Æresvold sker også i velintegrerede familier

Selvom det umiddelbart kan være svært at se udadtil, så foregår æresvold også i velintegrerede familier med anden etnisk baggrund end dansk.

En god uddannelse, godt dansk sprog og vestlig påklædning betyder ikke nødvendigvis, at minoritetsfamilier ikke fastholder stærke traditioner og faste regler under overfladen.

I september sidste år blev en mor, far, onkel og moster med palæstinensisk baggrund dømt for grov vold og frihedsberøvelse mod deres 17-årige datter og niece, fordi hun havde en etnisk dansk kæreste.

DR-dokumentaren 'Historien bag historien' går onsdag aften helt tæt på en sag, hvor forældrene havde vellønnede stillinger i det offentlige og datteren var dansk opdraget uden bøn og tørklæde.

Sagen er et eksempel på, at æresrelaterede forbrydelser ikke kun foregår i socialt belastede familier.

Behov for mere viden

Men ikke alle fagfolk, der møder de unge mennesker i hverdagen, har viden nok om såkaldte æreskonflikter i udadtil integrerede familier, mener Susanne Fabricius, der projektleder i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) og efteruddanner kommunale medarbejdere i æresrelaterede konflikter.

Det betyder i værste fald, at de unge ikke får den hjælp, som de har behov for.

- Nogle fagfolk lader sig narre af det ydre i stedet for at lytte ordentlig efter og spørge dybdegående ind til familiens værdier, forklarer hun.

Der er derfor ifølge Susanne Fabricius behov for en opkvalificering i alle myndighedsled, hvis vi skal problemet til livs.

- Det er politi, det er lærere, det er sagsbehandlere og det er studievejledere, siger hun.

Svært for politiet at opdage

Hos Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, der tager sig af æresrelaterede forbrydelser, er de opmærksomme på problemet.

- Pigerne kommer fra mange forskellige familier, og det forekommer også i familier, der virker velintegrerede. I hvert fald på overfladen. Og det gør, at det bliver rigtig svært for politiet at finde ud af, at det her foregår, siger vicepolitiinspektør Henrik Framvig.

I de socialt belastede familier opdager politiet i højere grad volden, fordi de kommer i kontakt med familierne i forbindelse med andre uoverensstemmelser eller lovovertrædelser.

- Hvis vi har fænomenet i socialt udsatte familier, så er der mange flere berøringsflader med sociale myndigheder og med politiet. Og så har vi mulighed for at få signalerne, om at der foregår noget. Men hvis familien er velintegreret, så har vi ikke noget umiddelbart at komme for hos dem, forklarer han.

Rigspolitiet har siden 2006 registreret 1.103 æreskonflikter, hvoraf næsten hver tredje af dem endte med vold.

Få hele historien om den spetakulære æresvoldssag i dokumentaren 'Historien bag historien' onsdag klokken 20.40 på DR1.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter