Afgørende nyt for sommerferien: Drop sydens sol, og bliv i Nordeuropa

Sommerferien skal foregå i Nordeuropa, siger udenrigsministeren.

Sydens sol må undværes i sommereferien. (Arkivfoto) (Foto: MURAD SEZER © Scanpix)

Der bliver ingen sangria på den spanske solkyst eller lun pizza i Italien denne sommer.

Samtlige udlandsrejser frarådes nemlig til og med 31. august.

Rejser til Norge, Island og Tyskland er dog undtaget, og dermed skal danskerne indstille sig på at blive i Nordeuropa hen over sommeren.

Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et

pressemøde
.

- Vi

fraråder
fra den 15. juni ikke længere rejser til Island, Tyskland og Norge. Men undgå storbyer, og sæt jer ind i hvert enkelt lands
vejledninger
.

- Alle andre steder frarådes rejser til og med 31. august, siger han.

Det betyder, at Udenrigsministeriet i praksis ændrer rejsevejledningen til Tyskland, Norge og Island.

De tre lande vil nu have en gul markør i stedet for en orange. Det vil sige, at rejser dertil ikke frarådes, men at man stadig skal være forsigtig.

Kom hjem!

Regeringen har frarådet rejser til hele verden siden den 13. marts.

Det skete i forbindelse med et

pressemøde
, hvor Jeppe Kofod opfordrede til de dengang 100.000 danskere, der opholdt sig i udlandet, til at komme hjem.

Siden arbejdede Udenrigsministeriet intenst for at hjælpe strandede danskere hjem. Især Sydamerika var udfordrende, og Peru skilte sig ud.

I denne uge blev der åbnet for, at forretningsrejsende gerne må rejse ud af Danmark.

Men anbefalingen er, at man fortsat skal undgå det, hvis det er muligt.

Facebook
Twitter