Advokat: Fejl i regler for soldaters erstatning

Oversættelsesfejl kan være skyld i, at veteraner har fået afslag på arbejdsskadeerstatning

Til juni skal Erhvervssygdomsudvalget tage stilling til, om praksis skal ændres, så krigsveteraner lettere kan få arbejdsskadeerstatning. (Foto: Mads Nissen © Scanpix)

Vil posttraumatisk stress-lidelse (PTSD) altid vise sig senest seks måneder efter, en soldat er kommet hjem fra krig? Ikke nødvendigvis ifølge WHO's kriterier.

Men ifølge den danske vejledning, som ellers er en direkte oversættelse af WHO's vejledning, forholder det sig helt anderledes, påpeger en ny rapport, som advokatfirmaet Elmer og Partnere har lavet for soldaterlegatet.

I den danske oversættelse står der, at sygdommen eller de nævnte symptomer skal optræde inden for seks måneder efter ophør af de traumatiske oplevelser.

Med andre ord skal soldaterne altså have fået PTSD senest seks måneder efter, de er vendt hjem fra krig, for at de kan få en arbejdsskadeerstatning.

Men det er en klar fejlfortolkning, vurderer Karsten Høj, partner i Elmer og Partnere.

- Når man læser i WHO's diagnosekriterier, står der, at sygdommen PTSD sædvanligvis vil vise sig inden for de første seks måneder, men ifølge WHO er det ikke udelukket, at den kan vise sig senere.

Simpel oversættelsesfejl

Ifølge rapporten fra Elmer og Partnere ser den danske vejledning fuldstændigt bort fra, at PTSD ifølge WHO i nogle tilfælde kan opstå mere end et halvt år efter, soldaten er kommet hjem fra udsendelse. Og det er ikke rimeligt, mener Karsten Høj.

- Det er det ikke, fordi man direkte anfører, at man anvender WHO's diagnosekriterier og ikke en eller anden fortolkning af dem. Det er ikke juristeri, det er en almindelig forståelse af, hvad der rent faktisk står, siger han.

Hos Soldaterlegatet ærgrer det sekretariatschef Ann-Christina H. Salquist, at de danske myndigheder tilsyneladende har lavet en oversættelsesfejl.

- Der er en hel del veteraner, som har måttet vente længe og stadig venter på den anerkendelse, de har krav på, siger hun.

Drejer sig ikke om kroner og ører

Anne-Christina Salquist mener, at det er vigtigt for soldaterne at få anerkendt de sygdomme, de har pådraget sig i krig.

- Det drejer sig ikke om kroner og ører. Vi kender flere soldater, hvis familie er gået i opløsning, fordi de ikke kan bevise, at de er psykisk syge, og så kan de ligesom ikke komme videre i deres liv.

Til juni skal Erhvervssygdomsudvalget, der hører under Arbejdsskadestyrelsen tage stilling til, om praksis skal ændres, så soldaterne lettere kan få arbejdsskadeerstatning.

Lovgivning for erstatning ændret

I april i år blev en ny lovgivning på området indført. Den ophævede fristen for registrering af PTSD på seks måneder. Det betyder, at veteraner ikke længere skal fremvise en lægeerklæring inden for seks måneder efter hjemkomst for at få erstatning.

Lovændringen kom efter, at soldaternes organisationer længe havde klaget over den praksis, fordi flere soldater netop ikke fik symptomer inden for de seks måneder eller af andre grunde ikke fik en lægeerklæring inden fristens udløb.

Muligt, at 100 sager skal genoptages

I Arbejdsskadestyrelsen er man bekendt med WHO's vejledning og den tvivl, der er sået om seksmåneders-kriteriet.

- Det er også årsagen til, at vi på foranledning af beskæftigelsesministeren har bestilt en forskningsmæssig udredning af den nyeste viden på området. Den skal så give grundlag for at vurdere, om der er basis for at ændre på praksis, siger Anne-Marie Rasmussen, der er direktør i Arbejdsskadestyrelsen, til DR Nyheder.

Hvis udredningen til juni giver anledning til at ændre praksis, vil Arbejdsskadestyrelsen genoptage alle relevante sager, hvor der er tale om udsendte soldater, der har fået afvist en psykisk sygdom.

Anne-Marie Rasmussen vurderer på nuværende tidspunkt, at der er tale om mindst 100 sager.