Trillebørene har fast rutefart ned mod en af landsbyens græsplæner i Hylke lidt uden for Skanderborg.

Som et stort S bugter et kvashegn sig over plænen. Det lokale affaldsselskab har leveret og sat pæle i jorden, to og to med cirka en meters afstand holder pælene afklippede grene, kviste og hækaffald samlet til et hegn.

Ideen er, at beboerne i byen skal køre deres haveaffald til kvashegnet i stedet for på genbrugsstationen. Hvert år synker det med cirka 30 centimeter, og så er der plads til nyt haveafklip.

Det sparer nemlig klimaet for en masse CO2-udledning, når haveaffaldet bliver liggende i nærområdet.

En af dem, der har gået mange ture med trillebøren fra sin have til byens kvashegn, er initiativtager til hegnet Maja Døvling Fedder.

- Det er mit klare indtryk, at folk er glade for hegnet. Jeg synes personligt, at det er flot, og elsker, når vi som samfund prøver at fremme biodiversitet og reducere klimaforandringer. Man kan sige, at det manglede da også bare, siger hun.

Ideen fik hun, da det lokale affaldsselskab Renosyd i foråret tilbød deres kunder at sætte kvashegn op kvit og frit.

- Jeg har personlig svært ved at ikke tage imod sådan et flot tilbud. Vi fik et kvashegn, uden at nogen i byen skulle røre en finger. Jeg sendte en føler ud i byen, og det skabte lidt debat, men langt de fleste var positive, forklarer hun.

Bekymringerne i byen gik især på, om hegnet ville stå halvtomt og ikke være særlig pænt.

- Men hegnet står langs vejen, hvor det er let at komme til, og det er allerede fyldt op, siger Maja Døvling Fedder.

50 nye kvashegn til gavn for klimaet

Henrik Müller er direktør i Renosyd, som tilbyder at bygge kvashegn til deres kunder i Skanderborg og Odder kommuner.

Renosyd har sat sig for at reducere mængden af affald i de kommende år. I dag producerer hver borger i de to kommuner i gennemsnit 876 kilo affald om året. 134 kilo er haveaffald, og det tal skal ned.

Et af de pilotprojekter, som har vist sig at gøre en forskel på genbrugspladsens affaldsbjerge, er kvashegnene, fortæller Henrik Müller.

- Kvashegn har et stort potentiale, fordi vi får en rigtig stor mængde haveaffald ind fra borgerne, og der er en stor efterspørgsel på at få bygget et kvashegn, forklarer han.

Renosyd har indtil videre bygget omkring to kilometer kvashegn med borgerne fordelt på 25 landsbyfællesskaber og 24 skoler. Det har sparet 8.400 ture til genbrugspladsen og bundet 1.200 ton CO2 lokalt.

- Lige nu bruger vi 32.000 liter diesel om året på at håndtere haveaffald, så der er et stort potentiale i at minimere den mængde, siger han.

- Vi har gjort det nemt at gøre det forkerte

Projektet har fået 720.000 kroner fra Nordisk Ministerråds program Naturbaserede løsninger i Norden, men direktøren vil fortsætte med at bygge kvashegn, selv om pilotprojektet udløber om halvandet år.

Renosyd og mange andre affaldsselskaber har nemlig, i bedste mening, lært borgerne at håndtere deres haveaffald forkert.

- Vi har tidligere gjort det nemt at gøre det forkerte, når vi for eksempel har brugt en masse ressourcer på at give Værdiparken (genbrugspladsen, red.) i Skanderborg en separat indgang til haveaffald. Med den rigtige indsats kan haveaffaldet skabe værdi og repræsentere både næringsstoffer og kvælstof, som man kan beholde i haven og bruge til både kompost og gødning, siger han.

Til glæde for havens dyr

Men kvashegnet er ikke kun godt for klimaet. Hvis du sukker efter flere pindsvin og sommerfugle i haven, så kan det også give haven et skub i den rigtige retning.

Havens dyr og insekter klapper nemlig i poterne og vingerne, når de afklippede kviste og grene bliver i haven i stedet for på genbrugspladsen.

Det fortæller biolog og haveaffaldsekspert Lilli Gruwier fra firmaet Vildskab.

- For rigtig mange arter i vores haver er det jo ikke affald, men fødekilder, et sted at overvintre og finde læ og skygge i varme somre, forklarer hun.

Hun er derfor glad for ideen med at bygge kvashegn i stedet for at køre på genbrugspladsen.

- Vi afleverer næsten en million ton haveaffald i Danmark om året, så det er virkelig meget. Hvis alle tænker på haveaffald som noget, der bidrager til haven, så kan det godt begynde at gøre en forskel, siger Lili Gruwier.

I landsbyen Hylke kan Maja Døvling Fedder ofte finde grene med grønne blade, som er lagt på byens kvashegn og vidner om, at der ofte kommer en landsbyboer forbi med et frisk læs haveafklip til hegnet.

- Jeg håber rigtig meget, at folk i Hylke ikke skal køre på genbrugspladsen med haveaffald. Det kan jeg i hvert fald ikke se nogen grund til, siger hun.

Fordelene ved et kvashegn