Ældre er blevet meget sundere

Nutidens ældre er langt sundere end deres forgængere, viser en ny underøsgelse.- De ryger mindre og motionerer mere, lyder én af forklaringerne fra professor Bo Abrahamsen.Den nye viden får Finansministeriet til at reducere skønnet over væksten i sundhedsudgifterne.

Nutidens ældre rammes ikke i nær samme omfang af sygdom som deres forgængere.

En ny undersøgelse viser således, at antallet af hoftebrud blandt ældre på 60 år og opefter stik imod alle forventninger er faldet med næsten 20 procent de seneste ti år, selv om antallet af ældre er steget kraftigt.

- Det skyldes sandsynligvis en generelt bedre helbredstilstand blandt ældre, siger forskeren bag undersøgelsen, professor Bo Abrahamsen, Gentofte Hospital og Syddansk Universitet til Berlingske Tidende.

Han nævner blandt andet, at mange er holdt op med at ryge, og flere motionerer.

Den nye viden får Finansministeriet til at reducere skønnet over væksten i sundhedsudgifterne.

Facebook
Twitter