Politiet har sendt breve ud til 720 danske kvinders e-boks siden sidste uge. Det er breve om, at der ligger billeder af dem på nettet i en mappe, som kvinderne ikke selv har givet samtykke til.
Metoden har Miriam Michaelsen, der er advokat og partner i Njord Law Firm og formand for foreningen Digitalt Ansvar, ikke set før. Men hun ser det, som en god udvikling.
- Det er et klart signal, om at digitale krænkelser bliver taget mere seriøst, og man nu begynder at forstå, at de forurettede har rettigheder, de skal orienteres om, siger hun.
Brev i e-boks er et chok
Miriam Michaelsen er bistandsadvokat for flere af de kvinder, hvis billeder er med i mappen. Ifølge hende blev de chokeret over at se brevet i deres e-boks.
Brevene kommer, efter at politiet har opsporet et onlinekatalog med billeder af danske kvinder, hvor hundredvis har fået delt billeder uden samtykke.
Politiet har kendt til sagen siden marts 2017, men det var først i går, at de bekræftede historien.
Indtil videre er en 24-årig mand sigtet i sagen, men det er ikke ham, som er den reelle bagmand til kataloget, lyder det fra politiet.
Men selv om brevmetoden er ny for Miriam Michaelsen, er sagens type det ikke. Derfor kommer sagens omfang heller ikke bag på hende. Men ikke desto mindre mener hun, det er vigtigt for kvinderne, at handlingerne har konsekvenser.
- Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at der bliver taget hånd om det, og at politiet rent faktisk orienterer de forurettede i de her sager. For dem der ved, at der eksisterer materiale, er det vigtigt at få det fjernet og se, at det har konsekvenser, og at de bliver retsforfulgt, siger advokaten.
Kvinderne har modtaget brevet over e-boks. Det er typisk et sted, hvor borgere modtager lønsedler og breve fra kommunen. Og netop fordi, at e-boks som udgangspunkt er til mere formel kontakt med myndighederne, er det et ekstra stort chok, at der lander et brev om, at de er involveret i en sag krænkelser på nettet, lyder det fra advokaten.
- Det er ikke noget, de har prøvet før og det sætter en masse tanker og spørgsmål i gang, som der skal følges op på, siger hun.
Deling kan føles som et overgreb
Anna Bjerre er psykolog og direktør for Girltalk. Organisationen har som mål at hjælpe unge kvinder og tilbyder samtalegrupper, anonym chatrådgivning og psykologsamtaler. Ifølge hende kan kvinder, der får delt intime billeder uden samtykke, få reaktioner, man typisk ser efter et overgreb.
- På mange måder kan det føles som et overgreb. Det er så intimt, at man kan have nogle af de samme reaktioner, siger hun og kommer med eksempler som at miste tilliden og føle sig nedgjort.
Men det er vigtigt at få talt om det og ikke føle et behov for at holde det hemmeligt, lyder det fra Anna Bjerre. Man kan også prøve at søge hjælp hos organisationer, der kan hjælpe med at fjerne billederne fra nettet.
Ifølge advokat Miriam Michaelsen kan kvinderne også prøve at få hjælp fra politiet til at fjerne billederne.