Adfærdsforsker om bøde- og forbudstrusler fra politiet: Det er ikke løsningen

Vi er rigtig gode til at opfinde smutveje i regler, der begrænser vores adfærd, pointerer forsker.

Hvis danskerne skal holde op med at mødes i solen og øge risikoen for, at coronasmitten spreder sig, så skal folk guides, ikke trues med bøder, mener adfærdsforsker. (Foto: Martin sylvest)

Politiet vifter med bødeklokken og lufter idéen om forbud mod at samles bestemte steder efter en torsdag, hvor alt for mange så stort på coronaregler og samledes i forårssolen.

Men det er ikke vejen frem, hvis målet er at få danskerne til at overholde retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne og mindske smittefaren. Det mener Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsforsker ved Roskilde Universitet.

- Hvis man regner med, at det er bødeblokken, der skal være med til at koordinere det her, så får man store problemer, siger han til P1 Morgen.

- For det er ikke helt sådan, menneskelig adfærd fungerer, understreger Pelle Guldborg Hansen.

Udover at være adfærdsforsker er Pelle Guldborg Hansen formand for Det Danske Nudging Netværk og medstifter af TEN – The European Nudge Network samt CE i iNudgeyou - The Applied Behavioural Science Group.

Crowd control

Love og håndhævelsen af dem kan ifølge adfærdsforskeren bruges som et koordinerende værktøj, men det mister sin virkning, hvis et stort flertal vælger at ignorere reglerne.

For så kan politiet simpelthen ikke følge med og uddele tilstrækkeligt med bøder for at holde folk på plads.

- Og så vil politiet blive udstillet i dets afmægtighed, hvilket kan være farligt for en ordensmagt, pointerer Pelle Guldborg Hansen.

Derfor bør der være mere fokus på at guide de sol- og selskabshungrende danskere.

- Det kræver selvfølgelig, at en betjent tager kasketten på og stiller sig ud på græsplænen for at hjælpe folk på vej i stedet for bare at monitorere dem. Det er det, man kalder crowd control og flow control, og som er helt almindeligt i lufthavne og til store sportsbegivenheder, siger adfærdsforskeren.

Start med en kridtmaskine

Især et grønt område på Islands Brygge i København tiltrak i går hovedstadens borgere og dermed politiets opmærksomhed.

Der var alt for mange mennesker samlet på et lille område, og dialog og påbud fik ikke folk til at forlade området eller holde afstand, lød meldingen fra Københavns Politi.

Men hvordan kunne man så løse det problem, hvis det ikke er med dialog, påbud og bøder?

- En hurtig løsning til Islands Brygge kunne være at hente en kridtmaskine i den lokale fodboldklub og markere nogle bokse, hvor der kan sidde ti mennesker i hver, siger Pelle Guldborg Hansen.

- Det er ikke særlig elegant, men det er langt bedre end at åbne en græsplæne op og lade folk selv finde ud af det. Ligesom det er bedre end at lukke græsplænen helt, for så går folk jo bare et andet sted hen.

Motiveret tænkning eller en dårlig undskyldning

Adfærdsforskeren pointerer, at der gælder en særlig psykologi, når det kommer til overholdelse af regler, som betyder, at vi giver afkald på noget.

For eksempel kontakt med andre mennesker.

- Så bliver vi rigtig gode til at lede efter løsninger, hvor vi genfortolker reglen og omfortolker vores egen adfærd, fortæller Pelle Guldborg Hansen.

Man laver ifølge forskeren det, der bliver kaldt "motiveret tænkning", hvor man finder en anledning - eller dårlig undskyldning om du vil - til, at det faktisk er okay at gøre noget, som ikke går ifølge reglerne.

- Og så bliver det pludselig okay at sidde tæt på nogen, der sidder på en anden bænk, fordi det faktisk er to forskellige bænke. Vi retfærdiggør over for os selv, at vi ikke rigtig sidder ved siden af hinanden, siger Pelle Guldborg Hansen og fortsætter eksemplet på den motiverede tænkning:

- Så kan vi fortælle os selv, at hvis det nu virkelig var sådan, at man ikke måtte sidde på den bænk, så ville politiet naturligvis have afspærret den. Og når den ikke er afspærret, så er det nok okay at sætte sig der alligevel.

Derfor - understreger Pelle Guldborg Hansen - skal folk guides, og bøder kan kun være en lille del af løsningen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter