ned.

Det skyldes regeringens nye ghettoplan, som blev vedtaget i går med et bredt flertal i folketinget.

- Det betyder, at ghettostemplet vil være på området frem til 2030, og det gør det ikke ligefrem lettere at løse den opgave, der ligger i det, siger Jørn Pedersen, der ærgrer sig over, at to områder i kommunen, nemlig Munkebo og Skovparken pt er på regeringens ghettoliste - på trods af, at det ifølge ham går bedre.

- Vi har fuld fokus på at få folk i uddannelse og job. Kriminaliteten er helt lav, men så er der er en udfordring med den gruppe, som ikke er kommet i job, og som har været i landet i over 20 år. Og det er en kæmpe udfordring lige med den gruppe, men resten kører sådan set super, siger Jørn Pedersern (V).

Nye muligheder med ghettoplan

Også I Odense mener borgmester Peter Rahbæk Juel (S), at det overordnet set er for svært at komme af ghettolisten.

- Ja det er det, og det er derfor, vi skal tage mere drastiske virkemidler i brug. Der er lavet mange gode tiltag, som har virket, men summen af de negative mønstre, der er i de her boligområder, har været stærkere, siger han.

Fra 2019 til 2026 udmøntes 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renovering, nedrivning, infrastrukturændringer, boligsociale indsatser og huslejenedsættelser i de udsatte boligområder.

Den ansvarlige minister på området, Ole Birk Olesen (LA), der er transport-, bygnings- og boligminister ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en mail til DR Nyheder:

- Jeg forstår ikke borgmestrenes kritik. De boligområder, som ikke længere opfylder ghettokriterierne vil ryge af ghettolisten, skriver han og fortsætter:

- Med lov 38, som udmønter aftalen om bekæmpelse af parallelsamfund på boligområdet, får kommuner og boligorganisationer en lang række redskaber til at lave både fysiske og sociale indsatser, som kan omdanne ghettoområderne til velfungerende bydele, skriver han.

Forsker: Det er svært at ændrer gamle strukturer

Lov 38 er den lov, som regeringen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF, vedtog i går.

Loven definerer et boligområde som en ghetto, hvis andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Dertil kommer en række andre kriterier som beskæftigelse, kriminalitet, uddannelsesniveau og indkomst.

Og det er de kriterier, som gør, at det er svært at komme af ghettolisten, mener Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard.

Den nye lov får kommuner en lang række redskaber både til at forbedre de fysiske og sociale indsatser. Er det ikke nok?

- Det er altid fint at få værktøjer, men der følger også nogle rigtig voldsomme krav med, og der tror jeg, man skal være opmærksom på, hvad det egentlig indbefatter, siger Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard.

Seniorforsker Rikke Skovgaard fra Statens Byggeforskningsinstitut forklarer, at de otte borgmestre har ret i, at det ikke nødvendigvis er blevet nemmere at komme af ghettolisten på trods af mulighederne i den nye lov.

- Fordi man får en værktøjskasse, er det ikke sådan, at man fra den ene dag til den anden kan ændre nogle strukturer, der er skabt over så lang tid, som de er, siger hun.

- En træls liste

I Fredericia håber borgmesteren, at Korskærparken ikke længere fremgår af ghettolisten, når dette års liste udkommer 1. december.

Det samme gør 21-årige Sheyenne Schmidt Andersen.

- Den her liste er lidt træls. samfundsmæssigt vil det være super, hvis vi kom af, siger hun.

Og så håber hun, at hun med forløbet i medborgerhuset i ryggen kommer ind på en uddannelse og får et job, så hun ikke skal tælle med i statistikken over folk uden for arbejdsmarkedet.

- Jeg overvejer en professionsbachelor og ellers er det erhvervsuddannelserne. Men det der med at være kreativ er supergodt for mig, siger hun.

Rundspørgen

  • DR Nyheder har spurgt de 13 borgmestre, der har ghettoer i deres kommuner om: Mener du, at det overordnet set er for svært at komme af regeringens ghettoliste med de nuværende kriterier? JA: Sønderborg, Slagelse, København, Horsens, Odense, Fredericia, Esbjerg NEJ: Vejle, Guldborgsund Har ikke svaret: Holbæk, Aarhus, Høje Taastrup