Advokat sidder med 50 sager om digitale krænkelser: Sociale medier bør stilles til ansvar

Sociale medier kan stilles til ansvar under den nuværende lovgivning, vurderer juraprofessor.

En af advokat Miriam Michaelsens klienter er Linea, som medvirker i DR-programmet 'Klædt af på nettet'. Hun står frem og fortæller sin historie om, hvordan angst og depression var resultatet, da intime billeder af hende blev delt på sociale medier. (Foto: Eddy Media ApS © dr)

Det er på tide, at de, der deler, og de sociale medier stilles til ansvar, når krænkende materiale bliver delt på deres platforme.

Sådan lyder det fra foreningen Digitalt Ansvar, der netop har udgivet en analyse, hvor dette område bliver berørt.

- Det er et stort problem generelt, at ansvaret ligger hos de forurettede, altså ofrene. Det har været og er stadig i høj grad deres opgave at finde og fjerne det krænkende materiale. Men det bør jo være dem, der har viden og data på, hvor det her krænkende materiale findes, der også har ansvaret for at fjerne det, siger advokat og formand for Digitalt Ansvar Miriam Michaelsen.

Og det burde kunne lade sig gøre med den nuværende lovgivning at gå efter de sociale medier, lyder det i analysen, som juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet har været med til at udarbejde.

- De sociale medier kan gøres ansvarlige for at distribuere ulovligt materiale efter straffelovens bestemmelser om medvirken. Det er underligt, at politi og myndigheder endnu ikke har udnyttet de regler, der er, siger han og fortsætter:

- For eksempel med Umbrella-sagen (hvor 1.000 personer blev sigtet for at dele en grov og krænkende video, red.). Der mangler en forklaring på, hvorfor man i den sag ikke inddrog Facebook og stillede virksomheden til ansvar for delingen af krænkende materiale.

Måske tør man ikke gå op imod Facebook

Miriam Michaelsen påpeger, at der er sket en stor udvikling til det bedre.

Hvor det for bare tre år siden var næsten umuligt at få hjælp fra politiet og de sociale medier i sager om digitale krænkelser, er det i dag klart nemmere. Men vi er endnu ikke i mål, understreger hun.

Miriam Michaelsen er bistandsadvokat for den unge pige, der blev krænket i den såkaldte "Umbrella-video", der blev delt og delt og delt.

- Det er stadig de forurettede, der kæmper en stor kamp. Og selv om politiet nu hjælper med at fjerne materialet, kan jeg se en kæmpe udfordring ved, at de sociale medier stadig ikke mener, at de skal udlevere data og materiale til politiet, så man kan få retsforfulgt krænkerne, siger hun.

Ifølge Sten Schaumburg-Müller kan der være flere årsager til, at man ikke har rejst tiltale mod de sociale medier.

- Det kan være, at der ikke er ressourcer nok, man ikke har tænkt på det, eller at jurister og politi ikke har nok viden til at forstå, om det er muligt. Eller også er der en modvilje mod at stå op imod store virksomheder som Facebook, siger han.

Ofrene er både unge kvinder og skilte mænd

Miriam Michaelsen har lige nu 50 sager med klienter, der er blevet digitalt krænket, og som håber på at få hjælp til at stoppe delinger og fjerne det krænkende materiale.

Hun medvirker i en ny dokumentar på DR, “Klædt af på nettet”, der sætter fokus på tre unge kvinder, som hun er advokat for. Fælles for dem er, at de har fået delt seksuelt krænkende billeder og videoer på de sociale medier.

Men det er ikke kun unge piger, der bliver krænket, fortæller Miriam Michaelsen. Størstedelen af hendes klienter er rigtig nok kvinder, men de findes på tværs af sociale klasser og alder - og der er også mange mænd.

Med Umbrella-sagen er der dog kommet en ny udfordring, påpeger Miriam Michaelsen, der selv var bistandsadvokat for den krænkede pige i sagen, for nu er den generelle holdning blevet lidt a la ”så er det problem løst, for nu har de unge forstået, at det må de ikke gøre”.

- Men der må jeg bare konstatere, at det her ikke kun er et ungdomsfænomen. Det går også ud over voksne mennesker - folk i skilsmisse, folk i psykisk voldelige forhold. Digitale krænkelser rammer bredt. Det rammer voksne mænd, hvor ekskonen deler billeder. Det rammer asylansøgere, direktører, hr-chefer, politikere og offentlige personer, siger hun.

Herunder kan du få råd til, hvad du kan gøre, hvis du bliver udsat for en digital krænkelse:

De unge har ikke noget at tabe længere

Den altafgørende og store forskel på de unge og de ”ældre” ofre er, at flere unge nu tør at stå frem med deres historier.

- De unge har ikke noget at tabe længere. De har mistet deres ry og rygte. Deres mor og far har fået det at vide, deres søskende har fået det at vide – deres venner ved det. De voksne har måske store børn og et parforhold at passe på. De har job og kollegaer. De kan ikke stå frem, for de risikerer at ødelægge karrieren og måske deres familie.

For Miriam Michaelsen og de andre i foreningen Digitalt Ansvar er det ikke nok at sørge for, at folk i dag er digitalt dannede.

De arbejder for at få et retssystem, der kan håndtere det digitale aspekt, og ifølge Miriam Michaelsen bør der ikke være forskel på den digitale og fysiske verden, når det handler om krænkelser.

- Når jeg kigger på mine klienter, og hvad deres største problem er, og hvor bør vi virkelig sætte ind, handler det ikke om at få erstatning. Det handler ikke om at straffe og få fængslet nogen. Det handler om at få stoppet materialet og delingen. Og der er vi altså håbløst bagud, for det kræver, at vi opper os på de digitale platforme og stiller de sociale og digitale medier til ansvar, og at de føler et ansvar for at få stoppet det her, lyder det.

  • Digitale krænkelser er mere end deling af krænkende materiale

  • Digitale seksuelle krænkelser kan være flere ting.

  • Det kan være ”klassiske” eksempler som video eller billeder, der bliver delt uden samtykke.

  • Det kan være folk, der bliver filmet uden at være klar over det, med skjult kamera eller med webkamera, og hvor filmen efterfølgende deles. Det kan være fra nogen, man kender eller ikke kender.

  • Det kan være trusler om alt fra sexovergreb eller det såkaldte sextortion, hvor man forsøger at presse folk til at sende penge eller flere billeder mod truslen om at offentliggøre de billeder, krænkeren allerede har.

  • Det kan være falske profiler, hvor nogen opretter en falsk profil i ens navn med billede og hænger vedkommende ud på for eksempel Tinder eller Snapchat.

  • Det kan være”fake porn”, hvor private billeder eller pressefotos bliver billedmanipuleret, så de fremstår med krænkende indhold, og at det ligner, at vedkommende er med i for eksempel en pornofilm.

  • Kilde: Miriam Michaelsen/Digitalt Ansvar