Aarhus-politikere vil have anonyme jobansøgninger: 'Det skal ikke springe i øjnene, hvad du hedder, eller hvor gammel du er'

DF kalder aftalen om anonyme jobansøgninger for 'tudetosset'.

En forsøgsordning med anonymiserede ansøgninger skal sættes i gang i Aarhus kommune. Det skal modvirke ubevidst diskrimination, siger en af forslagsstillerne. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

I Aarhus skal kommunens medarbejdere til at finde den sorte overstregningstusch frem.

I går besluttede byrådet i Aarhus nemligmed et bredt flertal, at alder, køn og etnicitet skal fjernes fra jobansøgninger, der lander i den digitale postkasse hos kommunen.

Forslaget er stillet af SF og fik opbakning af Enhedslisten, Venstre, Radikale Venstre og Socialdemokratiet og skal være med til at arbejde imod de racistiske, alders- og kønsdiskriminerende fordomme, der ifølge byrådsmedlem i Aarhus Mette Bjerre (SF) kan være, når man ansætter.

- Vi vil med indstillingen lægge vægt på, hvad folk kan og på deres kompetencer og ikke komme til at skele til navnet eller alderen.

Det fortalte hun i går i P1 Morgen inden afgørelsen på byrådsmødet.

Problemer med diskrimination

Der er generelt problemer med ubevidst diskrimination, når der skal ansættes nye folk, mener lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Aske Juul Lassen.

Han forsker i pensions- og aldringsstudier og fortæller, at mange ældre bliver mødt af fordomme.

- Nogle af de fordomme, vi kan se i vores undersøgelser, er, at ældre er langsommere, mindre produktive, de er syge oftere og mindre omstillingsparate. Der er dog ingen undersøgelser, som viser, at det skulle være tilfældet.

I samme dur har et studie fra Københavns Universitet vist, at etniske minoriteter skal sende 52 procent flere jobansøgninger for at blive kaldt til samme antal jobsamtaler som personer med danskklingende navne.

Byrådsmedlem frygter dårligere ansættelser

Byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen fra Dansk Folkeparti sad også med rundt om bordet, da det i går blev besluttet at indføre en prøveperiode med anonymiserede ansøgninger. Og han er mildest talt ikke begejstret for ideen. Inden Byrådsmødet i går fortalte han i P1 Morgen:

- Det er tudetosset, at vi skal til at have medarbejdere, der skal gennemgå jobansøgninger med det ene formål at gøre dem anonyme, så dem, der ansætter, ikke kan se ansøgerens alder, køn eller etnicitet. Det tror jeg sådan set ikke, de lægger vægt på.

Socialistisk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialdemokratiet var enige i går på Byrådsmødet på Rådhuset i Aarhus. En forsøgsordning med anonymiserede ansøgninger skal træde i kraft. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Jakob Søgaard Clausen er bange for, at man får ansat den forkerte og i værste fald en dårligere kandidat, hvis et flertal i byrådet trykker kør på forslaget.

I kommunen hedder målet, at sammensætningen af de ansatte skal afspejle de borgere, der bor i Aarhus. Men der er lidt vej endnu. 12,4 procent af dem, der bor i Aarhus, er indvandrere fra både vestlige og ikke-vestlige lande. Ifølge forslaget har omkring 7,5 procent af de ansatte i kommunen ikke etnisk dansk baggrund.

Men det er ikke udtryk for en racistisk ansættelsesproces, at man ikke har ansat flere med anden etnisk baggrund, sagde Dansk Folkepartis Jakob Søgaard Clausen i debatten på P1 Morgen i går.

- Det viser ikke, at vi er racistiske. Det handler om, hvilke kompetencer man kommer med.

Han kritiserer aftalen om de anonyme ansøgninger for at sende et signal om, at byrådet ikke har tillid til, at medarbejderne gør det godt nok med ansættelserne.

Mette Bjerre lægger vægt på, at det ikke handler om, at medarbejdere i kommunen med vilje fravælger ældre personer, personer med anden etnisk baggrund eller kvinder.

- Det er ikke, fordi der sidder mennesker, der bevidst diskriminerer. Men vi har alle sammen som mennesker naturligt bias, og det er svært at fralære sig, sagde hun.

Personen bag kan ikke slettes fuldstændigt

Som det er lige nu, kommer ansøgningerne ind i et IT-system, der automatisk kan fjerne foto, køn, alder og navn, så det ikke fremgår af ansøgningen. Men der skal stadig sidde en medarbejder af kød og blod og sørge for, at ansøgere ikke har sneget informationer ind om, hvor ansøgeren for eksempel kommer fra.

Men der vil altid være et islæt fra personens liv, der gennemsyrer en ansøgning, medgiver Mette Bjerre. Sådan er det, og det er ok, sagde hun inden byrådsmødet:

- Det skal bare ikke springe i øjnene, hvad du hedder, eller hvor gammel du er.

Den anonyme ansøgningsprocess skal i første omgang være en prøveordning på to år, hvor kommunen kan eksperimentere med, hvordan det skal gribes an i praksis - og undersøge, hvor meget bureaukrati og papirnusseri, det faktisk fører med sig.