Ægtepar får ekstra erstatning for vindmøllestøj

Vestre Landsret fordobler erstatning til naboer til en vindmøllepark. Dommen er principiel og åbner op for en række sager fra naboer til vindmøller.

Et ægtepar har fået fordoblet erstatningen for støj fra en vindmøllepark. Dommen er principiel og åbner op for flere klagesager.

Et ægtepar fra Vestjylland, der er blevet ufrivillige naboer til en vindmøllepark, får nu fordoblet erstatningen for den støj og ulempe, som vindmøllerne giver.Ægteparret har tidligere fået tilkendt 250.000 kroner i erstatning, men Vestre Landsret har nu hævet dette beløb til en halv million kroner.Sagen er principiel, idet vindmølleerstatninger hidtil er blevet tilkendt ud fra nogle teoretiske beregninger, inden møllerne blev opført.Ægteparret fik overraskelse efter byggeriMen med denne dom tager retten udgangspunkt i de faktiske forhold, efter at møllerne er sat i drift, og dermed er der åbnet for en række sager fra naboer til vindmøller, der føler sig dårligt behandlet.

Ægteparret flyttede fra sin gård og byggede et nyt hus i et naturskønt område ved Tarm.Men så kom der en vindmøllepark på otte møller kun en halv kilometer fra ejendommen.Hustruen sov ikke om nattenParret blev i første omgang tilkendt en erstatning på 250.000 kroner ud fra nogle teoretiske beregninger. Men i virkeligheden var støjen betydeligt værre. Det viste sig, at målingerne af den lavfrekvente støj var langt højere i virkeligheden end i teorien.

Hustruen fik således en konstant murren i hovedet. Hun kan ikke sove igennem om natten, og parret har købt sig et sommerhus bare for at få fred.En syns- og skønsmand vurderede, at ejendommen havde tabt mellem 16 og 18 procent i værdi som følge af vindmøllerne.Både byretten og landsretten er enige om, at der er så stor forskel på teori og praksis, at der er grundlag for en forhøjet erstatning./ritzau/

Facebook
Twitter