80 år i dag: Derfor blev han aldrig konge

Han er gift med dronningen, så hvorfor er han ikke kong Henrik?

- Henrik har måttet se sig placeret i en rolle som ledsagende ægtefælle for monarken, en rolle, der traditionelt er blevet varetaget af kvinder. Det har ikke givet ham mange knager at hænge sin hat på, siger historiker. (Foto: Jeppe Michael Jensen © Scanpix)

Der var ikke nogen, der vidste, hvad man skulle kalde Henri de Monpezat, da han blev gift med prinsesse Margrethe i 1967.

Det var første gang i danmarkshistorien, at en kvinde var arving til tronen, og derfor måtte dagens fødselar indse, at hvis han ville have prinsessen og det halve kongerige, så måtte han tage til takke med en titel som prins og med altid at stå i et skridt bag Margrethe, den kommende regent af Danmark

- Henrik har måttet se sig placeret i en rolle som ledsagende ægtefælle for monarken, en rolle, der traditionelt er blevet varetaget af kvinder. Det har ikke givet ham mange knager at hænge sin hat på, siger Jes Fabricius Møller, lektor i historie på Københavns Universitet.

Titlen som 'prins' har fulgt den nu 80-årige Henrik. En titel vi normalt forbinder med de kongelige børn.

Hvad skal vi kalde ham?

Spørgsmålet om hvorvidt prinsen skulle have titel af konge, kongegemal eller prinsgemal har hængt i luften siden Margrethe overtog tronen i 1972 og officielt blev Danmarks monark. 

For hvorfor bliver en kvinde, der er gift med en konge til en dronning, mens en mand, der er gift med en dronning, kun bliver en prins? Når Frederik efter alt forventning overtager tronen, bliver Mary jo til dronning.

Ifølge Jes Fabricius Møller skal svaret findes i kongehusets hundredårige traditioner, der ikke bare er sådan at lave om på. Kongehuset er og bliver en konservativ institution, siger han.

Om sin titel som prins, siger prins Henrik:

- Ord har en meget stor magt. Jeg har ønsket at blive brugt af det danske samfund. Men man har aldrig diskuteret min titel. Og det har betydet, at folk ikke har tildelt mig en veldefineret position i det danske samfund, om jeg så må sige. Man ved ikke, hvad en prins laver. Måske laver han ingenting, eftersom han ingen officielle funktioner har, siger prinsgemalen i bogen 'Enegænger – portræt af en prins' af Stéphanie Surrugue.

Nummer tre i rækkefølgen

Men for prins Henrik har det ikke været ordlyden af hans titel, der har været det største problem, men nærmere hans plads i hierarkiet på Amalienborg. Èn ting er at stå i skyggen af sin kone, men at være bag sin søn, kronprins Frederik, er med tiden blevet for meget for den stolte prins Henrik.

Til nytårskuren i 2002 blev kronprins Frederik offentligt fremstillet som vært ved den kongelige nytårskur, fordi dronningen var forhindret. Men dér flød Henriks bæger over, da det er traditionen, at det er regentparrets arrangement. Han tog en tænkepause på slottet i Cayx, hvor fra han i et interview med BTs hofreporter Bodil Cath sagde: 

- I mange år har jeg været nummer to i Danmark. Det er en rolle, jeg er tilfreds med, men jeg vil ikke se mig degraderet som en nummer tre, som en slags ligegyldigt vedhæng.

Det startede en sand mediestorm, hvor Henrik blandt andet blev kaldt for 'utaknemmelig' og 'tudeprins', men hvor det også blev diskuteret, hvorfor han ikke blev kaldt konge.

I 2005 fik han så, på egen opfordring, den officielle titel prinsegemal og selvom det ikke har samme hierarkiske ordlyd som konge eller kongegemal, virker det til, at Henrik, måske med alderen, er ved at være tilfreds. Selv siger han, at det er for sent at lave om på nu ' Jeg ønsker ikke noget ballade', lyder det fra den 80-årige fødselar.

Facebook
Twitter