ADHD-ramte hænger oftere fast i fængslets svingdør

Ny rapport peger på et stort efterslæb i forhold til at holde personer med opmærksomhedsforstyrrelse ude af kriminalitet.

Socialministeriet iværksatte i 2016 en fireårig indsats med penge fra satspuljemidlerne, der har finansieret rapporten fra Vive og en række pilotprojekter i danske fængsler. Der er ikke afsat penge til en opfølgende indsats. (Foto: © Ernst van norde, Scanpix)

Personer med ADHD har næsten fire gange så høj risiko for at få en fængselsdom som personer uden diagnosen.

Opmærksomhedsforstyrrelsen øger desuden risiko for at få en ny fængselsdom med op til 70 procent. Det viser en ny rapport fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Når man har en opmærksomhedsforstyrrelse som ADHD, har man svært ved at fastholde koncentrationen i længere tid af gangen og huske detaljerne i ting. Det har betydning for, om man kan overskue en løsladelsessituation, siger sociolog Nichlas Permin Berger.

Forskningen, der blandet andet bygger på en registerundersøgelse af to grupper på hver 18.798 personer - med og uden ADHD - bekræfter billedet fra tidligere forskning. Nemlig at indsatte i fængslerne oftere har en ADHD-diagnose i forhold til befolkningen som helhed - mere har man dog ikke vidst hidtil.

- Vi har lavet undersøgelsen, fordi der er meget lidt viden om den her gruppe af mennesker. For eksempel har vi fundet ud af, at gruppen er særlig udsat i forhold til risikoen for at falde tilbage i kriminalitet sammenlignet med en gruppe, som ligner, men ikke har ADHD-diagnosen, siger Nichlas Permin Berger.

ADHD-ramte skal have bredere hjælp

I forhold til personer uden diagnosen er ADHD-ramte i gennemsnit yngre, når de bliver anholdt eller fængslet. Og så er de desuden overrepræsenteret i statistikkerne i forhold til tyveri, overfald og narkorelaterede lovovertrædelser.

Udover ADHD er stof- og alkoholmisbrug, lavt uddannelsesniveau, alder ved første anmeldelse for kriminalitet og forældrenes kriminalitetshistorik faktorer, der medvirker til en øget risiko for tilbagefald til kriminalitet.

- Der en række andre individuelle forhold og sociale problemer i baggrunden for de her menneskers tilværelse, der har en betydning for, om de begår kriminalitet. Nogle af faktorerne kan man gøre noget ved, andre kan man ikke, siger Nichlas Permin Berger.

Rapporten peger på, at det er de tilsynsførende i det kriminalretslige system, som har det bedste kendskab til problematikken, og dem, der har de bedste forudsætninger for at afhjælpe tilbagefald i fængselsdomme hos personer med ADHD.

Fordi de ADHD-ramte har svært ved at skabe sammenhæng og fastholde kontinuitet i deres hverdag, gælder det om at tilbyde dem hjælp på et bredere plan, siger Nichlas Permin Berger.

- De har brug for mere koncentreret støtte til at bevæge sig mellem forskellige aktører, indsatser og nøglepersoner i forbindelse med en løsladelse. Det handler meget om planlægning, siger han.

Forening: Lær af svenske fængsler

ADHD-foreningens direktør Camilla Louise Lydiksen er glad for, at opmærksomhedsforstyrrelsen betydning for kriminel adfærd nu bliver belyst.

- Vi har ganske længe kendt tallene for, hvor ofte mennesker med ADHD kommer i fængsel og hvor ofte, de vender tilbage. Men vi har behov for og endnu til gode at se en god indsats i fængslerne, så vi kan forbedre de her forhold, siger hun.

Camilla Louise Lydiksen vurderer overordnet, at man i danske fængsler halter langt efter de svenske fængsler i forhold til at tilbyde særlige indsatser for personer med ADHD.

- For det første skal man have et screeningsprogram for ADHD, der kan hjælpe den enkelte bedre på vej. Og så kan man tage udgangspunkt i de behandlinger, der er nævnt i rapporten. Vi har som samfund i hvert fald ikke råd til ikke at gøre noget, siger hun.

Mindfulness, vredeskontrol og mentorordning

Fem forskellige behandlingstilbud, der har vist sig gavnlige i forhold til at holde ADHD-ramte uge væk fra kriminalitet, bliver nævnt i rapporten.

Det drejer sig blandt andet om en terapeutisk indsats med mindfulness kombineret med adfærdsterapi, hvor den ADHD-ramte arbejder med at løse problemer og styre sine følelser.

Mindfulnesstræning har ifølge tidligere studier vist sig at være effektivt i forhold til at reducere ADHD-ramtes impulsive adfærd.

En anden kognitiv adfærdsterapi, Aggression Replacement Training (ART), styrker gruppedeltagernes sociale færdigheder i håndtering af aggressiv adfærd, vredeskontrol og moralske overvejelser.

Behandlingsformen Reason and Rehabilitation, R&R, som er udviklet til kriminelle, er en anden mulighed med en mentorordning, der lærer de indsatte, hvordan de skal tænke, frem for hvad de skal tænke.

Rapporten nævner desuden på, at ADHD-ramte, der er dømt for vold mod en partner, kan drage fordel af partner- eller familieterapi, behandling af psykisk sygdom og træning i kommunikationsfærdigheder.