Afgørende bevis i spionsag holdes hemmeligt: 'Alt ved denne sag er spektakulært'

Retten henviser til et vidne i sagen, hvis forklaring og identitet er hemmelig.

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen taler med pressen, efter at der er faldet dom ved retten i Roskilde i straffesagen mod en norsk-iransk mand. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Der er sat et foreløbigt punktum i en højst opsigtsvækkende sag, der under stor dramatik tog sin begyndelse fredag den 28. september 2018, da PET og politiet lukkede store dele af Sjælland ned.

Retten i Roskilde har fredag formiddag talt, og en 40-årig norsk-iraner dømmes syv års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt for sammen med en iransk efterretningstjeneste at deltage i planlægningen af et attentat på en iransk flygtning i Ringsted.

Men hvorfor retten har vurderet netop dette, fortaber sig i det uvisse.

For i begrundelsen henviser retten til et vidne i sagen, hvis forklaring og identitet er hemmelig.

Retskorrespondent i DR Nyheder, Trine Maria Ilsøe, siger, at det ikke er usædvanligt, at et vidnes identitet holdes hemmeligt.

Men det er helt usædvanligt, at et centralt vidnes forklaring hemmeligholdes.

- Anklagemyndigheden har fået retten i Roskilde overbevist om, at der er beviser – herunder et vidne – der skal holdes hemmelig af hensyn til Danmarks forhold til fremmede magter. Hvad der mere ligger i det, er også holdt hemmeligt for offentligheden. Men vi ved jo, at det involverer en iransk efterretningstjeneste, siger hun.

- Substansen i forklaringen får offentligheden dog normalt kendskab til. Det gør man ikke her. Og retten har endda i denne sagt, at vidnet havde en afgørende betydning for, at de har kendt norsk-iraneren skyldig. Et fældende bevis holdes altså hemmelig, siger Trine Maria Ilsøe.

I kendelsen skriver retsformand John Larsen, at retten har fundet vidnets forklaring "sammenhængende, detaljeret, troværdig og understøttet af andre foreliggende oplysninger".

- Det er ubestridt, at tiltalte indsamlede oplysninger om forurettede, foretog observation og optog fotos og video af dennes bopæl samt omkringliggende gader, lød det videre fra retsformanden.

Dobbeltlukkede døre

Det var ved et retsmøde i starten af maj, at retten besluttede, at der skulle ske bevisførelse for lukkede døre.

Beslutningen blev truffet af hensyn til Danmarks forhold til fremmede magter.

Retten valgte ovenikøbet, at drøftelsen om, hvorvidt der skulle ske bevisførelse for lukkede døre, også skulle foregå for lukkede døre.

Det kaldes populært for dobbeltlukkede døre.

Det betyder, at offentligheden ikke engang kender til den overordnede karakter af de beviser, som blev fremlagt for lukkede døre.

Men det fremgår altså af fredagens kendelse, at der blandt andet var tale om et vidne.

- Alt ved denne sag er spektakulært, da den både handler om spionage og forsøg på manddrab. Også fordi afgørelsen går ind og siger, at en udenlandsk efterretningstjeneste opererer i Danmark, siger Trine Maria Ilsøe.

Er det sket før, at afgørende beviser holdes hemmelig?

- Ja, men det er sjældent. Det er sket før, at en hel straffesag har været holdt hemmelig fra offentligheden. Da den 49-årige finske professor Timo Kivimäki i 2012 var tiltalt efter den milde spionparagraf for at have hjulpet den russiske efterretningstjeneste med at spionere i Danmark foregik hele straffesagen bag lukkede døre.

Facebook
Twitter