Ældreordførere: Penge til klippekort skal ikke stables i kommunerne

Kommunerne har bøvlet lidt med at bruge ældreklippekortene, siger minister.

Socialdemokratiet vil have en redegørelse for brugen af ældreklippekort. Billedet er et arkivfoto fra ældreminister Thyra Franks (LA) besøg på et plejehjem i Nørresundby. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Med puljer på mange hundrede millioner kroner i ryggen har kommunerne lavet klippekortordninger, som hver uge udløser en halv times ekstra hjælp til hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere.

Men det har været et sejt træk at få klippekortene brugt.

I stedet har mange kommuner skubbet midlerne foran sig, og nogle har helt droppet tilbuddet til de ældre efter puljeårene.

Det er både ærgerligt og beklageligt, mener Enhedslistens ældreordfører, Stine Brix (Ø).

- Det er bestemt ikke meningen, at de penge skal stables i kommunen. De skal ud og gøre gavn for de ældre, siger hun.

11 kommuner droppede kortene

Pengene til klippekortene er blevet fordelt via to puljer. Udbetalingerne fra den første pulje begyndte i 2015 og var målrettet hjemmeplejemodtagere. I 2017 kom der så en pulje for plejehjemsbeboere.

På forhånd var det fra centralt hold blevet regnet ud, hvor mange penge hver enkelt kommune kunne få til at tilbyde klippekort for. Derefter søgte stort set alle kommunerne om at få udbetalt deres beløb fra puljerne.

Med puljerne er fulgt krav om dokumentation for, hvordan pengene er blevet brugt.

DR Nyheder har været i kontakt med kommuner, som oplyser, at de har haft svært ved at få svar på, hvordan de skulle forvalte ordningen, og at der har været for meget bøvl med at registrere brugen af klippene.

Den kritik skal tages alvorligt, understreger ældreordfører for Socialdemokratiet Astrid Krag (S).

- Der er helt klart noget med mængden af bureaukrati og med de tidsfrister, der bliver meldt ud, og hvor detaljeret der skal meldes tilbage, siger hun.

- Men nogle gange kan man være nødt til at øremærke midler for at være sikker på, at pengene kommer det rigtige sted hen.

11 kommuner droppede ordningen

Puljen for hjemmehjælpsmodtagere er udløbet, og kommunerne kan derfor selv vælge, om de vil bruge penge fra deres bloktilskud til at tilbyde klippekort, eller om de hellere vil bruge pengene på noget andet.

I 11 kommuner blev klippekortene til hjemmehjælpsmodtagere sidste år droppet.

Ved udgangen af i år udløber puljen for plejehjemsbeboere.

Socialdemokratiet var med til at sætte den første pulje på finansloven for at motivere kommunerne til at indføre ekstra hjælp på klippekort, og Astrid Krag mener fortsat, at det er et vigtigt tiltag.

Derfor vil hun nu bede ældreminister Thyra Frank (LA) om at redegøre for, hvordan det er gået med klippekortene, efter kommunerne selv har kunnet vælge, hvad de ville bruge pengene til.

- Jeg er også meget interesseret i at få at vide af ældreministeren, om og hvordan de kommuner, der har sløjfet ordningen, så har sikret de ældre den ekstra tid, siger ældreordføreren.

  • Pulje til klippekort for hjemmeplejemodtagere

  • 2015: 75 millioner kroner

  • 2016: 150 millioner kroner

  • Pulje til klippekort for plejehjemsbeboere

  • 2017: 380 millioner kroner

  • 2018: 390 millioner kroner

  • Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

Minister: Kommunerne "har bøvlet lidt"

Ældreminister Thyra Frank har ikke stillet op til interview med DR Nyheder, men i et skriftligt svar medgiver hun, at en del kommuner "er kommet lidt sent i gang og har bøvlet lidt med administrationen af ordningen".

- Vi ser også kommuner, der ikke har fået brugt alle pengene, skriver hun.

Ikke desto mindre er Thyra Frank sikker på, at mange ældre har haft glæde af ordningen.

- Jeg synes, at klippekortet til de svageste hjemmehjælpsmodtagere er en god ordning. Derfor er det ærgerligt, at der er en lille gruppe kommuner, der ikke har videreført ordningen, da den overgik til blokstilskuddet i 2017, skriver ministeren.

Vil have grænse for det mindste, de ældre kan få

Enhedslisten var også med til at indføre den første pulje til klippekort, men partiets ældreordfører så langt hellere, at de ældres ret til selvbestemt hjælp blev skrevet ind i loven.

- Når de ældres rettigheder ikke er klart beskrevet i loven, varierer det, alt efter hvilken kommune de bor i. Derfor ville det være langt bedre med en mere klar lovgivning, som lagde et minimumsniveau for kvaliteten af den pleje, vi tilbyder de ældre, siger Stine Brix.

Ældreministeren mener dog ikke, at vejen til bedre forhold for de ældre går gennem forpligtende lovgivning.

- Jeg er bange for, at indførelse af minimumsrettigheder vil kunne ende med at blive "maksimumsrettigheder", der ikke tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, og som vil medføre unødig bureaukrati, skriver hun.

Du kan se, hvordan det er gået med ordningen i din egen kommune, hvis du indtaster kommunens navn eller dit postnummer i boksen herunder. Der er sat en bagatelgrænse på fem procent. Det vil sige, at kommuner med en rest på mindre end fem procent puljemidler går i nul.

Facebook
Twitter