Unge sigtet i børnepornosag

Advokat: Politiet er for langsomme til at stoppe de sexkrænkende videoer

Politikredse får snart nye værktøjer til at bremse videoerne, siger Rigspolitiet

Politiet er blevet bedre til at få stoppet krænkende videoer fra at blive delt på eksempelvis Facebook. Men man kan gøre det bedre, siger Rigspolitiet. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Den såkaldte Umbrella-sag er langtfra eneste sag om digitale sexkrænkelser på advokat Miriam Michaelsens bord.

I den nævnte sag er over 1.000 unge sigtet for at dele en video på internettet med seksuelt krænkende indhold af en 15-årig pige. Advokaten sidder med omkring 40 lignende sager og mener ikke, at politiet har lært meget siden Umbrella-sagen, der startede i 2015.

Det er fortsat i høj grad op til de krænkede selv at finde ud af, hvordan videoer med dem kan fjernes fra sociale medier og pornosider, siger Miriam Michaelsen.

- Det bør ikke være den krænkede, der har ansvaret for at efterforske, dokumentere og fjerne ulovligt materiale. Den opgave ligger hos politiet, siger hun.

I dag står pigen fra Umbrella-sagen frem i Politikenog kritiserer politiets arbejde. Hun mener, at politiet slet ikke har gjort nok for at stoppe den massive spredning af videoen med hende og en gruppe drenge. En video som fra 2015 til 2017 nåede ud til omkring 5.000 mennesker.

Samme kritik fremførte advokaten også over for DR Nyheder i januar, men politiet har fortsat ikke ændret praksis og forbedret sig, mener Miriam Michaelsen.

- Det skræmmende er, at jeg har sager her i 2018, der også bliver håndteret på samme måde som i 2015, siger hun.

'Vi kan blive bedre til at hjælpe'

Rigspolitiet indrømmer, at politikredsene skal være mere effektive med at efterforske sager om digitale sexkrænkelser, siger politiinspektør Claus Birkelyng fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, NC3.

- Jeg kan godt erkende, at politiet skal være bedre til at håndtere de her digitale sexkrænkelser og være ofrene behjælpelige med at få kontakt til de sociale medier og hjemmesider, hvor det bliver delt.

- Men jeg vil også sige, at det ikke altid er så nemt, som det lyder. Nogle af hjemmesiderne hører til i lande, hvor det er svært at komme i kontakt med enten myndighederne eller folkene bag hjemmesiderne, siger han.

Derudover påpeger han, at digitale krænkelser er en ny form for kriminalitet, som politiet har skullet vænne sig til at håndtere.

Pornosider vil ikke samarbejde

Claus Birkelyng fra NC3 siger, at Rigspolitiet er 'lige på trapperne' med nye retningslinjer til landets politikredse, som fremover skal klæde dem bedre på til at efterforske sagerne fra internettet.

Han vil ikke oplyse, hvad der er ændret i forhold til de nuværende retningslinjer, men de udkommer i slutningen af denne måned.

Rent praktisk er der ifølge advokaten Miriam Michaelsen problemer for de krænkede med at bede eksempelvis pornohjemmesider om at fjerne videoerne, forklarer advokaten.

- Hvis en klient siger til pornhub; 'Der ligger en video med mig, som skal fjernes, og jeg vil gerne vide, hvem der har lagt den op', så får man at vide, at de ikke kan give de oplysninger til andre end politiet, siger Miriam Michaelsen.

Alene af den grund bør sagerne altid håndteres af ordensmagten, mener Miriam Michaelsen.

Claus Birkelyng fastslår, at fordi internettet er så stort og verdensomspændende, vil det aldrig være muligt for politiet at fjerne alt krænkende materiale.

- Vi er blevet meget bedre siden Umbrella-sagen i 2015. Men derfor kan vi stadigvæk blive endnu bedre, siger han.

Sådan blev det til Umbrella-sagen

  • I foråret 2015 dukker der en video op på nettet med en 15-årig pige i intime og seksuelle situationer med en gruppe drenge.

  • Videoen bliver i første omgang delt via Facebooks Messenger-tjeneste blandt unge i Nordsjælland, men spreder sig siden til unge over hele landet.

  • Videoen ender også på andre hjemmesider og når fra 2015 til 2017 ud til næsten 5.000 mennesker.

  • Pigen anmelder sagen allerede i efteråret 2015, da spredningen af videoen ikke er så massiv. I dag kritiserer hun politiet for ikke at have stoppet spredningen noget før.

  • Pigens advokat fortæller i sommeren 2016 Nordsjællands politi, at videoen ligger i en lukket gruppe på Facebook.

  • Rigspolitiet begynder derefter at interessere sig for sagen og hjælper med at fjerne videoen fra blandt andet Googles søgeresultater. Videoen bliver fortsat delt.

  • I 2017 henvender Facebook sig til de amerikanske myndigheder, da en video med en mindreårig bliver delt flere steder. Sagen ender hos Europol, som sender den videre til dansk politi.

  • 15. januar 2018 oplyser politiet, at over 1.000 unge vil blive sigtet for at have delt eller spurgt efter videoen.

  • Ni prøvesager udvælges, som skal køre i retssystemet.

  • I juli 2018 er alle prøvesager afgjort. Otte ender med dom. I en sag sker der frifindelse.

  • En sag får lov at blive prøvet ved Højesteret, og de resterende sager med næsten 1.000 unge bliver derfor sat i bero.

Facebook
Twitter