80-årige Bodil blev franarret NemID og 42.000 kroner: 'Han var så venlig og tiltalende'

Netbank-svindlere går målrettet efter ældre mennesker med navne som Bodil, Hans og Gertrud. 

I årets første kvartal har Finans Danmark registreret 256 sager om netbank-indbrud. (Arkiv-foto) (Foto: Jonas Vandall Ørtvig © Scanpix)

- Hej, jeg ringer fra banken, og jeg kan se, at der er en hacker, der forsøger at overføre 15.000 kroner fra din konto. Så jeg vil hjælpe dig med at spærre for det.

Sådan lød det fra en dansktalende mand, der forrige fredag ringede til Bodil Jensen fra Aalborg.

Den 80-årige kvinde havde tidligere modtaget en mail, hvori det også fremgik, at en hacker var ved at overføre 15.000 kroner til en udenlandsk konto, så hun var glad for, at banken tog sig af det.

At det slet ikke var en medarbejder fra banken, der ville hjælpe hende - men derimod en udspekuleret it-svindler, der var ude på at tømme hendes konti - fandt hun først ud af senere.

- Han var så venlig og tiltalende at høre på, og han snakkede absolut godt dansk, fortæller 80-årige Bodil Jensen til DR Nyheder.

'Bank-medarbejderen' sagde til den ældre kvinde, at han skulle bruge nogle personlige oplysninger for at kunne hjælpe hende med at spærre for overførslen, og i god tro gav hun ham derfor login-oplysninger til netbank og koden fra NemID-nøglekortet.

20 minutter efter samtalen gik Bodil Jensen ind og tjekkede sin netbank, og her fik hun et kæmpe chok:

- Da jeg lukkede op ind til banken, så var der ikke flere penge på opsparings-kontoen, og den pension, jeg lige havde fået, var også blevet trukket.

I alt var der blevet hævet 42.000 kroner.

- Jeg var så chokeret, at jeg næsten ikke vidste, hvilket ben jeg skulle stå på, fortæller Bodil Jensen.

Hun ringede straks til bankens hotline, så hun kunne få spærret for adgangen til netbank og NemID, og efterfølgende kontaktede hun politiet for at anmelde tyveriet.

- Bagefter ringede jeg til min datter og vrælede i telefonen.

Svindel for millioner

Den ældre kvinde fortæller, at hun gerne vil stå frem med sin historie for at forhindre, at andre bliver lokket i samme fælde.

For hun er langt fra den eneste, der har været i kløerne på digitale indbrudstyve.

En opgørelse fra pengeinstitutternes organisation, Finans Danmark, viser, at der i årets første kvartal var 256 sager om netbank-indbrud med et samlet tab på 7,8 millioner kroner.

Til sammenligning var der i første kvartal af 2018 153 sager med et samlet tab for kunderne på tre millioner kroner.

Sagerne dækker også over tilfælde, hvor familiemedlemmer, venner eller bekendte har tiltvunget sig adgang til andre borgeres netbank, men ifølge Finans Danmark fylder telefon-svindlen klart mest.

Vælger navne som 'Hans, Bodil eller Gertrud'

Michael Busk-Jepsen, der er digitaliseringsdirektør hos Finans Danmark, forklarer, at it-svindlerne går målrettet efter ældre mennesker, fordi de er de nemmeste ofre.

- På Danmarks Statistik kan man jo se, hvilke navne der er flest af i den ældre del af befolkningen - det kan eksempelvis være Hans, Bodil eller Gertrud. Dem ringer de systematisk til for at se, om de kan lokke noget ud af de intetanende ofre, siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.

Typisk tager svindlerne fat i et lokalsamfund, hvor der er en bank, der har en stor markedsandel, og så ringer de rundt til ældre mennesker i området og udgiver sig for at være ansat i den pågældende bank. Hvis personen ikke er kunde i banken, bliver røret smækket på, og så er det videre til næste nummer i rækken, forklarer Michael Busk-Jepsen.

- De ringer op og siger noget, der ikke er sandt - for eksempel, at der er ved at blive overført en portion penge fra din netbank. Og det vil de så gerne hjælpe med at stoppe. De har bare lige brug for nogle koder, siger digitaliseringsdirektøren.

- Som kriminel kan man være heldig at ramme ofre, der er godtroende og udleverer koderne til gerningsmanden. Det svarer til at give nøglerne til ens lejlighed til en kriminel, tilføjer Michael Busk-Jepsen.

Dårligt stillet juridisk

Bodil Jensen kunne ånde lettet op, da hun fik tilbagebetalt hele det franarrede beløb af banken.

Men det er bestemt ikke alle svindel-ofre, der ser pengene igen. Som udgangspunkt står man juridisk dårligt, når man som bankkunde selv har udleveret adgangskoder til en anden - netop fordi man i aftalen med banken kan have skrevet under på, at det er groft uagtsomt at udlevere disse oplysninger.

Dermed har man ikke krav på at få beløbet refunderet. Men der er alligevel en række banker, der refunderer de stjålne beløb 'per kulance', oplyser Finans Danmark.