En god idé og et fælleskab af ildsjæle, som brænder for den. Sådan lyder opskiften på at blive Årets Landsby 2019 ifølge dette års vindere af titlen.

De sidste 30 år har landsbyen Torup sat bæredygtighed højt på dagsordenen - og i dag blev de så belønnet med titlen som Årets Landsby. Torup ligger i Halsnæs Kommune i Nordsjælland og har 350 indbyggere.

Inspirationen til landsbyens mange bæredygtige løsninger startede, da økosamfundet Dyssekilde blev etableret i 1990.

- Vi kom som de dér underlige økofreaks udefra. Folk forstod det ikke rigtigt til at starte med, siger Lisbeth Hansen, som var en af de originale beboere i økosamfundet. I dag er hun formand for Torup-fonden, og hun bor i ét af landbyens karakteristiske kuppelhuse.

Hun giver beboernes fællesskab æren for den fine pris.

- Det er helt sikkert fællesidéen om at blive så bæredygtige og fornuftige som muligt i forhold til ressourceforbrug, der har motiveret os, siger hun og fortsætter.

- Man skal have lyst til fællesskabet. Hvis man vil have sin egen have med en hæk rundt omkring, så skal man ikke flytte hertil. Man skal have en personlighed, der trives med, at der er åbent - og at der er et stort fællesskab.

En sikker vinder

Ifølge formanden for bedømmelseskomitéen, Carsten Hansen, der er tidligere socialdemokratisk minister for by-, bolig- og landdistrikter, fejede Torup de andre nominerede af banen.

Årets tema er "Den bæredygtige landsby", og bedømmelseskomitéen lagde - udover miljø- og energimæssig bæredygtiged - vægt på social-, kulturel- og økonomisk bæredygtighed.

- Torup blev en sikker vinder, fordi de opfylder alle fire krav om bæredygtighed, siger formanden for bedømmelseskomitéen.

Med social bæredygtighed menes der, at man skal give plads til hinanden, og at alle har noget at skulle have sagt, fordi det muliggør, at alle får lyst til at arbejde sammen om at forbedre lokalområdet.

På denne måde har landsbyen oprettet sin helt egen jordfond, der sælger byggemodnet jord videre til boliger og erhverv.

- Det er en rigtig god idé at være idealist, når man bor her. For eksempel er der ingen, der putter penge i deres egen lomme fra jordfonden. Overskuddet går tilbage til fællesskabet, siger Peter Plant, formanden for landbyens lokalråd Torup Ting.

De bæredygtige initiativer

Torup har altså den økologiske bydel Dyssekilde, delebiler, solceller, egen spildevandsrensning og Danmarks måske første skybrudssikring.

Da økosamfundet startede, foreslog en af samfundets ingeniører, at de skulle lave et regnvandsbassin, da han havde læst, at der inden for en overskuelig fremtid ville komme klimaforandringer.

Derfor gravede de en sumpet plet på kartoffelmarken dybere, og den har siden fungeret som landsbyens regnvandsbassin.

- Vi har ingen problemer med vores veje ved skybrud, fordi vi leder alt vandet ned i vores regnvandsbassin, siger Lisbeth Hansen.

Sidste sommer gav seks ugers tørke, og det var første gang i 30 år, at bassinet tørrede ud.

Derudover har Torup forretninger, som også lever efter samme idealer om bæredygtighed.

En af forretningsejerne er Kristian Dall. Han er igang med at lave specialcykler, fordi det både er sundere for miljøet og for beboerne.

- På denne her måde forurener man mindre ved at sætte bilforbruget ned, og samtidig får man mere motion. Det er væsentligt, at vi passer på naturen, og derfor synes jeg, at det er sjovt at arbejde med alternative transportmidler, siger han og glæder sig over, at bæredygtighed og klimaforandringer endelig er kommet på verdenskortet.

- Det er da rart, at andre får øjnene op for dét, som vi har kæmpet for i 30 år.

Landsby får ny bydel

Landsbyen Torup har en masse forskellige arbejdsgrupper, som det lille samfund er afhængig af for at få det hele til at køre rundt. Så hvis man flytter til Torup, skal man være parat til at tage fat.

- Der er ikke en masse tvang. Det fungerer ikke sådan, at man skal levere 20 timers frivilligt arbejde om måneden. Det er derfor, det fungerer, fordi folk gør det frivilligt af lyst – ikke fordi de skal, siger Lisbeth Hansen.

Derfor skal beboerne kun forpligte sig i korte perioder ad gangen.

- Vi er en masse ildsjæle, der gerne vil fællesskabet. Så der er et stort frivilligt arbejde bag, og det skal være overskueligt, siger Peter Plant, formand for Torup Ting.

Og konceptet lader til at fungere. Landsbyen bliver nemlig snart udvidet med en ny bydel, som giver plads til yderligere 150 beboere. Og det er der mange, der glæder sig til.

- Det kunne være dejligt, hvis der kommer nogle flere børn på min alder, siger Dagmar Ewald Augustesen på 11 år. Hun er tilflytter fra København og nyder trygheden i det lille lokalsamfund.

- Fordelen ved at bo her er, at alle er venlige mod hinanden – her er god energi. Man kan bare løbe rundt, når man kender alle, siger den lille pige på vej til ukuleleundervisning.