98-årige Tove: Jeg ryger hash hver dag

Tidligere frihedskæmper og hippie Tove Manswell giver her sine bud på tidens spørgsmål.

Tove Manswell er hovedperson i Per Wennicks portrætfilm "Skøn, skæv og 98". (Foto: Dr)

Forestil dig, at du er født i 1920.

Du vokser op i de fattige årtier efter krigen. Altså Første Verdenskrig.

Statsministeren hedder Stauning eller Madsen-Mygdal, og tidens største opfindelse, automobilen, er kun for de få.

Så kommer nazismen, besættelsen, befrielsen... År med rationeringsmærker, men også langsomt en større velstand og muligheder.

Så tresserne og halvfjerdserne. Fjernsyn og børnehaver. Familiemønstre, der ændrer sig. Kriser, der kommer og går. Nye teknologier, der opfindes og udbredes: pc'en, internettet, Snapchat...

98-årige Tove Manswell, der portrætteres i den nye dokumentarfilm "Skøn, skæv og 98" af Per Wennick, har oplevet det hele.

Hun har kæmpet med maskinpistol i modstandsbevægelsen, været hippie i tresserne og siddet fængslet for hashsmugling i Libanon. Hun har levet et broget liv, været gift tre gange og rejst over det meste af verden.

VIDEO: Du kan se Tove Manswell fortælle, hvorfor hun gik ind i modstandskampen i nedenstående klip fra "Skøn, skæv og 98". Klik nederst til højre for at få undertekster på.

Nu sidder hun i kørestol og kommer ikke så meget ud. Men med alderen kommer også tid til at tænke og reflektere - og ikke mindst: stor erfaring. Vi har derfor bedt 98-årige Tove Manswell give sine kommentarer til livets store spørgsmål og tidens brændende emner.

Sociale medier

- Jeg bruger Facebook, Messenger, Skype og Facetime. Og meget YouTube. Du kan få alt slags musik på YouTube. Jeg hører Rachmaninov, Ravi Shankar og meget andet.

Skærmtid

- Jo, de unge er for meget på. De kommer og besøger mig og sidder med telefonen i hånden. Jeg har hjemmehjælpere, og de telefonerer også hele tiden.

- Det er for meget. Men jeg tror, at det vil gå i sig selv. Der vil komme en udvikling, så vi vågner op igen.

Klimakrisen

- Jeg tænker, at det er for sent, eller det er i hvert fald meget sent, at vi vågner op, og de kan jo ikke vågne op de der politikere. Det er dybt alvorligt.

- Jeg tror, at der sker, hvad der skal ske. Måske de kommer, naturkatastroferne - det er jo begyndt rundt omkring ude i verden - jordskælv, oversvømmelser, tsunami og så videre. Men det går vi ikke så meget op i her. Det er så langt væk, og vi er så sikre.

Verdens lykkeligste folkefærd

- Vi er i hvert fald det mest forkælede folkefærd. Forsikret i hoved og så videre. Folk smider mad ud, når de ikke kan spise op. Jeg er et krigsbarn. Vi smed ikke noget ud.

Skønhedsidealer

- Mange af de unge piger, de begynder alt for tidligt med det hele. De bruger makeup fra de er 11 år. Det er synd og skam, de søde unge ansigter med forlorne øjenvipper.

- Jeg ved ikke, hvor gammel jeg var, før jeg begyndte at bruge makeup. Jeg fik først en bh, efter at jeg havde fået et barn.

Rejsemål

- Nu kan jeg ikke rejse mere, men hvis jeg kunne, ville jeg rejse til Indien, Nepal, Sikkim eller Bhutan. Jeg kan godt lide at rejse i de buddhistiske lande, eller de muslimske. Jeg har været meget i Marokko.

Muslimer

- Muslimerne, det er de venligste mennesker i verden. Hvis du har brugt alle dine penge og står med håret ned ad nakken, som jeg gjorde, da jeg var ung, tager de dig ind og giver dig mad.

- Jeg synes, at det er sørgeligt, at vi går i så små sko herhjemme. Det er en smuk kultur, islam. Vi ser kun på de kedelige ting. Det har jo ikke noget med islam at gøre.

Fortrydelse

- Jeg fortryder ikke noget i mit liv. Jo, måske at jeg ikke var sødere mod mine forældre, da de var gamle. Det fortryder jeg bitterligt, men vi var så vrede på hinanden. Det er jo spild af tid. Men sådan er det. Jeg håber, at jeg kan møde dem.

Madvaner

- Folk æder for meget herhjemme. De er så tykke, og så skal de på slankekure og alle mulige kure. De skal bare lade være med at spise så meget. Alting med måde.

- Jeg har været vegetar i mange år. Jeg vil ikke spise døde dyr. Sådan en kalvesteg - hvorfor må den kalv ikke få lov til at blive voksen?

- Det kommer bag på mig, at folk spiser så meget, og at Danmarks nationalret er stegt flæsk med persillesovs. Noget mere ulækkert skal man lede længe efter.

Kønsroller

- Jeg dur slet ikke til det der med at være husmor. Det interesserer mig slet ikke. At lave mad og gøre rent. Jeg kender andre, der støvsuger hver dag, vasker tøj og støver af. Ej, det gider jeg ikke.

- Jeg har altid gerne villet være en dreng. Da jeg var barn, ville jeg være en dreng, og min far ville gerne have drenge. Men det blev jeg ikke. Jeg er måske lidt underlig. Jeg har aldrig leget med dukker eller læst pigebøger.

Ligestilling

- Jeg synes, at kvinderne er blevet lige lovligt stærke. Vi har nogle kraftfulde kvinder herhjemme, Jeg synes sommetider, at det er synd for mændene, men bortset fra det så er der stadig ikke ligestilling. Der er stadig steder, hvor kvinder får mindre i løn end mænd.

Rusmidler

- Hash er et medicinsk produkt, som vi har fået af Vorherre. Hvorfor skal vi ikke bruge det? Jeg ryger en joint hver dag. Man får ro på nerverne og sover godt. Hvorfor er folk så hysteriske?

- Og hvorfor kan de ikke lade Christiania være? Hvorfor skal politiet rende rundt derude hele tiden? Der er da andre ting, der er vigtigere. Det er fuldstændigt åndssvagt, at der altid er masser af politi derude.

Arbejdet

- Jeg har haft mange job. Jeg har været skolelærer, filmklipper på Nordisk Film og taxachauffør. Det bedste job var, da jeg underviste i engelsk i Japan og fik 500 kroner i timen. Det var sjovt.

Japan

Jeg kan godt lide den japanske kultur. Deres ydmyghed og beskedenhed. De er sådan:"det handler ikke om mig - det handler om dig". Du kan gå alene på gaden om natten i fred og ro, og selv deres politibetjente er venlige.

Ungdommen

- Jeg kender mange unge. De er dejlige, og de tænker så klogt. Jo, jeg ville gerne være ung nu og studere sammen med de unge mennesker. Filosofi eller litteratur.

Alderdommen

- Det værste ved at blive gammel er andre menneskers reaktion. Den måde, de taler til en på. De bøjer sig ned, som om man er åndssvag eller også ignorerer de én fuldstændigt, når de står og snakker sammen. Og nogle er nærmest bange, når de ser én i kørestol, og skynder sig væk.

- Mange tror, at man er helt dement, når man er så gammel. Der må jeg skuffe dem.

- Men ellers så er det ikke spor morsomt at være gammel. Det er dødkedeligt. Man savner nogle kloge mennesker at snakke med.

Råd til ungdommen

- De vil ikke høre på sådan en gammel dame som mig. Men hvis jeg skulle give et råd til ungdommen, ville det være: Lad være med at tænke så meget på jer selv, udvid jeres horisont og lad være med at gå i så små sko.

Facebook
Twitter