Advokater: Krænkede medlemmer af DR Pigekoret kan søge erstatning

DR er selv i gang med at undersøge et muligt erstatningsansvar.

De tidligere medlemmer af DR Pigekoret har grundlag for en erstatningssag, vurderer advokat Mads Pramming, der har repræsenteret Godhavnsdrengene. (© DR)

I går fremlagde DR en længe ventet advokatundersøgelse af krænkelser i DR Pigekoret.

129 personer har bidraget til undersøgelsen, der afslører, at mindst 64 medlemmer af koret frem til 2010 har oplevet krænkende adfærd og seksuel chikane fra seks forskellige mænd.

Undersøgelsen tegner også et billede af, at DR's ledelse har svigtet, når kormedlemmer gennem årene har forsøgt at klage.

- Undskyld, at DR svigtede jer. Det var ikke jeres skyld, det var DR's ansvar, lød det onsdag fra DR's generaldirektør Maria Rørby Rønn.

Men det kan vise sig, at en undskyldning ikke er nok.

To advokater med speciale i erstatning og personskade vurderer nemlig, at der er grundlag for erstatning til de tidligere kormedlemmer.

- Der er en lang række af krænkelser og krænkende adfærd. Når vi går ned i den grove del af det med den fysiske del af det der er beskrevet, så er der ingen tvivl om, at det ville kunne berettige til tortgodtgørelse. Det er ret oplagt, siger Karsten Høj, der er personskadeadvokat.

- Der har været henvendelser til ledelsen i DR, så der har også være nogle, der har kunnet handle, som ikke har gjort det, og så tegner konturerne sig til en erstatningssag for de her piger, siger advokat Mads Pramming.

Han repræsenterede Godhavnsdrengene, der fik erstatning i år for overgreb på børnehjemmet fra 1946 til 1976.

Forældelsesfrist og moral

Det er dog langt fra sikkert, at der bliver behov for for eksempel at skulle føre sager i retten.

DR har selv valgt at igangsætte en undersøgelse af muligt erstatningsansvar, men hvornår den er klar, er for tidligt at sige, fortalte Maria Rørbye Rønn i går.

- Vi har anmodet advokaten om at gå i gang med det arbejde, det er at undersøge et muligt erstatningsansvar, herunder hvilken proces, der skal til for at håndtere det. Så snart de har noget, kommer vi til offentligt at fortælle, hvordan den proces bliver.

Og det ville være en god løsning at undgå retssager, mener Mads Pramming.

- Hvis man konstaterer, at man har et ansvar, så mener jeg også, at man har en forpligtigelse til at prøve at løse det selv og ikke bare læne sig tilbage og vente på, at nogen går til advokater og anlægger sager. Det ville være det rigtige at gøre.

En udfordring i forhold til en mulig tortgodtgørelse eller erstatning vil være, at den strafferetlige forældesesfrist i sager som denne er på fem år, siger Karsten Høj.

Det betyder dog ikke, at man ikke kan rejse kravet.

- De kan frit rejse kravet, og så er det op til DR at sige, "det vil vi ikke betale, fordi I kommer alt for lang tid efter med kravet". Der går du over i en gråzone mellem jura og moral og etik, siger han.

Er en undskyldning nok?

DR Nyheder har talt med flere tidligere kormedlemmer, der endnu ikke har besluttet sig for, om de vil søge erstatning.

Marie Høpfner-Dahl, der var medlem af koret fra 1989 til omkring 1998, har umiddelbart ikke behov for at søge erstatning, men hun er spændt på, hvem der kan komme i betragtning, da der har været mange forskellige former for krænkelser.

- For nogen kan det være endnu en måde at få sat et punktum og anerkende, at det der er sket, på ingen måde var okay, siger hun.

Tove Kühl og hendes datter Signe Kroner har begge med sunget i DR Pigekoret.

Tove Kühl klagede i 1990'erne DR's ledelse, hvilket dog ikke fik konsekvenser.

Ifølge datteren blev hun som 15-årig krænket af daværende dirigent Tage Mortensen.

Tove Kühl og Signe Kroner har begge sunget i DR Pigekoret. (© DR)

De mener, at erstatning kan være en af måderne, hvor DR viser, at de tager sagen seriøst.

- Erstatning kan være en ting, og det nævnte de selv på mødet, at det var en mulighed, de overvejer. En undskyldning kan være en anden sag. Det er alt sammen spørgsmål om at påtage sig et ansvar, siger Tove Kühl.

- De også har sagt, at de vil arbejde på, at sådanne ting ikke kan ske, og det er for mig det allervigtiste. Og der kan vi som tidligere medlemmer måske være med til at inspirere til en rigtig god ordning, så det aldrig kommer til at ske igen.

Tage Mortensen var chefdirigent i koret i perioden 1966-2000, mens Michael Bojesen bestred posten fra 2001-2010.

Tage Mortensen er død og kan derfor ikke forholde sig til kritikken. Michael Bojesen tager afstand fra rapporten og skriver i en mail:

- Jeg er dybt rystet over, at DR og Norrbom Vinding præsenterer en rapport i en form og med et indhold, hvor de slår min forgængers 35 årige virke sammen med mine år i koret. Da jeg har fået forelagt det, der vedrører min person, ved jeg, at de krænkelser, der er beskrevet i rapporten, ikke har noget at gøre med mine 10 år som dirigent for koret.

SAGENS FORLØB

  • I kølvandet på den anden bølge af MeToo iværksatte DR i maj i år en ekstern advokatundersøgelse af DR Pigekoret. Det skete på baggrund af to henvendelser til kulturdirektør Henrik Bo Nielsen. 129 personer har bidraget til undersøgelsen.

  • I juni i år for fortalte 12 tidligere pigekorsangere i Politiken om deres oplevelser med en seksualiseret kultur i perioden 2001-10. Den daværende chefdirigent, Michael Bojesen, afviser anklagerne. Han har siden trukket sig som bestyrelsesleder i Statens Kunstfond.

  • Efter Politikens dækning stod 25 tidligere kormedlemmer frem i Kristeligt Dagblad og sagde, de ikke kunne genkende billedet af en seksualiseret kultur.

  • Senere stod fire tidligere medlemmer dog frem i Ekstra Bladet og fortalte om deres voldsomme oplevelser fra tiden i koret i perioden før år 2000, hvor nu afdøde Tage Mortensen var chefdirigent. Der blev fortalt om seksuelle krænkelser og psykisk terror under den tidligere chefdirigent – hvilket ifølge anklagerne blandt andet indebar tvungne tungekys og befamlinger.

  • Onsdag den 10. november fremlægger DR resultaterne af den advokatundersøgelse, der blev iværksat tilbage i maj.

  • Kilder: Politiken, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet og DR