Nyheden om en kendt tv-vært, der springer ud som homoseksuel, kan virke triviel.

Og Abdel Aziz Mahmoud, der i aftes for åben skærm i DR2-programmet 'Familien fra Lærkevej' officielt erklærede sig ude af skabet, er blot det seneste eksempel på kendte tv-personligheder, hvis seksualitet gøres til forsidestof.

Alligevel er historier som Abdels ikke ligegyldige, mener organisationer, der kæmper for at forbedre forholdene for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede.

- Vi har i dag en forståelse af, at vi er meget åbne, men i virkeligheden er vi det ikke i nær så høj grad, som vi giver udtryk for. Det er for eksempel kun halvdelen, der er åbne omkring deres seksualitet på arbejdspladsen, så spørgsmålet er langt fra trivielt, forklarer Søren Laursen, der er forperson i LGBT Danmark.

Meget mere end mænd, der springer ud

For godt en måned siden gjorde flere medier en historie ud af, at tv-vært på Aftenshowet Mikkel Fønsskov sprang ud, og i dag udkommer bogen ”Støj og fortielser”, hvor Hans Pilgaard beskriver sin egen kamp for accept som homoseksuel.

Ifølge Søren Laursen er en sådan synlighed i både presse og populærkultur med til at styrke accepten i samfundet - også selvom medierne behandler emnet ud fra devisen om, at sex sælger.

- Det handler om sex. Så simpelt er det. De her mennesker bliver meget synlige, fordi de i forvejen er kendte, og nu får man så noget mere til deres figur. Der er så en afledt effekt af synligheden, og det er positivt, siger han.

Søren Laursen understreger dog, at det er vigtigt at få så mange billeder som muligt på, hvordan man kan udmønte sit køn og sin seksualitet.

- Det her er meget mere end mænd, der springer ud. Det bliver problematisk, hvis der skabes et forbillede-hierarki, og derfor er det vigtigt, at de her sager ikke bliver eksempler på, hvordan man skal gøre. I stedet skal de være eksempler på, at man kan udfolde sin seksualitet, lige præcis som man vil, siger han.

En kamp blandt minoriteterne

I 'Familien fra Lærkevej' forklarer Abdel Aziz Mahmoud, at han var bange for, hvordan hans familie ville reagere på, at han var homoseksuel, og den frygt deler mange andre med en anden etnisk baggrund end dansk.

Netop derfor er Abdels historie helt nødvendig, mener Fahad Saaed, der er talsperson og medstifter af foreningen Sabaah, der arbejder for bedre vilkår for LGBT-personer med minoritetsetnisk baggrund.

- Det er endnu mere komplekst, når man er muslim og minoritetsetnisk borger, og det hænger sammen med, at størstedelen af de miljøer har meget konservative normer om, at kærlighed og seksualitet kun kan forbindes med det heteroseksuelle ægteskab, siger han.

Ifølge undersøgelsen "Nydanske LGBT-personers levevilkår", der er foretaget for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i 2015, har hver tredje nydanske LGBT-person overvejet selvmord inden for det seneste år, mens hver femte oplever at blive socialt udstødt af familien. 13 procent har været udsat for vold fra familiemedlemmer.

Ifølge Fahad Saaed skal de nedslående statistikker bekæmpes med historier som Abdels.

- Det kan helt sikkert rykke ved noget i de her miljøer. Sådan en fortælling bryder med den stærke forestilling om, at der kun er én måde at være arabisk eller muslimsk mand på, siger Fahad Saaed.

Han håber, at det i fremtiden bliver overflødigt for medierne at dække lignende eksempler.

- Forhåbentlig er det en dag ikke længere en nyhed, når en homoseksuel muslim springer ud. Lige nu er Abdels fortælling vigtig og nødvendig, fordi den står alene, siger Fahad Saaed.