Advokat fører sager om digitale sexkrænkelser: Det følger ofrene resten af livet

Ofre kan ende med PTSD og regninger på op til en halv million kroner for at fjerne materialet.

- Det er meget voldsomt at stå midt i, at man er blevet digitalt sexkrænket, siger advokat Miriam Michaelsen. (Foto: Emil Thorbjörnsson © DR Nyheder)

Når intime billeder eller videoer bliver delt uden samtykke, så har det alvorlige og potentielt livslange konsekvenser for ofrene.

Det er ifølge advokat Miriam Michaelsen kernen i sager som den, politiet løftede sløret for i går, hvor flere end 1.000 unge sigtes for at have delt optagelser af seksuelt samkvem mellem en 15-årig pige og en jævnaldrende dreng.

Miriam Michaelsen er partner i Njord Law Firm og har i de seneste år beskæftiget sig indgående med den udbredte deling af seksuelt krænkende billeder og videoer uden samtykke.

Hun er involveret i en lang række sager for ofre for digitale krænkelser og er bestyrelsesformand for foreningen Digitalt Ansvar.

- Uanset alder eller køn har det store konsekvenser at blive delt på internettet, og det forfølger ofrene resten af livet. Dels er der følelsen af at miste kontrollen over sit eget liv og sin egen krop. Dels plages ofrene af en følelse af at blive overvåget. De ved ikke, hvem der har set filmen eller billederne, og når de går på gaden, har de en følelse af at blive set på på en særlig måde. Det er meget voldsomt, siger Miriam Michaelsen.

PTSD, depression og angst

Når billeder eller videoer først er lagt ud på internettet, så er det nærmest umuligt at styre, hvor de ender henne.

Derfor må ofre for digitale krænkelser, som det er i dag, leve med visheden om, at det uønskede materiale også ligger til offentlig skue langt ude i fremtiden.

Når de møder en ny kæreste. Når de får børn. Når deres børn er store nok til selv at gå på internettet.

For en lang række af Miriam Michaelsens klienter har den digitale krænkelse ført til posttraumatisk stress, depression og angst, fordi de føler sig forfulgt.

Hun fortæller, at de krænkede ofte først bliver opmærksomme på, at der er billeder eller videoer af dem i omløb på internettet, når de begynder at blive bestormet med henvendelser og venneanmodninger fra fremmede på de sociale medier.

- Mange af dem bliver rigtig nervøse og bange for, hvad det er for noget materiale, der ligger af dem. Det går med det samme ud over deres koncentrationsevne, så de har svært ved at koncentrere sig om deres skole, arbejde - ja sågar om at føre en samtale, siger Miriam Michaelsen.

Det er også hendes indtryk, at ofrene får sværere ved at være i intime relationer og måske endda ved at skabe nye relationer.

- Det er meget voldsomt at stå midt i, at man er blevet digitalt sexkrænket. Mange af mine klienter synes, det er svært at håndtere - også i forhold til deres nærmeste familie og venner. De vil allerhelst have, at ingen af deres nærmeste ved noget om det, siger hun.

Samtidig vokser problemet med lynets hast i takt med, at materialet deles, og ofrene bliver konfronteret med det igen og igen.

- Det at blive udsat for digitale sexkrænkelser har været tabubelagt, så vi kan håbe, at flere unge nu tør stå frem og sige, at de bliver delt på nettet, siger Miriam Michaelsen.

Sagen kort

  • I 2015 begyndte voldsomme videooptagelser med seksuelt samkvem mellem en dreng og pige, som begge var 15 år på tidspunktet, at blive delt massivt på sociale medier.

  • Flere end 1.000 primært unge personer sigtes nu for distribuering af børneporno, fordi de har delt optagelserne.

  • Derudover bliver omkring 125 unge sigtet for besiddelse af børneporno, fordi de ifølge politiet har efterspurgt materialet.

  • De vil i den kommende tid blive indkaldt til afhøring på den lokale politistation.

  • Sigtelserne er fordelt i 11 af landets 12 politikredse, ligesom der er rejst sigtelse i Grønland.

  • Antallet af sigtelser ventes at stige.

Koster ofrene mange penge

Ud over de psykiske konsekvenser er en anden, tyngende konsekvens, at det kan koste anseelige beløb at få fjernet materialet, som igen og igen kan dukke op på sociale medier, pornohjemmesider og andre afkroge af internettet.

Som det ser ud i dag, er det ifølge Miriam Michaelsen den krænkede selv, der ender med regningen.

Hendes advokatfirma har lavet en indsatsgruppe, som kan hjælpe klienterne med at få materialet fjernet. Det er en nærmest umulig opgave, og kun en enkelt af Miriam Michaelsens klienter har haft held til helt at få fjernet det materiale, der var delt.

Andre ofre kaster sig selv ud i den endeløse kamp med at kontakte hjemmesider, hvor materialet er delt. Andre igen vælger at hyre et firma, der har specialiseret sig i at fjerne krænkende materiale fra internettet.

- Det kan hurtigt komme til at koste fra 200.000 til 300.000 kroner. I nogle af de sager, hvor spredningen går meget hurtigt og bredt ud, kan regningerne godt komme op på en halv million kroner, hvis man som krænket skal betale sig fra oprydningsarbejdet.

Sådan fjerner man krænkende materiale

  • Hvis det uønskede materiale deles på eksempelvis Facebook eller Twitter, kan man anmelde det til de respektive sider og bede om at få det fjernet.

  • Mindre velrenommerede hjemmesider kan være en større udfordring, og nogle af dem kræver penge for at få materiale fjernet.

  • Der er virksomheder, foreninger og advokater, som hjælper ofre med at få fjernet krænkende materiale. Prisen for den service varierer.

  • Virker den tilgang ikke, kan man anmode søgemaskiner som Google, Bing og Yahoo om at fjerne materialet fra deres søgeresultater, så det er sværere at finde.

  • Microsoft har fra januar til juni fået 608 henvendelser om at få fjernet krænkende materiale. I 344 tilfælde er henvendelsen blevet imødekommet.

  • Hvis man har været fået delt billeder eller videoer uden at give sit samtykke, kan man anmelde det til politiet.

Miriam Michaelsen håber, at der i lyset af den aktuelle sag vil komme øget fokus på, hvem der skal dække den omkostning.

- Det kan passende være dem, der har delt materialet, som enten betaler for at få materialet fjernet eller selv står for at fjerne det, siger hun.

Samtidig håber hun, at politiet vil have fokus på deres mulighed for at hjælpe med at stoppe spredningen, og at der vil komme øget fokus på størrelsen af erstatninger i denne type sager.

- Det har hidtil været 'praksis' fra politiets side at anmode om en godtgørelse på 10.000 kroner. Det står ikke just mål med, at ofrene eksempelvis får posttraumatisk stress og mister deres arbejde, siger Miriam Michaelsen.

Pårørende rammes også

Digitale krænkelser kan også sætte dybe spor hos de pårørende.

Miriam Michaelsen fortæller, at det ikke mindst gør sig gældende, når ofrene er unge mennesker.

- Når forældrene bliver opmærksomme på det, er resultatet, at de selv sidder og søger efter materialet for at få det slettet. Det er mange af de unge ikke i stand til, fordi de er så påvirkede.

Når byrden med at få fjernet materialet ender hos forældrene, kan de blive udsat for det, der kaldes sekundær traumatisering, fordi de pludselig sidder midt i krænkelsesforløbet.

- Jeg har stået i rum med rigtig mange pårørende og forældre til unge mennesker. Særligt mødrene og fædrene har følt sig oversete af retssamfundet. Det er afgørende, at vi nu sender et signal til dem om, at retssystemet fungerer, for ellers er risikoen i værste fald, at det ender med selvtægt, siger Miriam Michaelsen.

- Loven er klar og tydelig

Efter at politiet i går orienterede offentligt om de mange sigtelser i sagen, har en ung kvinde blevet interviewe af TV 2 og har fortalt, hvor uretfærdigt behandlet hun føler sig, fordi hun er blevet sigtet efter at have modtaget billedet.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har desuden sagt om de mange sigtede, at han godt kan "have ondt af dem, for de har ikke tænkt over det".

Miriam Michaelsen håber, at sagen kan få en præventiv effekt, og at der vil blive fulgt op med oplysning.

- Når jeg læser loven, er den klar og tydelig: Det er ulovligt at dele film og billeder med krænkende indhold af andre. Punktum. Efter dansk ret er det ikke en formildende omstændighed, at man ikke kender til en specifik lovbestemmelse, siger hun.

Endelig understreger hun, at det er essentielt at opføre sig ordentligt over for de krænkede.

- Folk retter ofte fokus mod de krænkede og siger, at de også har et medansvar i forhold til delingerne. Når vi ser store straffesager som den aktuelle med flere end 1.000 unge sigtede, er vi nødt til at være fuldstændigt klare i mælet: De krænkede har intet med sigtelserne at gøre. Det er fuldstændigt ude af deres hænder, hvorvidt politiet vil rejse en sigtelse i en sag om børneporno eller ej, siger hun.

OBS: Kender du til sagen, vil vi meget gerne tale med dig - skriv til eetj@dr.dk.