Afgørelsens time: Lærerne stemmer om omstridt forlig

Over 50.000 lærere skal stemme om nyt forlig, som ikke indeholder en arbejdstidsaftale.

53.000 stemmeberettigede lærere skal til stemmeurnerne. Flere peger på, at man vil undgå en konflikt som den, der førte til en landsdækkende lockout i 2013. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Siger lærerne ja eller nej til en ny overenskomstaftale? Og kan det ende med en ny lærerkonflikt?

Det er de store spørgsmål, når 53.000 stemmeberettigede medlemmer af Danmarks Lærerforening fra i dag skal afgøre, om de vil godkende eller forkaste en overenskomstaftale på det offentlige område.

De mange ugers forhandlinger ved OK18 endte nemlig med et forlig på det kommunale område, hvor der er udsigt til flere penge i lønningsposen til lærerne - men ingen aftale om arbejdstid. Et område som har været et stridspunkt siden lovindgrebet i 2013, der afsluttede en knap månedlang konflikt, hvor skoler på tværs af hele landet smækkede dørene i.

Siden forhandlerne kom ud af forhandlingslokalerne i Forligsinstitutionen for sidste gang har det store spørgsmål derfor været, om lærerne vil nikke ja til en aftale, der ikke indeholder det krav, som ellers var helt centralt for underviserne hele vejen gennem forårets OK18-forhandlinger.

Stemmer lærerne nej, vil de med stor sandsynlighed blive kastet ud i en konflikt i den kommende måned.

Pilen peger i retning af et ja

I stedet for en ny arbejdstidsaftale besluttede forhandlerne ved OK18 at nedsætte en kommission, som skal vurdere, om lærernes arbejdstid har konsekvenser for undervisningen. Lærernes håb om et vigtigt mål blev derfor i stedet sparket til hjørne.

DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder vurderer, at det kan have skuffet nogle lærere.

- Mange opfatter kommissionen som en syltekrukke. Der var skabt en klar forventning blandt lærerne fra Anders Bondo Christensen om, at nu skulle det endelige slag stå, siger Casper Schrøder.

Kompromiset med udsigt til lønstigninger, men ingen ny arbejdstidsaftale har medført kritik fra flere sider, men alligevel peger flere stikprøver på et ja. Hos lærernes hovedstyrelse anbefaler blot et af de 23 medlemmer et nej, oplyser Ritzau.

Og selv om en Gallup-måling foretaget for Berlingske peger på, at tre fjerdedele af lærerne er utilfredse med forliget, tyder mest umiddelbart på et ja, lyder vurderingen fra DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder, som fulgte forårets OK18 forhandlinger tæt.

Sagen er dog langt fra afgjort, slår han fast.

- Selv om målingerne peger på et ja, så tror jeg ikke, at man skal udelukke noget. Vi har ikke set en organiseret nej-kampagne fra lærernes side, men i de her spørgsmål kan sociale medier, stemninger og grupper af vrede personer godt rykke ting ganske kraftigt, siger han.

Kan konflikt være vejen frem?

På lærerværelset på Absalon Skole i Roskilde bliver der stemt til begge sider.

På ja-siden finder man blandt andet Per Skovsgaard, som er tillidsrepræsentant og lærer gennem 28 år.

- Jeg stemmer absolut ikke ja til tingenes tilstand. Jeg stemmer ja til, at vi skal noget andet, siger læreren, som ikke ønsker en konflikt.

- Det har jo vist sig gennem de tidligere år, at konfliktvejen ikke fører nogen steder hen. Jeg tror ikke på, at vi kan komme i mål med en arbejdstidsaftale via en konflikt, og så må vi prøve noget andet, siger han til P1 Morgen.

Hans kollega Flemming Vielsted stemmer derimod nej. Han peger på flere årsager til at stemme nej. Herunder, at et nej lægger pres på politikerne.

- Politikerne ønsker ro omkring skoleområdet, og det bliver en ro, hvor vi overhovedet ikke kan eksistere professionelt, fordi arbejdsvilkårene er så dårlige. Den ro vil jeg ikke give dem, siger Flemming Vielsted, som har været lærer i 38 år.

Bondo advarer mod et nej

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har de seneste uger rejst Danmark rundt i et forsøg på at overbevise sine kollegaer om at stemme for forliget, selv om han siger, at han godt forstår, at nogle vender tommelfingeren nedad.

Han mener ikke, at et lovindgreb er vejen frem.

- Vi skal huske på, at man ikke skal have en overenskomst gennem lovgivning. Det er derfor, vi er så frustrerede over, at vi at stadig fem år efter bliver reguleret af en lov. Vi skal have en aftale, ikke en ny lov, siger lærerformanden.

- Jeg tror ikke på, at man får en god arbejdstidsaftale gennem lovgivning.

- Vi skal prøve at gøre alt det vi kan med de muligheder, der ligger i aftalen, vi har lavet, siger Anders Bondo Christensen.

DR's økonomikorrespondent peger på, at mange lærere ikke er tilfredse, men mange heller ikke ønsker en konflikt efter oplevelserne fra lockouten i 2013, der endte i et lovindgreb, som ikke ligefrem gik lærernes retning.

Andre lærere mener derimod, at et nej og et muligt lovindgreb ville være at foretrække. fortæller Casper Schrøder.

- Det er selvfølgelig meget hypotetisk tænkning, og spørgsmålet er, om man er klar til at risikere alt på det bræt. Herunder et par månedslønninger i en konflikt.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk