Tema Højesteret giver dødsdom til hunde

Advokat for dødsdømte hunde: Politikerne bør tage affære

Sagen om de to hunde Frigg og Marley er vigtig fremadrettet, mener forsvarsadvokat.

Et billede af hundeejeren Søren Bruun med sin hund Frigg.

Det er bedrøveligt, at de to hunde Marley og Frigg skal aflives, men til gengæld viser afgørelsen fra Højesteret, at der er huller i hundeloven fra 2010, der bør få politikerne til at tage affære.

Sådan lyder reaktionen fra advokat Poul Hvilsted, der har repræsenteret de to hundeejere Søren Bruun og Anders Bruun, der de seneste tre år har været i et juridisk tovtrækkeri med myndighederne om, hvorvidt deres to blandingshunde var af den ulovlige race amerikansk staffordshire terrier.

SAGEN KORT

Efter en anonym anmeldelse blev blandingshundene Marley og Frigg i sommeren 2014 anbragt på et et internat.

Både Fyns Politi og Rigspolitiet konkluderede, at der var tale om hunde af den ulovlige race Amerikansk Staffordshire Terrier (amstaff).

Selv mente Anders Bruun, at hundene Marley og Frigg var en labradorblanding.

De to hundeejere gik efterfølgende i gang med at finde bevise for, at hundene ikke tilhørte en ulovlig hunderace.

Sagen begyndte sidste år i Østre Landsret, da den havde principiel karakter.

Østre Landsret fandt ikke, at Anders Bruun og Søren Bruun havde bevist, at hundene er lovlige, hvorfor Marley og Frigg blev dømt til aflivning.

Dommen blev anket, og i dag er Højesteret så kommet med den endelige dom i sagen. Hundene skal aflives.

Han hæfter sig blandt andet ved, at hundeloven ikke giver vejledning til den enkelte hundeejer om, hvordan de skal bevise, at deres hund ikke er ulovlig. Og det er netop noget, som Højesteret i fremhæver i sin afgørelse i dag.

- Det viser tydeligt, at der er huller i lovgivningen fra 2010, og det bør være noget, som politikerne reagerer på, siger Poul Hvilsted.

Har varet i tre år

Sagen om de to hunde Marley og Frigg tog sin begyndelse i september 2014, hvor politiet reagerede på en anonym henvendelse om, at de ejere Søren Bruun og Anders Brrun havde amerikansk staffordshire terrier, der står på listen over ulovlige hunde fra 2010.

Det er et tydeligt signal for mig, at den tid, sagen har taget, mere har været for at tage hundeloven op til prøve og ikke udelukkende har relateret til Marleys og Friggs overlevelse.

Advokat Poul Hvilsted

De to ejere har siden sagen tog sin begyndelse forsøgt at dokumentere, at deres hunde ikke var ulovlige, som en dyrlæge ellers havde vurderet over for politiet.

I løbet af de to forgangne år har Søren Bruun og Anders Bruun blandt andet fået foretaget en raceanalyse og flere test, ligesom de havde talt med dyrlæger og kennelejere for at bevise, at deres hunde var helt lovlige.

I dommen fra Højesteret lyder det, at de to venner ikke har bevist tilstrækkeligt, at hundene er lovlige. Men alligevel er Højesterets vurdering noget, som man kan bruge videre frem, fortæller advokat Poul Hvilsted.

- Højesterets afgørelse viser i lighed med landsrettens, at det har en betydning, at man kan komme med beviser om hundenes udseende og adfærd. Den måde, Rigspolitiet administrerer reglerne på, er, at de ikke tillægger den type bevis nogen som helst betydning, siger advokaten.

Risikerer stor regning

Med dommen i dag i Højesteret er de to hundeejeres muligheder udtømte, og det er nu op til politiet at beslutte, hvornår Marley og Frigg skal aflives.

Sagen er dog ikke helt afsluttet, for det skal også afgøres, hvem der hænger på regningen for, at de to hunde har boet på et dyreinternat de seneste tre år.

Det viser tydeligt, at der er huller i lovgivningen fra 2010, og det bør være noget, som politikerne reagerer på.

Poul Hvilsted

Advokat Poul Hvilsted fortæller, at de to hundeejere risikerer at ende med hele regningen, men vurderer, at sagen har så principiel karakter, at de slipper.

Højesteret har nemlig besluttet, at der ikke er nogle af de to parter, som skal betale sagsomkomstninger. De har i afgørelsen lagt vægt på sagens principielle karakter og 'vidererækkende betydning', forklarer han.

- Det er et tydeligt signal for mig, at den tid, sagen har taget, mere har været for at tage hundeloven op til prøve og ikke udelukkende har relateret sig til Marleys og Friggs overlevelse. De to ejere har ikke handlet alene i egen interesse, men også forsøgt at få underkastet hundeloven og dens forvaltning en domstolsprøvelse. Derfor mener jeg ikke, at de skal betale for at have haft deres hunde på pension i tre år, siger Poul Hvilsted.

Søren Bruun og Anders Bruun er indtil videre blevet dømt til at skulle betale sagsomkostninger fra Østre Landsret, hvor sagen kørte sidste år med samme resultat som Højesterets.