90 års musik: Jacob Haugaard er forbudt på DR

Radioens studieværter har ikke haft frie tøjler de seneste 90 år. Enkelte sange er stadig forbudt i æteren.

Da DR hed ‘Statsradiofonien', var den folkelige dansemusik og såkaldte ‘Balalajka'-musik i bogstaveligste forstand uhørt, og jazz blev betragtet som en hån mod den klassiske, ædle musik.

Fra 1925, da DR sendte sit første radioprogram, og til i dag, har tidens ånd dikteret, hvad der kunne spilles. Blandt andet har smagscensur og politisk censur lagt restriktioner på musikken.

- Radioens rolle var i gamle dage at udbrede et kendskab til den ‘gode', ‘ægte' eller ‘højere' musik. Radioen opfattede det som sin kulturpolitiske opgave at højne befolkningens musiksmag, forklarer DR Koncerthusets chef Leif Lønsmann, der i mange år var radiodirektør og senere blev musikchef med ansvar for DR's musikvirksomhed, orkestre og Koncerthuset.

Dødningehoved på pladerne

I radioens spæde start ønskede lytterne sig mere folkemusik og mindre klassisk, men den daværende ledelse af Statsradiofonien, under kammersanger Emil Holm, modsatte sig. Først i 50'erne kom P2 til for at give plads til den ‘lettere' musik, der ikke blev spillet på P1.

Da P3 blev oprettet i 1963, lagde daværende musikchef Vagn Kappel ikke skjul på, at han ikke brød sig om popmusikken, som han kaldte fordummende og ækel.

Særligt jazz-varianter af klassisk musik og mere eller mindre pornografiske tekster er blevet udsat for DR's egen smagscensur, og disse ‘ulovlige' plader i musiksamlingen blev mærket med dødningehoveder og tekster som for eksempel ‘uanvendelig i ordinære programmer'.

- Jeg tror, at de har fortrudt netop dén formulering mange gange, griner Leif Lønsmann og henviser til, at man ved at kalde sit program ‘ekstraordinært' havde friere rammer til at spille den forbudte musik.

Hensyn eller censur?

Først i 2004 blev smagscensuren ophævet på DR, da Leif Lønsmann som radiodirektør frigav de forbudte plader i et radioprogram, hvor mange af dem blev spillet for første gang.

Få år forinden skabte det røre, at DR i kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001 og Irakkrigen i 2003 valgte at give anbefalinger til radioværterne om, at visse sange på playlisterne ikke var passende at spille.

- Det gjaldt for eksempel Leonard Cohens ‘First we take Manhattan, then we take Berlin' og The Cures' nummer ‘Killing an arab'. DR blev selvfølgelig drillet med, at vi af lutter hensyn skrev, at man skulle være særlig opmærksom på sange om krig, bomber, brand og flyvemaskiner, forklarer Leif Lønsmann.

Også danske kunstnere var at finde på listen, og blandt andre Peter Belli undrede sig over, at hans sang ‘København (fra en DC-9)' skulle med på listen.

Alle tre sange bliver igen spillet i DR's radioprogrammer.

Politisk musik har det svært

I dag er der fortsat playlister på alle DR's radiokanaler på nær P1. Det har betydning for, at den politiske musik fylder mindre på DR i dag, forklarer Henrik Smith-Sivertsen, der er hitlisteforsker og forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek.

- Med den stramme musikstyring kan man jo meget nøjagtigt bestemme, hvad der skal spilles, og musik med politisk indhold har det svært, siger Henrik Smith-Siversen.

- Sangen ‘Det er en lort' med Klumben er eksempelvis kun spillet få gange på P6 Beat. Det er svært at forestille sig andet, end at det er det politiske indhold, der er årsagen.

Derimod er vi i Danmark ikke så bange for sex, forklarer forskeren og peger på, at en sang som Cee-Lo Greens ‘Fuck You' er blevet flittigt spillet på DR's kanaler.

Balladen om ‘Mandeleg'

Der er dog stadig plader i musiksamlingen, som er forbudt. Blandt dem findes entertaineren Jacob Haugaards sang ‘Mandeleg', der optræder på LP'en ‘De Dovne Synger - Måske!' fra 1982.

Her er det ikke DR's eget 'musikpoliti', men derimod arvingerne til komponisten af den oprindelige melodi ‘Mandalay', der i sin tid fik nedlagt et juridisk forbud.

- Vi indspillede bare pladen, og det viste sig, at hendes mand havde skrevet den, da de lige havde mødt hinanden. Vi tager jo pis på det her med, at mænd tager til Thailand - fra Ballerup til Bankgkok - for at finde en dame, fortæller Jacob Haugaard.

- Så blev hun sgu sur, og der kom totalforbud mod pladen.

Jacob Haugaard har bestemt ikke travlt med at få omstødt den juridiske beslutning.

- I dag det er totalt kult, at det er forbudt. Det er den eneste måde, du kan få noget igennem den tsunami af kultur, der er i dag, ler han.